Målgruppen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år omfatter både jobparate og aktivitetsparate borgere. Det er en bred og sammensat gruppe med meget forskellige forudsætninger, ressourcer og udfordringer. Nogle borgere står tæt på arbejdsmarkedet og har primært behov for en jobfokuseret indsats, mens andre har komplekse problemstillinger, fx helbredsmæssige, sociale eller psykiske udfordringer, som kræver en mere helhedsorienteret og koordineret indsats. 

I den nye indsatsstrategi indgår jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i én samlet indsats, hvor differentieringen sker gennem faglig vurdering og tilpasning af intensitet og indhold. De unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som med beskæftigelsesreformen indgår i samme målgrupper som kontanthjælpsmodtagere over 30 år, modtager en særskilt indsats gennem Ungeløftet, som beskrevet på Økonomiudvalgets møde den 21.oktober 2025, pkt. 231 

For jobparate kontanthjælpsmodtagere bliver kravene til samtaler ensrettet med dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, idet der som udgangspunkt skal afholdes fire samtaler inden for de første seks måneder. Lovgivningen giver mulighed for at fritage op til 25 pct. af borgerne for samtaler, hvis kommunen vurderer, at den enkelte selv kan komme i job. For jobparate kontanthjælpsmodtagere anvendes denne mulighed med tilbageholdenhed, idet der lægges vægt på løbende opfølgning for at mindske risikoen for manglende progression. 

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere indebærer den nye lovgivning væsentligt færre proceskrav. Der er alene krav om én samtale inden for de første to uger, hvorefter indsatsen tilrettelægges ud fra en konkret faglig vurdering. Hensigten er at fokusere ressourcerne der, hvor der er et realistisk potentiale for progression mod job, og samtidig give borgere med komplekse problemstillinger mulighed for en periode med lavere intensitet i beskæftigelsesindsatsen. 

Som følge af de økonomiske tilpasninger i beskæftigelsesindsatsen vil der være færre tilbud om Mentorstøtte og Øvrig Vejledning og Opkvalificering (ØVO). For nogle borgerne vil dette være en servicetilbagegang.  

Desuden vil nogle borgere, der tidligere var berettiget til ressourceforløb, fremover modtage kontanthjælp. Disse borgere kan møde en indsats med lavere samtaleintensitet og færre tilbud, og enkelte borgere vil ikke længere være berettiget til forsørgelse.  

Den nye indsatsstrategi er tilrettelagt med henblik på at mindske risikoen for en stigning i antallet af borgere på varige forsørgelsesydelser, ved at målrette indsatsen mod de borgere, der vurderes at kunne profitere bedst af en beskæftigelsesrettet indsats, samtidig med at alle sager revurderes løbende. 

Indsatsstrategi 

• Jobrettet indsats og opkvalificering 

Indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere tager som hidtil afsæt i en tidlig indsats med fokus på hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet og opkvalificering mod jobåbninger. For borgere med få barrierer kan indsatsen tilrettelægges med en mindre intensiv kontakt, hvor borgeren i højere grad vejledes til egen jobsøgning. 

For hovedparten af de jobparate borgere er der behov for en mere intensiv indsats, hvor jobkonsulenten i tæt samarbejde med virksomhedskonsulenten tilrettelægger et jobrettet forløb. Indsatsen kan omfatte vejledning, afklaring af jobmål, CV- og ansøgningsstøtte, deltagelse i jobklub, virksomhedsrettede forløb samt eventuelt brancheskift og opkvalificering, afhængigt af borgerens forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. 

For borgere med helbredsmæssige, psykiske eller sociale barrierer kan indsatsen suppleres med gruppebaserede tilbud eller andre støttende indsatser, der understøtter stabilitet, mestring og deltagelse i virksomhedsrettede forløb. 

• Flere skal med indsats  

En stor del af de aktivitetsparate borgere samt nogle af de jobparate borgere kan profitere af en Flere skal med indsats. Flere skal med indsatsen er en veldokumenteret og velafprøvet indsats - både på landsplan og i Odsherred - der bygger på viden om, hvad der virker i forhold til at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet med lønnede timer. Indsatsmodellen er siden 2017 blevet afprøvet i flere landsdækkende projektet i samarbejde mellem STAR og kommunerne. 

Flere skal med modellen bygger på en intensiv indsats, hvor borgeren får en personlig jobformidler, der bygger bro til arbejdsmarkedet med udgangspunkt i borgerens eget jobmål og gerne borgerens eget netværk. Der sigtes mod, at der maksimalt går en måned fra forløbets opstart, til der etableres et jobmatch enten i form af lønnede timer (småjob) eller i form af en virksomhedspraktik, der peger frem mod lønnede timer. Undervejs i virksomhedsforløbet er der en hyppig opfølgning med fokus på progression i/mod lønnede timer. Dvs. der er hele tiden lønnede timer som mål, og de lønnede timer kan etableres sideløbende med praktikken inden for en bestemt arbejdsfunktion.  

Jobformidleren er tovholder for indsatsen og arbejder tæt sammen med både en virksomhedskonsulent, som kender arbejdsmarkedet og servicerer virksomhederne, og evt. med en mentor, der kan understøtte borgeren. Ved behov inddrages tværfaglige samarbejdspartnere for at håndtere barrierer for beskæftigelse.

Flere skal med indsatsen ligger i tråd med den nuværende indsats for målgruppen, men intensiveres i den nye indsatsstrategi for de borgere, hvor der vurderes potentiale for udvikling.  

For borgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, kan der etableres en midlertidig ”øvebane” på en arbejdsplads, hvor borgeren kan afprøve kompetencer og opbygge arbejdsmarkedsidentitet i et trygt og støttende miljø. 

• Lav intensitet og løbende faglig revurdering 

For aktivitetsparate borgere, der aktuelt ikke er klar til en aktiv beskæftigelsesindsats, tilrettelægges forløb med lav intensitet. Der foretages som minimum en gang om året en faglig vurdering af, om borgeren kan overgå til en mere intensiv indsats mod beskæftigelse eller har behov for afklaring mod anden forsørgelse. 

I bilag 1 er indsatsens konkrete elementer, herunder samtalefrekvens og tilbudstyper, nærmere beskrevet. 

De forventede effekter 

Der forventes ingen ændring i den samlede beskæftigelsesmæssige effekt. 

For borgerne vil nogle opleve en mere intensiv indsats, mens andre vil opleve et lavere serviceniveau og kun begrænset kontakt til beskæftigelsesmedarbejderne. 

For kommunen forventes strategien at understøtte en fokuseret anvendelse af ressourcerne og sammenhæng mellem indsats og borgernes reelle beskæftigelsespotentiale. 

Virksomhederne vil kunne forvente samme serviceniveau som hidtil.