Forvaltningen vil opsætte bygningssensorer i kommunale bygninger, som indsamler data om bygningernes faktiske anvendelse og indeklima. Data skal understøtte datadrevet planlægning, energibesparelser, bedre udnyttelse af kvadratmeter og forbedret trivsel. Tiltaget udvider den eksisterende ad hoc-baserede brug af sensorer til en systematisk opsætning på tværs af kommunale bygninger.

 

Brøndby Kommune har købt tilstandsrapporter for kommunens bygninger, der afdækker tilstand, vedligeholdelsesefterslæb og andre data for ejendommene. Brug af bygningssensorer giver viden om bygningernes brug, der i kombination med data fra tilstandsrapporterne giver mulighed for at arbejde målrettet med håndtering af bygningernes forskellige udfordringer.

 

Opsætning af bygningssensorer igangsættes nu, så datagrundlaget er klar, når der skal arbejdes med bygningernes forskellige udfordringer og vedligeholdelsesefterslæb.

 

Sagen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 

I dag opsætter kommunen ad hoc bygningssensorer i de kommunale bygninger, hvor der opstår konkrete udfordringer, for eksempel ved mistanke om skimmelsvamp eller andre indeklimaproblemer. Forvaltningen vil udvide brugen af bygningssensorer og opsætte sensorer mere systematisk på tværs af kommunale bygninger. Sensorerne indsamler løbende data om faktisk anvendelse og indeklima (CO2, temperatur, luftfugtighed, støj/lyd). Oplysningerne skal understøtte datadrevet planlægning, energibesparelser, bedre udnyttelse af kvadratmeter og forbedret trivsel.

 

Brøndby Kommunes tilstandsrapporter for kommunens bygninger fremlægges for Kommunalbestyrelsen i april 2026. Rapporterne afdækker tilstand, vedligeholdelsesefterslæb og andre data for ejendommene. Ved at kombinere tilstandsrapporterne med sensordata kan indsatserne bedre målrettes i arbejdet med bygningernes udfordringer og vedligeholdelsesefterslæb.

 

Forvaltningen råder i dag over 100 flytbare sensorer. Data vil være tilgængelige i systemet kort tid efter opsætning i de relevante lokaler. Måleperiodens længde afhænger af behov og datakvalitet, men minimum forventes en periode på én måned. Der tages hensyn til årstid i planlægningen, da brugsmønstre og indeklima varierer hen over året.

 

Opsætning af bygningssensorer igangsættes nu, så datagrundlag ligger klar, når der skal arbejdes med bygningernes udfordringer og vedligeholdelsesefterslæb.

 

Bygningssensorerne indsamler miljø- og brugsdata på lokaleniveau uden identifikation af personer, dvs. sensorerne opfanger kun aktivitet i lokalerne - ikke hvem eller hvor mange, der er til stede. Der behandles ikke personoplysninger. Tiltaget vurderes derfor ikke at indeholde GDPR-mæssige udfordringer.

 

Brugere informeres tydeligt om formål og indsatser ved skiltning ved sensorerne. Der er vedhæftet et forslag til tekst i bilag 1, som kan anvendes til skiltning ved sensorerne.

 

Kommunens bygninger hører organisatorisk under Økonomiudvalget. Anvendelse af sensorer som middel til at styrke det tværgående overblik over bl.a. drift og indeklimastyring vedrører den samlede bygningsportefølje og behandles derfor centralt.

Da Brøndby Kommune allerede råder over sensorer, vil der ikke være udgifter forbundet med øget og mere systematisk brug af sensorer.

 

Forventede gevinster er lavere energiforbrug via behovsstyring, bedre kapacitetsudnyttelse af lokaler og færre uforudsete driftsudgifter gennem datadrevet vedligehold.

Tiltaget understøtter kommunens klimaplan og grønne omstilling:

Indstillingen anbefales.