Det følger af Retssikkerhedslovens § 79 a, at et stående udvalg skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunes praksis.

Børnesagsbarometeret

Hvert år gennemfører Ankestyrelsen en undersøgelse, som evaluerer kvaliteten af kommunernes sagsbehandling i sager om børn og unge. I 2024 har Hørsholm Kommune været en del af undersøgelsen.

”Resultatet af Børnesagsbarometeret” vedrørende sager fra 2023, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse, familiebehandling, kontaktperson, praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet og aflastning efter Servicelovens § 52, stk. 3 (nu Barnets Lov § 32).

I undersøgelsen har temaet været kommunernes håndtering af underretninger, med fokus på underretninger modtaget efter foranstaltningen er iværksat.

Resultatet er baseret på 10 sager fra Hørsholm kommune, som Ankestyrelsen har valgt ud af et større antal fremsendte sager. Der er 37 kommuner, som har deltaget i undersøgelsen.

Børnesagsbarometret for samtlige de 37 kommuner sammenholdt med resultatet for Hørsholm Kommune viser følgende:

• At reglerne om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse hos samtlige de deltagende kommuner er overholdt i 72 % af sagerne fra barometret. I Hørsholm Kommune er resultatet 70 %.
• At 4 måneders fristen for at afslutte den børnefaglige undersøgelse i kommunerne er overholdt i 34 % af sagerne. I Hørsholm Kommune er resultatet 0 %.
• At der i kommunerne er udarbejdet en begrundet stillingtagen på baggrund af den børnefaglige undersøgelse, er overholdt i 98% af sagerne. I Hørsholm Kommune er resultatet 83 % (6 ud af 7 afgørelser).
• At reglerne om en børnesamtale forud for afgørelsen hos samtlige de deltagende kommuner er overholdt i 61 % af sagerne fra barometret. I Hørsholm Kommune er resultatet 100 %.
• At oplysninger fra forældremyndighedsindehaverne fremgår af den børnefaglige undersøgelse hos kommunerne i 95 % af sagerne. Resultatet i Hørsholm Kommune er 100 %.
• At kravet om børnesamtale forud for afgørelsen er overholdt af kommunerne i 61 % af sagerne. I Hørsholm Kommune er resultatet 50 %.
• I 52 % af kommunernes sager ses det, at kommunen har været i kontakt med barnet eller den unge inden for tre måneder efter afgørelsen er iværksat. i Hørsholm Kommune er resultatet 50 %.
• At reglerne om at udarbejde en handleplan hos samtlige de deltagende kommuner, som handler om den aktuelle foranstaltning, er overholdt i 83 % af sagerne fra barometret.  I Hørsholm Kommune er resultatet 70 %.
• I 99 procent af de sager i kommunerne, hvor der er udarbejdet en handleplan, angiver den, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Resultat i Hørsholm Kommune er 100 %.
• At kravene til opfølgning inden for de første tre måneder efter at have iværksat en foranstaltning hos samtlige de deltagende kommuner er opfyldt i 70 % af sagerne fra barometret. I Hørsholm Kommune er resultatet 75 %.
• At kommunerne i 96 % af sagerne fra barometret har foretaget en 24 timers vurdering af, om der var behov for at iværksætte akutte foranstaltninger. I Hørsholm Kommune er resultatet 100 %.
• At kommunerne i 43 % har foretaget en genvurdering, hvoraf den konkrete vurdering fremgår. I Hørsholm Kommune er resultatet 0 % (én sag).

Antallet af sager (stikprøven) fra hver enkelt kommune er for lille til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af sagsbehandlingen i den enkelte kommune. Der bør med andre ord ikke generaliseres fra stikprøven til hele kommunens sagsbehandling på området på grund af for stor usikkerhed. F.eks. er der i én sag ikke foretaget en korrekt genvurdering. Dermed bliver resultatet 0 %). En genvurdering skal foretages af kommunen, når der er modtaget en underretning om et barn eller ung, og kommunen allerede har en igangværende sag. Der er foretaget en genvurdering, men den er ikke foretaget af en anden sagsbehandler (second opinion). I nærværende sag gav dette ikke mening.

