Monrad
Faaborg-Midtfyn

Punkter fra Lyø

00.22.04-G01-1-26 -

Prompt resultater

Relevans v1

Relevans

Nej

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Pkt. 8.1. Snerydning/fejning af vejene  
Hvilken aftale, retningslinjer har man med vedkomne som skal varetage snerydning på Lyø? Skal der være ryddet sne, gruset, saltet inden morgen færgen på vejene? Særlig for cykler og gående, som har svært med at komme frem bla. på molevejen. 
 
Det sammen gør sig gældende for fejning af vores veje. Vi ved godt, at landmændene skal rydde op efter sig selv på vejene. Men hvornår og hvor tit skal der fejes? Hvad er aftalen med vedkomne, som skal varetage fejning af vejene?
 
Referat: 

Forvaltningen bemærker: På øerne køres der med grus blandet med salt. Aftalen indebærer, at Ø-mændende selv vurderer, hvornår behovet er for bekæmpelse af sne/is på vejene samt moler. 

I forhold til fejning så er aftalen, at det er efter behov. Det er korrekt, at det er landmænd, der skal feje efter sig selv.

Ø-udvalget drøfter punktet. 

Pkt. 8.2. Rottebekæmpelse
Lyø er plaget af rotter og efter i en del år at have haft en fast rottefænger, har vi de seneste år oplevet jævnlige skift. Det har betydet et skift i procedure for bekæmpelsen, uden at vi oplever at blive orienteret. Der er mange rotter på Lyø og beboerne vil gerne understøtte rottebekæmpelsen. Vil vi derfor bede om retningslinjer for bekæmpelsen. Eks. oprettes en sag om rotter ved, at sende besked til kommunen, men hvad er kriterierne for at sagen stoppes/vurderes løst? - og hvordan bør beboerne opdage at sagen er lukket? Bør anmelderen kunne følge med i bekæmpelsen?
 
Referat:
 
Forvaltningen bemærker: Rottebekæmpelsen kan kun være effektiv, når rottebekæmpelsen sker de rigtige steder med de nødvendige tiltag i den konkrete situation. Det er derfor vigtigt, og også lovpligtigt for borgerne, at forekomst af rotter indberettes til Kiltin. Det kan gøres på kommunens hjemmeside eller ved at ringe til Kiltin. Uden kendskab til placeringer på øen og dermed det konkrete omfang af rottebestanden, så kan bekæmpelsen ikke være målrettet. 

Generelt set kan det dog siges, at man skal gøre det så besværligt for rotterne som muligt. Og det her, at borgerne på Lyø kan bidrage.

Når der er anmeldt rotter på en ejendom, så vil rottebekæmperen have dialog med grundejeren. Andre bliver ikke inddraget medmindre de aktivt skal bidrage. F.eks. hvis det viser sig, at rotterne f.eks. kommer fra nabogrunden. Når bekæmpelsen er afsluttet og fælder fjernes, vil rottebekæmperen orientere om det mundtligt hvis grundejeren er hjemme. Der er ikke et andet system, hvor grundejeren bliver orienteret via e-boks eller lignende.  

Ø-udvalget drøfter punktet og foreslår konkret – hvis ikke man er hjemme, kan de så lægge en seddel i postkassen? Ø-udvalget opfordrer kommunen til at gå ind og understøtte bekæmpelsen. Det bør kunne lade sig gøre, når øen er afgrænset. Historisk har det været et kæmpe problem og det vil det fortsat være, hvis ikke der bliver gjort en indsats. 

Pkt. 8.3. Færgens retningslinjer ved behov for akut reparation?
Vi ønsker indsigt i retningslinjerne for både kontorets kommunikation til beboerne og færgens sejlads, når der sker akut opstået behov for aflysninger/justeringer - også for en evt afløserfærge.
 
Referat:

Forvaltningen bemærker: Aflysning af sejladsen sker af forskellige grunde og på forskellige tidspunkter, også uden for færgekontorets åbningstid. Kortvarige driftsstop som følge af f.eks. vejrlig håndteres i reglen problemfrit af besætningen. 

Uventede tekniske nedbrud medfører derimod en række ekstra opgaver og beslutninger:

  • Hvad er der er sket og hvorfor?
  • Kan det repareres, kan vi få reservedele og hvor lang tid tager det?
  • Kan vi få en erstatningsfærge og hvornår kan den være her?

