Sygedagpengemålgruppen omfatter borgere med midlertidigt nedsat arbejdsevne som følge af sygdom. Målgruppen spænder fra borgere med ukomplicerede og forudsigelige sygdomsforløb med hurtig tilbagevenden til arbejde, til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, hvor arbejdsevnen er uafklaret eller betydeligt nedsat. Med beskæftigelsesreformen afskaffes ressourceforløb (fra den 1.februar 2026) og jobafklaringsforløb (fra den 1. januar 2027) og disse borgere vil blive en del af sygedagpengemålgruppen. Målgruppen vil derfor fremover blive endnu bredere sammensat. 

Beskæftigelsesreformen indebærer et skifte fra faste proceskrav til en mere fagligt styret og differentieret indsats. Fra 1. juli 2026 er der kun krav om minimum én samtale for ledige sygemeldte inden for de første seks måneder (mod 4 samtaler tidligere) og ingen krav om samtaler for sygemeldte i arbejde, som forventes at vende tilbage til arbejdet inden for 26 uger. De tidligere visitationskategorier afskaffes og opfølgning og antal samtaler baseres i stedet på en faglig vurdering. 

Indsatsstrategi

For sygedagpengeområdet giver den ændrede lovgivning en øget mulighed for at tilpasse kontakt, opfølgning og indsatser efter borgerens konkrete situation, samtidig med at fokus fastholdes på hurtig og bæredygtig tilbagevenden til arbejde, hvor det er muligt. 

• Samtalen som et bærende redskab 

I takt med at der bliver en begrænsning i den økonomiske ramme for brug af tilbud, er det i den nye indsatsstrategi i højere grad medarbejderen og samtalen, der er det centrale redskab i indsatsen. Samtalefrekvens, kontaktform og indhold tilpasses den enkelte borgers situation og aktuelle behov.  

Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen står overfor en større forandring, hvor medarbejderne skal gennemgå en faglig udvikling mod en større refleksiv praksis. Samtalerne skal fremover i højere grad have et differentieret indhold og have en differentieret længde, og der vil være langt mindre ensretning, end der er i dag. I ukomplicerede og forudsigelige forløb kan kontakten være begrænset og primært digital eller telefonisk med korte samtaler, mens der i mere komplekse forløb er behov for tæt, personlig og kontinuerlig opfølgning. 

Denne forandring bliver ikke ændret fra den ene dag til den anden, men er en længere faglig udvikling i sygedagpengeteamet. Udviklingen betyder også, at samtalefrekvensen vil blive øget med op mod 50% flere samtaler frem mod 2030. Beskæftigelsesreformens nye muligheder for at anvende AI og nye dialogunderstøttende redskaber vil understøtte, at der kan holdes flere samtaler, fordi der skal bruges mindre tid til dokumentation. I Social og Arbejdsmarked er der fokus på, at formålet med AI i høj grad er en bedre borgeroplevelse.  

Lovgivningens mulighed for fritagelse fra samtaler anvendes i sager, hvor der foreligger en realistisk og kendt plan for raskmelding. Samtidig er der systematisk opmærksomhed på, at forløb kan udvikle sig mere komplekst end forventet. Alle sager revurderes derfor løbende med henblik på justering af indsatsen. Dermed bliver det faglige skøn det bærende styringsprincip, og der er en øget opmærksomhed på timing som afgørende for effekt. 

Tilbudsviften vil fortsat være bredt sammensat for at kunne tilbyde den rette indsats. Der vil dog være en større prioritering af, hvilke borgere, der er de rette til at modtage et tilbud, da færre vil kunne modtage et tilbud. 

• Tæt og fleksibel kontakt med virksomheder  

Strategien indebærer et øget arbejdsgiverrettet fokus, hvor medarbejderen i højere grad varetager en job- og fastholdelsesformidlende rolle frem for en traditionel sagsbehandlerrolle. Der er i indsatsen fokus på hurtig og bæredygtig tilbagevenden til arbejde og på fastholdelse på arbejdspladsen, hvor det er muligt. 

Fjernelsen af proceskrav til samtalefrekvens gør det muligt at flytte fokus fra aktivitet til effekt. For borgere med ukomplicerede og forudsigelige forløb kan indsatsen begrænses og primært bestå af opfølgning samt dialog og koordinering med arbejdsgiver. For borgere med behov for støtte iværksættes mere aktive indsatser med henblik på fastholdelse i job med gradvis tilbagevenden eller brancheafdækning med henblik på nyt jobmatch samt opkvalificering, virksomhedspraktik, småjob og forskellige former for mestringstilbud.  

• Koordinerede og tværfaglige indsatser i komplekse forløb. 

Der vil fortsat være fokus på forebyggelse af langvarige og fastlåste forløb i sygedagpengeindsatsen. I komplekse forløb tilrettelægges indsatsen som koordinerede tværfaglige forløb med inddragelse af relevante – hovedsageligt interne – tilbud som fx virksomhedskonsulent, erhvervscoach, stresscoach og ergoterapeut. Indsatsen tager afsæt i en samlet vurdering af borgerens situation og understøtter både beskæftigelsesmæssig og helbredsmæssig progression. 

Forenklingen af målgrupper giver nye muligheder for en organisering, der sikrer kontinuitet i borgeres forløb. Det vil i indsatsstrategien så vidt muligt være den samme medarbejder, der følger borgeren gennem forløbet og som sikrer koordinering i tværfaglige indsatser, samt at indsatsen justeres i takt med borgerens udvikling. 

I bilag 1 er indsatsens konkrete elementer, herunder samtalefrekvens og tilbudstyper for de forskellige indsatsgrupper, nærmere beskrevet.  

De forventede effekter 

Der forventes ikke en ændring i den beskæftigelsesmæssige effekt. 

For borgeren forventes det, at indsatsen vil opleves som mere meningsfuld, tilrettelagt ud fra dennes aktuelle behov, dog vil der samtidig kunne opleves?en servicetilbagegang,?da der vil være nedskæringer i?indsatsmidlerne. 

For kommunen forventes strategien at understøtte en bedre anvendelse af medarbejdernes faglige ressourcer og mindre brug af standardiserede forløb. 

Virksomhederne vil kunne forvente samme serviceniveau som hidtil eller bedre.