Dog kan det udledes at Hørsholm Kommune i 6 ud af 6 sager ikke har overholdt 4 måneders fristen for afslutning af den børnefaglige undersøgelse. 

I 5 ud af de 6 sager skyldes det, at Ankestyrelsen har vurderet, at den udslagsgivende begivenhed for fristens beregning ligger på et tidligere tidspunkt end rådgiveren har vurderet, hvilket har ført til overskridelse eller yderligere overskridelse af fristen.

I én af sagerne er undersøgelsen forsinket, men med lovlig grund, da rådgiver afventede børnehusets tilbagemelding og der var iværksat en sideløbende indsats.

På baggrund af undersøgelsen har forvaltningen iværksat en række tiltag for at sikre at reglerne om og fristerne for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse og kravene til afholdelse af børnesamtaler fremadrettet bliver overholdt.

Der arbejdes dermed på at registrere fristerne i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis i sagsbehandlingssystemet. Ligeledes har resultaterne i undersøgelsen, på baggrund af de konkrete sager, været gennemgået på teammøde.

Rådgiverne på børneområdet har efter indførelse af Barnets Lov været tidspresset stik imod hensigten med loven. Dette skyldes, at der er svær at rekruttere rådgivere og at der dermed har været en stor personaleudskiftning med forsinkelser i sagsbehandlingen som følge.

Der har været flere vakante stillinger ud af den samlede gruppe på 15 medarbejdere. Nu er alle vakante stillinger besat og der har været eksterne vikarer inde og hjælpe i specifikke sager i forår/sommer 2025. En vikar er yderligere forlænget i 5 måneder.

Dertil kommer, at 4 medarbejdere i 1-2 måneder går op på 42 timer for at nedbringe de børnefaglige undersøgelser i efteråret 2025.

Det er også planlagt, at vi låner en medarbejder fra et andet team til at udarbejde overskredne børnefaglige undersøgelser efteråret 2025.

Det er forventet, at efterslæbet er tilvejebragt ved udgangen af 2025.

Med henblik på at sikre, at forvaltningen ikke igen kommer bagud med de børnefaglige undersøgelser, er det indført, at rådgiverne kan arbejde hjemme om fredagen og der er indført administrative uger hver 3 måned. Dertil kommer faste ugentlige teammøder, hvor der bliver fulgt op på status for overholdelse af frister for børnefaglige undersøgelser.

Endeligt skal der kigges på kompleksitet og sagsantal til medarbejderne, med henblik på ønske om opnormering.

Handicapsagsbarometeret

Handicapsagsbarometret er en undersøgelse udarbejdet af Ankestyrelsen, der ser på kommunernes sagsbehandling af merudgifter efter servicelovens § 41 (nu Barnets Lov § 86) vedrørende børn med nedsat funktionsevne. Formålet er at vurdere, om kommunerne følger regler og praksis på området. Det er første gang at Hørsholm Kommune er med i undersøgelsen på børnehandicapområdet.

Handicapsagsbarometret bygger på en gennemgang af 385 sager fra 2023 fra alle landets kommuner. Heraf indgår kun 2 sager fra Hørsholm kommune. Dermed kan man ikke konkludere noget om sagsbehandlingen ud fra resultatet i Hørsholm Kommune.

I undersøgelsen ville 55 % de 385 sager blive stadfæstet. De retlige mangler handler i de fleste tilfælde om utilstrækkelig sagsoplysning, hvilket dog ikke er tilfældet for de to sager fra Hørsholm kommune.

I 24 % af sagerne efterlever kommunen ikke kravet til begrundelse af afgørelsen. Det drejer sig især om, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad beskriver de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen; og/eller at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst de hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens skøn. Dette var også tilfældet i én af de to sager fra Hørsholm Kommune, hvoraf fremgik, hvad der var lagt vægt på, men det skulle fremgå at det var tillagt væsentlig betydning. 

I 46 % af sagerne er kommunerne udfordret i forhold til at overholde sagsbehandlingsfristen. 

Børnehandicapteamet er blevet orienteret om resultatet af undersøgelsen og fraser om hovedhensyn og faktiske forhold der er tillagt væsentlig betydning er lagt ind i afgørelsesskabelonen.