Der kan således gå nogen tid før vi er i stand til at kommunikere en plan for sejladsen, hvilket kan opleves som mangelfuld information. Generelt søger vi dog at informere så hurtigt, og så bredt som muligt.

Den generelle procedure ved aflysninger er:

  1. Udsendelse af SMS
  2. Opdater infoskærme og bookingportal
  3. Opdater hjemmeside
  4. Kontakt de berørte bookninger ift. information og eventuel ombooking.
  5. Underret beredskabet
  6. Underet evt. Trafikradio.

Ø-udvalget tager bemærkningen til efterretning og vil gerne drøfte vilkår ved erstatningsfærge på næstkommende møde. 

Pkt. 8.4. Færgens sejlruter
Historisk set har færgen sejlet samme retning på alle afgange (Faaborg-Avernakø-Lyø) Så vidt vi ved blev der indført skiftende "retning", da skolen på Avernakø stoppede. Så kunne  børnene komme til skolen på Lyø, uden at de skulle tage en lang tur over Faaborg. Både Avernakø og Lyøs skoler er nu historie, mens de skiftende rundture er bevaret. Det har betydning for øernes individuelle muligheder for at tiltrække beboere med alm. fuldtidsjob på fastlandet. På nuværende tidspunkt betyder det i praksis, at pendlerruterne fra Faaborg: kl. 5:50 og 16-turene giver 1 times samlet færge-pendlertid om dagen for beboerne på Avernakø, mens pendlertiden er 2 timer og 10 min. om dagen for pendlerne fra Lyø. Dette kan ikke undgås at påvirke Lyøs mulighed for at tiltrække beboere, der er afhængige af et alm. fuldtidsjob på fastlandet - hvilket påvirker beboersammensætningen, både nu og på sigt. 
 
Vi er klar over, at det ikke er Ø-udvalget, der beslutter færgens retning, men derimod politikerne, hvorfor vi ønsker at drøfte dette og beder jer tage drøftelserne og forslagene med. 
Vi har 2 forslag:
  1. at kl. 16-færgen vendes - Det vil give både Avernakøs og Lyøs pendlere en daglig transporttid på 1 time og 40 min.
  2. At alle afgange ensrettes, så der sejles samme retning på alle ture - hvilket vil give både Avernakø og Lyø samme sejltid, uanset hvilken afgange man benytter.
NB: færgen sejler ikke med samme fart på alle ruter, hvorfor det giver en variation i tid.
 
Referat: Punktet udskydes til næstkommende møde i Ø-udvalget. 
Pkt. 8.5. Den nye Lyø-pjece
Kortet i den nye trykte Lyø-pjece har flere fejl/misvisende placeringer. Det er ærgerlidt, så vi vil gerne vide, hvad proceduren er for godkendelsen af pjecen ift kommende pjecer og hvordan kan vi undgå at få trykt mange pjecer med uhensigtsmæssigheder? - og kan der på sigt eks. laves en QR-kode på pjecer, så man via koden kan bruge sin mobil til at få et opdateret kort frem?
 
Referat:
 
Forvaltningen bemærker: 

De nye turistfoldere er blevet til gennem arbejdet med Helhedsplanen og er i 2025 finansieret af Faaborg-Midtfyn Kommunes Slå-i-gang-pulje. Folderne er udarbejdet i et samarbejde mellem styregruppen for Helhedsplanen, ø-konsulenterne og en grafiker, og kan derfor betragtes som øboernes egne foldere.

Folderne vil blive genoptrykt til den kommende turistsæson, og der er allerede foretaget en række rettelser. Det er fortsat muligt at foretage yderligere rettelser, da folderne endnu ikke er sendt i tryk. Henvendelse om rettelser sker via øernes repræsentanter i styregruppen.

Folderne foreligger desuden i PDF-format, som hver ø har mulighed for at lægge op på sin egen hjemmeside. På folderne er der allerede en QR-kode, som linker til øernes hjemmesider, hvor indhold kan opdateres løbende.

Tryk af de kommende foldere finansieres af helhedsplansmidler. Efter afslutningen af arbejdet med Helhedsplanen vil ejerskabet af folderne overgå til de enkelte øers beboerforeninger.

