Målgruppen for ledighedsydelse består af borgere, der er visiteret til fleksjob, men som aktuelt står uden ansættelse. Borgerne har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, men har samtidig et dokumenteret potentiale for beskæftigelse på særlige vilkår. Målgruppen spænder fra borgere med relativt stabil funktionsevne og erhvervserfaring til borgere med mere komplekse helbredsmæssige og sociale udfordringer. Fælles for målgruppen er behovet for en målrettet og vedholdende indsats, der understøtter match til fleksjob og fastholdelse i beskæftigelse på realistiske vilkår. 

Ledighedsydelsesmodtagere vil fra den 1. januar 2027 tilhøre målgruppen Jobparate ledige sammen med jobparate kontanthjælpsmodtagere. I indsatsstrategien er det dog valgt at beholde ledighedsydelsesmodtagere i en selvstændig indsats, da ledighedsydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere har forskellige barrierer og derfor også forskellige støttebehov. Ledighedsydelsesmodtagere har typisk dokumenterede helbredsmæssige begrænsninger og behov for kompenserende ordninger, mens kontanthjælpsmodtagere ofte har sociale, økonomiske eller arbejdsmarkedsrelaterede barrierer, der kræver en bredere udviklingsindsats. Derfor skal arbejdsgiverindsatsen differentieres: fleksjob kræver skræddersyede løsninger og tæt rådgivning om skånebehov, mens kontanthjælpsmodtagere primært matches til ordinære jobåbninger og opkvalificerende forløb. 

Kravene til antal samtaler for ledighedsydelsesmodtagere er lovgivningsmæssigt ensrettet med dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, og der skal som udgangspunkt afholdes fire samtaler inden for de første seks måneder. Lovgivningen giver mulighed for at fritage op til 25 pct. af borgerne for samtaler, hvis kommunen vurderer, at den enkelte selv kan komme i job. Som udgangspunkt anvendes denne mulighed kun i begrænset omfang, idet langt størstedelen af målgruppen vil have brug for støtte og vejledning til fleksjob.

Indsatsstrategi 

• Tidlig jobrettet indsats 

Indsatsen for ledighedsydelsesmodtagere har fra første dag et konsekvent virksomhedsrettet fokus med henblik på hurtigst mulig match til et bæredygtigt fleksjob. Strategien bygger på en tydelig differentiering: Borgere med arbejdsevne og afklarede skånebehov prioriteres i en hurtig jobrettet indsats, mens borgere med helbredsmæssige, psykiske eller sociale barrierer mødes med en stabiliserende og støttende tilgang, der sigter mod progression hen imod virksomhedsrettede forløb. 

Medarbejderfagligheden styrkes med en i højere grad virksomhedsrettet tænkning som omdrejningspunkt for alle borgere og i virksomhedsindsatsen vil der være fokus på skræddersyede jobåbninger, tæt sparring med virksomheder og rådgivning om kompenserende ordninger. Indsatsen koordineres tæt med kontanthjælpsområdet for at sikre fælles metoder, stærke virksomhedsrelationer og hensigtsmæssig ressourceanvendelse på tværs. Jobklubben for ledighedsydelsesmodtagere videreudvikles som et centralt element, der styrker borgernes jobsøgningskompetencer, virksomhedsforståelse og kontakt til relevante arbejdspladser. 

• Supplerende støtte til borgere med komplekse barrierer 

For borgere med betydelige helbredsmæssige eller sociale barrierer kan indsatsen suppleres med gruppeforløb og stabilitetsfremmende tilbud, der understøtter mestring, fremmøde og forberedelse til deltagelse i virksomhedsrettede aktiviteter. Dette sikrer, at alle borgere – uanset udgangspunkt – bevæger sig i retning af fleksjob på en fagligt forsvarlig og realistisk måde. 

• Fastholdelse i fleksjob 

Fastholdelse er en central del af strategien, og indsatsen styrkes med øget brug af virksomhedsmentor som et tidligt og mindre omkostningstungt fastholdelsesredskab i de første tre måneder af jobansættelsen. Indsatsen tilrettelægges i tæt dialog med virksomheden for at sikre en god opstart, en fælles forventningsafstemning og en stabil etablering af fleksjobbet. Der følges fortsat systematisk op hvert 2½ år for at sikre, at borgeren fortsat er korrekt visiteret og fastholdes i et bæredygtigt jobforløb. 

• Styrket indsats for unge ledighedsydelsesmodtagere

Unge ledighedsydelsesmodtagere under 30 år uden forudgående eller begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet udgør en særlig risikogruppe i forhold til langvarig ledighed. For at imødegå denne risiko og sikre en målrettet indsats vil unge i målgruppen, hvor det vurderes fagligt relevant, tilbydes deltagelse i Ungeløft-indsatsen. Her kan de drage nytte af udvalgte gruppeforløb og civilsamfundsbaserede indsatser, som understøtter motivation, netværk og arbejdsmarkedsparathed og dermed reducerer risikoen for fastlåsning i ledighed. 

I bilag 1 er indsatsens konkrete elementer, herunder samtalefrekvens og tilbudstyper, nærmere beskrevet.   

De forventede effekter 

Der forventes ingen ændring i den samlede beskæftigelsesmæssige effekt. 

Nogle borgere vil opleve en endnu mere jobrettet indsats, og nogle borgere vil opleve et lavere serviceniveau med mindre støtte.   

For kommunen forventes strategien at understøtte en fokuseret anvendelse af ressourcerne og sammenhæng mellem indsats og borgernes reelle beskæftigelsespotentiale. 

Virksomhederne vil kunne forvente samme serviceniveau som hidtil.