Ø-udvalget tager bemærkningen til efterretning.

Pkt. 8.6. Beredskab - længerevaende strømsvigt

I forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner for Lyø i forbindelse med problemstillingen "længerevarende strømsvigt", har vi fra Styrelsen for samfundssikkerhed erfaret at telemasternes strømkapacitet kun er forpligtigede til at have kapacitet til to timer, hvorefter der ikke garanteres mulighed for at kommunikere via mobilnettet. Afledt af denne, for os nye viden, har arbejdsgruppen følgende spørgsmål til den Kommunale hjemmepleje.

  • Hvorledes vil hjemmeplejen sikre kommunikation mellem det vagthavende plejepersonale på øen og primærsygeplejerskerne på fastlandet i tilfælde af strømsvigt og nedbrud af mobilnet?
  • Hvorledes vil plejepersonalet tilkalde hjælp fra det præhospitale beredskab i Region Syd (112/helikopter/ambulance) i tilfælde af strømsvigt og nedbrud af mobilnet?
  • Hvorledes kan borgere med nødkald og andre visiterede borgere med akutte behov komme i kontakt med hjemmeplejen i tilfælde af strømsvigt og nedbrud af mobilnet?

Referat:

Forvaltningen bemærker: I tilfælde af strømsvigt vil de første to timer, inden mobilnettet forventeligt går ned, blive anvendt til hurtigt at skabe overblik og sikre kontakt til de mest sårbare borgere, herunder borgere med kritiske plejebehov eller afhængighed af strøm. Hjemmeplejen har allerede kendskab til, hvilke borgere der eksempelvis er afhængige af iltapparater mv. Samtidig vil der blive indgået klare aftaler mellem personalet på øen og de kommunale funktioner på fastlandet om den videre håndtering, inden mobilkommunikationen eventuelt bortfalder.

Selv hvis mobilnettet går ned, vil der fortsat være muligheder for at tilkalde hjælp. Der vil formentligt være flere både, og i hvert fald færgen, der råder over VHF-radio, som kan anvendes til at rekvirere assistance fra beredskab og præhospital. Der er sandsynligvis også enkelte fastnettelefoner på øen. Hvis nødkald og telefoni ikke fungerer, vil hjemmeplejen i højere grad føre opsøgende tilsyn hos borgere med kendte behov, ligesom det løbende vil blive vurderet, om nogle borgere bør transporteres til fastlandet. 

Når det er sagt, så er kommunen i gang med at tilpasse beredskabet til de nye forudsætninger og øerne indgår naturligvis også heri. I den forbindelse vil mulighederne for at etablere en mere robust nødtelefonløsning på øerne undersøges.

Ø-udvalget supplerer med, at der også vil komme SINE-radioer (står for SIkkerhedsNEttet – navnet på de danske beredskabers fælles, digitale radiokommunikationssystem) som en del af beredskabet på øerne. 

Beslutning

Referatet fremgår under de relevante punkter i sagsfremstillingen. 

Afbud fra Clara Tarp Larson.

Er du enig eller uenig?


22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span><h5 dir="auto" data-olk-copy-source="MessageBody">Pkt. 8.1. Snerydning/fejning af vejene  </h5><div dir="auto">Hvilken aftale, retningslinjer har man med vedkomne som skal varetage snerydning på Lyø? Skal der være ryddet sne, gruset, saltet inden morgen færgen på vejene? Særlig for cykler og gående, som har svært med at komme frem bla. på molevejen. </div><div dir="auto"> </div><div dir="auto">Det sammen gør sig gældende for fejning af vores veje. Vi ved godt, at landmændene skal rydde op efter sig selv på vejene. Men hvornår og hvor tit skal der fejes? Hvad er aftalen med vedkomne, som skal varetage fejning af vejene?</div><div dir="auto"> </div><div dir="auto"><em>Referat: </em><p><em>Forvaltningen bemærker: På øerne køres der med grus blandet med salt. Aftalen indebærer, at Ø-mændende selv vurderer, hvornår behovet er for bekæmpelse af sne/is på vejene samt moler. </em></p><p><em>I forhold til fejning så er aftalen, at det er efter behov. Det er korrekt, at det er landmænd, der skal feje efter sig selv.</em></p><p><em>Ø-udvalget drøfter punktet. </em></p></div><div dir="auto"><h5 data-olk-copy-source="MessageBody">Pkt. 8.2. Rottebekæmpelse</h5><div data-olk-copy-source="MessageBody">Lyø er plaget af rotter og efter i en del år at have haft en fast rottefænger, har vi de seneste år oplevet jævnlige skift. Det har betydet et skift i procedure for bekæmpelsen, uden at vi oplever at blive orienteret. Der er mange rotter på Lyø og beboerne vil gerne understøtte rottebekæmpelsen. Vil vi derfor bede om retningslinjer for bekæmpelsen. Eks. oprettes en sag om rotter ved, at sende besked til kommunen, men hvad er kriterierne for at sagen stoppes/vurderes løst? - og hvordan bør beboerne opdage at sagen er lukket? Bør anmelderen kunne følge med i bekæmpelsen?</div><div data-olk-copy-source="MessageBody"> </div><div data-olk-copy-source="MessageBody"><em>Referat:</em></div><div data-olk-copy-source="MessageBody"> </div><div data-olk-copy-source="MessageBody"><em>Forvaltningen bemærker: Rottebekæmpelsen kan kun være effektiv, når rottebekæmpelsen sker de rigtige steder med de nødvendige tiltag i den konkrete situation. Det er derfor vigtigt, og også lovpligtigt for borgerne, at forekomst af rotter indberettes til Kiltin. Det kan gøres på kommunens hjemmeside eller ved at ringe til Kiltin. Uden kendskab til placeringer på øen og dermed det konkrete omfang af rottebestanden, så kan bekæmpelsen ikke være målrettet. </em></div><div data-olk-copy-source="MessageBody"><p><em>Generelt set kan det dog siges, at man skal gøre det så besværligt for rotterne som muligt. Og det her, at borgerne på Lyø kan bidrage.</em></p><p><em>Når der er anmeldt rotter på en ejendom, så vil rottebekæmperen have dialog med grundejeren. Andre bliver ikke inddraget medmindre de aktivt skal bidrage. F.eks. hvis det viser sig, at rotterne f.eks. kommer fra nabogrunden. Når bekæmpelsen er afsluttet og fælder fjernes, vil rottebekæmperen orientere om det mundtligt hvis grundejeren er hjemme. Der er ikke et andet system, hvor grundejeren bliver orienteret via e-boks eller lignende.  </em></p><p><em>Ø-udvalget drøfter punktet og foreslår konkret – hvis ikke man er hjemme, kan de så lægge en seddel i postkassen? Ø-udvalget opfordrer kommunen til at gå ind og understøtte bekæmpelsen. Det bør kunne lade sig gøre, når øen er afgrænset. Historisk har det været et kæmpe problem og det vil det fortsat være, hvis ikke der bliver gjort en indsats. </em></p></div><h5>Pkt. 8.3. Færgens retningslinjer ved behov for akut reparation?</h5><div>Vi ønsker indsigt i retningslinjerne for både kontorets kommunikation til beboerne og færgens sejlads, når der sker akut opstået behov for aflysninger/justeringer - også for en evt afløserfærge.</div><div> </div><div><em>Referat:</em></div><div><p><em>Forvaltningen bemærker: Aflysni</em><em>ng af sejladsen sker af forskellige grunde og på forskellige tidspunkter, også uden for færgekontorets åbningstid. Kortvarige driftsstop som følge af f.eks. vejrlig håndteres i reglen problemfrit af besætningen. </em></p><p><em>Uventede tekniske nedbrud medfører derimod en række ekstra opgaver og beslutninger:</em></p><ul><li><em>Hvad er der er sket og hvorfor?</em></li><li><em>Kan det repareres, kan vi få reservedele og hvor lang tid tager det?</em></li><li><em>Kan vi få en erstatningsfærge og hvornår kan den være her?</em></li></ul><p><em>Der kan således gå nogen tid før vi er i stand til at kommunikere en plan for sejladsen, hvilket kan opleves som mangelfuld information. Generelt søger vi dog at informere så hurtigt, og så bredt som muligt.</em></p><p><em>Den generelle procedure ved aflysninger er:</em></p><ol><li><em>Udsendelse af SMS</em></li><li><em>Opdater infoskærme og bookingportal</em></li><li><em>Opdater hjemmeside</em></li><li><em>Kontakt de berørte bookninger ift. information og eventuel ombooking.</em></li><li><em>Underret beredskabet</em></li><li><em>Underet evt. Trafikradio.</em></li></ol><p><em>Ø-udvalget tager bemærkningen til efterretning og vil gerne drøfte vilkår ved erstatningsfærge på næstkommende møde. </em></p></div><h5>Pkt. 8.4. Færgens sejlruter</h5><div>Historisk set har færgen sejlet samme retning på alle afgange (Faaborg-Avernakø-Lyø) Så vidt vi ved blev der indført skiftende "retning", da skolen på Avernakø stoppede. Så kunne  børnene komme til skolen på Lyø, uden at de skulle tage en lang tur over Faaborg. Både Avernakø og Lyøs skoler er nu historie, mens de skiftende rundture er bevaret. Det har betydning for øernes individuelle muligheder for at tiltrække beboere med alm. fuldtidsjob på fastlandet. På nuværende tidspunkt betyder det i praksis, at pendlerruterne fra Faaborg: kl. 5:50 og 16-turene giver 1 times samlet færge-pendlertid om dagen for beboerne på Avernakø, mens pendlertiden er 2 timer og 10 min. om dagen for pendlerne fra Lyø. Dette kan ikke undgås at påvirke Lyøs mulighed for at tiltrække beboere, der er afhængige af et alm. fuldtidsjob på fastlandet - hvilket påvirker beboersammensætningen, både nu og på sigt. </div><div> </div><div>Vi er klar over, at det ikke er Ø-udvalget, der beslutter færgens retning, men derimod politikerne, hvorfor vi ønsker at drøfte dette og beder jer tage drøftelserne og forslagene med. </div><div>Vi har 2 forslag:</div><ol><li>at kl. 16-færgen vendes - Det vil give både Avernakøs og Lyøs pendlere en daglig transporttid på 1 time og 40 min.</li><li>At alle afgange ensrettes, så der sejles samme retning på alle ture - hvilket vil give både Avernakø og Lyø samme sejltid, uanset hvilken afgange man benytter.</li></ol><div>NB: færgen sejler ikke med samme fart på alle ruter, hvorfor det giver en variation i tid.</div><div> </div><div><em>Referat: Punktet udskydes til næstkommende møde i Ø-udvalget. </em></div><h5>Pkt. 8.5. Den nye Lyø-pjece</h5><div>Kortet i den nye trykte Lyø-pjece har flere fejl/misvisende placeringer. Det er ærgerlidt, så vi vil gerne vide, hvad proceduren er for godkendelsen af pjecen ift kommende pjecer og hvordan kan vi undgå at få trykt mange pjecer med uhensigtsmæssigheder? - og kan der på sigt eks. laves en QR-kode på pjecer, så man via koden kan bruge sin mobil til at få et opdateret kort frem?</div><div> </div><div>Referat:</div><div> </div><div><em>Forvaltningen bemærker: </em><p><em>De nye turistfoldere er blevet til gennem arbejdet med Helhedsplanen og er i 2025 finansieret af Faaborg-Midtfyn Kommunes Slå-i-gang-pulje. Folderne er udarbejdet i et samarbejde mellem styregruppen for Helhedsplanen, ø-konsulenterne og en grafiker, og kan derfor betragtes som øboernes egne foldere.</em></p><p><em>Folderne vil blive genoptrykt til den kommende turistsæson, og der er allerede foretaget en række rettelser. Det er fortsat muligt at foretage yderligere rettelser, da folderne endnu ikke er sendt i tryk. Henvendelse om rettelser sker via øernes repræsentanter i styregruppen.</em></p><p><em>Folderne foreligger desuden i PDF-format, som hver ø har mulighed for at lægge op på sin egen hjemmeside. På folderne er der allerede en QR-kode, som linker til øernes hjemmesider, hvor indhold kan opdateres løbende.</em></p><p><em>Tryk af de kommende foldere finansieres af helhedsplansmidler. Efter afslutningen af arbejdet med Helhedsplanen vil ejerskabet af folderne overgå til de enkelte øers beboerforeninger.</em></p><p><em>Ø-udvalget tager bemærkningen til efterretning.</em></p></div><h5>Pkt. 8.6. Beredskab - længerevaende strømsvigt</h5><div><p data-olk-copy-source="MessageBody">I forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner for Lyø i forbindelse med problemstillingen "længerevarende strømsvigt", har vi fra Styrelsen for samfundssikkerhed erfaret at telemasternes strømkapacitet kun er forpligtigede til at have kapacitet til to timer, hvorefter der ikke garanteres mulighed for at kommunikere via mobilnettet. Afledt af denne, for os nye viden, har arbejdsgruppen følgende spørgsmål til den Kommunale hjemmepleje.</p><ul><li>Hvorledes vil hjemmeplejen sikre kommunikation mellem det vagthavende plejepersonale på øen og primærsygeplejerskerne på fastlandet i tilfælde af strømsvigt og nedbrud af mobilnet?</li><li>Hvorledes vil plejepersonalet tilkalde hjælp fra det præhospitale beredskab i Region Syd (112/helikopter/ambulance) i tilfælde af strømsvigt og nedbrud af mobilnet?</li><li>Hvorledes kan borgere med nødkald og andre visiterede borgere med akutte behov komme i kontakt med hjemmeplejen i tilfælde af strømsvigt og nedbrud af mobilnet?</li></ul><p><em>Referat:</em></p><p><em>Forvaltningen bemærker: I tilfælde af strømsvigt vil de første to timer, inden mobilnettet forventeligt går ned, blive anvendt til hurtigt at skabe overblik og sikre kontakt til de mest sårbare borgere, herunder borgere med kritiske plejebehov eller afhængighed af strøm. Hjemmeplejen har allerede kendskab til, hvilke borgere der eksempelvis er afhængige af iltapparater mv. Samtidig vil der blive indgået klare aftaler mellem personalet på øen og de kommunale funktioner på fastlandet om den videre håndtering, inden mobilkommunikationen eventuelt bortfalder.</em></p><p><em>Selv hvis mobilnettet går ned, vil der fortsat være muligheder for at tilkalde hjælp. Der vil formentligt være flere både, og i hvert fald færgen, der råder over VHF-radio, som kan anvendes til at rekvirere assistance fra beredskab og præhospital. Der er sandsynligvis også enkelte fastnettelefoner på øen. Hvis nødkald og telefoni ikke fungerer, vil hjemmeplejen i højere grad føre opsøgende tilsyn hos borgere med kendte behov, ligesom det løbende vil blive vurderet, om nogle borgere bør transporteres til fastlandet. </em></p><p><em>Når det er sagt, så er kommunen i gang med at tilpasse beredskabet til de nye forudsætninger og øerne indgår naturligvis også heri. I den forbindelse vil mulighederne for at etablere en mere robust nødtelefonløsning på øerne undersøges.</em></p><p><em>Ø-udvalget supplerer med, at der også vil komme SINE-radioer (står for SIkkerhedsNEttet – navnet på de danske beredskabers fælles, digitale radiokommunikationssystem) som en del af beredskabet på øerne. </em></p></div></div></span> <div><h3>Beslutning</h3> <span><p>Referatet fremgår under de relevante punkter i sagsfremstillingen. </p><p>Afbud fra Clara Tarp Larson.</p></span> </div> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsordener.fmk.dk/Vis/Pdf/bilag/e2e36e3a-8c22-4399-8b91-f38920ceda47"
      • DocumentId "e2e36e3a-8c22-4399-8b91-f38920ceda47"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "00.22.04-G01-1-26"
  • Navn "Punkter fra Lyø"
  • Punktnummer "8"
  • Bilag 0 items
    1. Documents null
    2. Id "4706d787-ebfa-47da-8753-8e50ca8260ae"
    3. IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    4. CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    5. AgendaUid "743fdfaa-5e52-49f1-8a8a-660444251d78"
    6. Number "8"
    7. Sorting 8
    8. IsOpen true
    9. CaseNumber "00.22.04-G01-1-26"
    10. SourceId "c5ee875e-f45e-4081-9b99-b413cdc83dd5"
    11. Caption "Punkter fra Lyø"
    12. CasePresentationUid null
    13. ExternalAgendaItemAttendees 0 items