Kapitel 1 – Underretninger, sager og indsatser 

Antallet af underretninger i 4. kvartal 2025 er fortsat højt og ligger væsentligt over niveauet for samme periode de foregående tre år. Ved udgangen af 4. kvartal 2025 var der modtaget 256 underretninger mod 234 samme periode året før. Samlet set modtog kommunen 1.095 underretninger i 2025, svarende til en stigning på 35,5 % i forhold til 2024. Underretningerne vedrører primært børn i alderen 7-12 år, efterfulgt af unge i alderen 13-17 år, og kommer hovedsageligt fra sundhedsvæsenet, skoler og privatpersoner. 

Det høje antal underretninger har betydelige driftsmæssige konsekvenser for Familierådgivningen, da hver underretning udløser lovbundne og tidskritiske sagsbehandlingsskridt. 

I 4. kvartal 2025 var der en nettotilgang på 32 sager, og sagsantallet er fortsat på et historisk højt niveau. Ved udgangen af året var der 699 aktive sager, hvilket er 31 % flere end ved årets begyndelse. Stigningen vedrører primært sager om udsatte børn og unge, mens antallet af handicapsager har været stabilt. Som led i genopretningen af området blev en række handicapsager afsluttet, hvilket midlertidigt har dæmpet udviklingen. Det forventes dog, at sagsantallet vil stige igen i takt med, at flere ansøgninger færdigbehandles. 

Antallet af flygtningesager er steget over året. Beslutningen om lukning af Asylcenter Jelling har ikke haft indflydelse på udviklingen i dette kvartal. Eventuelle konsekvenser heraf forventes først at kunne aflæses i statistikken fra 2. kvartal 2026, og udviklingen følges derfor tæt. 

I 4. kvartal er der registreret en nettoafgang på 42 indsatser. Udviklingen kan blandt andet ses i sammenhæng med et højt antal underretninger og sager, som har påvirket sags-flowet i Familierådgivningen og medført, at der i nogle tilfælde kan gå længere tid, før sagen henvises til en indsats. 

Derudover har ændrede arbejdsgange og registreringspraksis i Familiehuset haft betydning for opgørelsen, idet der nu registreres én samlet indsats pr. barn eller ung, selvom der i praksis kan være flere samtidige indsatser. Faldet afspejler derfor ikke nødvendigvis et reduceret indsatsniveau. 

Set over de seneste 12 måneder er antallet af indsatser samlet set steget med 14 % i tråd med udviklingen i antallet af underretninger. De mest anvendte indsatser i 4. kvartal var familiebehandling, tabt arbejdsfortjeneste og anbringelser. 

Kapitel 2 – Anbringelser, forebyggende indsatser, dagbehandling og tabt arbejdsfortjeneste 

Antallet af anbringelser har været stabilt i 4. kvartal 2025. Det samlede forbrug på anbringelser udgjorde 43,3 mio. kr. ved udgangen af 2025 mod 44,2 mio. kr. året før, svarende til et fald på 2 %. Faldet kan blandt andet tilskrives en styrket indsats i forhold til kontraktforhandlinger og valg af leverandør. 

Der ses i 4. kvartal en nettoafgang på 29 forebyggende indsatser, hvilket følger udviklingen i det samlede antal indsatser og blandt andet relaterer sig til den ændrede registreringspraksis i Familiehuset. På trods af faldet i kvartalet er antallet af forebyggende indsatser steget med 16 % over året. Antallet af indsatser i Familiehuset ved udgangen af 2025 er 23 % højere end samme periode sidste år. Siden udgangen af 2023, hvor der blev sat særligt fokus på hjemtagningen af forebyggende indsatser, er antallet af indsatser håndteret i Familiehuset steget med 105 %. 

Det samlede forbrug på forebyggende indsatser i 2025 er 31 mio. kr. sammenlignet med 23,1 mio. kr. i 2024. Stigningen i forbruget hænger sammen med ibrugtagningen af midler afsat i budgetaftalen 2024-2027, herunder en strategisk investering i personaleressourcer, blandt andet til det tidligt opsporende team, som er en ny forebyggende indsats. 

Det gennemsnitlige antal helårsmodtagere af dagbehandling i 4. kvartal 2025 var 12, sammenlignet med 14,9 i samme periode sidste år, hvilket svarer til et fald på 19 %. Det samlede forbrug er faldet fra 5,67 mio. kr. ved udgangen af 2024 til 3,56 mio. kr. ved udgangen af 2025, svarende til et fald på 37 %. Udviklingen skyldes primært naturlig afgang i 9. og 10. klasse, præcisering af målgrupper samt øget brug af tværfaglige og udgående indsatser, der understøtter inklusion i almenområdet. 

Antallet af ydelser med tabt arbejdsfortjeneste er fortsat faldende og er samlet set reduceret med 8 % i 2025. Der arbejdes fortsat målrettet med at sikre et ensartet og lovmedholdeligt serviceniveau i overensstemmelse med Lejre Kommunes gældende kvalitetsstandarder, som beskrevet i sag nr. 4 behandlet ved mødet for Udvalget for Børn & Ungdom den 2. februar 2026. Det samlede forbrug udgjorde 19,4 mio. kr. ved udgangen af 2025 mod 17,5 mio. kr. året før. Stigningen skyldes primært efterreguleringer på 1,3 mio. kr. som følge af Ankestyrelsens afgørelser med tilbagevirkende kraft.  

Kapitel 3 – Sagsbehandlingsskridt 

Pr. 5. januar 2026 var der 29 aktive børnefaglige undersøgelser, hvoraf 11 havde overskredet den lovbestemte frist på 4 måneder. Den gennemsnitlige fristoverskridelse udgjorde 47 dage og skyldtes i 10 ud af 11 tilfælde ventetid på væsentlige oplysninger fra eksterne samarbejdspartnere. 

Denne problemstilling er ikke afgrænset til Lejre Kommune, men afspejler en generel national udfordring med lange sagsbehandlingstider hos eksterne aktører, herunder børnehuse og børne- og ungdomspsykiatrien. En børnefaglig undersøgelse kan ikke afsluttes, før der foreligger tilstrækkelige og relevante oplysninger til at foretage en fagligt forsvarlig vurdering. Der er iværksat relevante indsatser i alle sager, og det vurderes ikke, at fristoverskridelserne har haft negative konsekvenser for børnene eller de unge. Området har fortsat et ledelsesmæssigt fokus og følges tæt, blandt andet ved et ledelsesoverblik, som viser de aktive undersøgelser og frister. 

I 4. kvartal 2025 traf Familierådgivningen 75 afgørelser, som relaterer sig til Danmarkskortet. Størstedelen af afgørelserne vedrører tabt arbejdsfortjeneste, efterfulgt af afgørelser om kompensationsydelser. Særligt blev der truffet mange afgørelser i januar grundet genopretningsperioden i 1. kvartal, hvor der blev truffet nye afgørelser i 86 sager om tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelser. 

Lejre Kommune modtog i 4. kvartal 11 klager med relation til Danmarkskortet, hvoraf hovedparten vedrørte tabt arbejdsfortjeneste. Antallet af klager var særligt højt i februar med 12 klager, hvilket kan relateres til de mange afgørelser, der blev truffet i januar, idet klagefristen er fire uger. Set i forhold til det samlede antal afgørelser er klageniveauet fortsat begrænset, idet der klages i 20 % af sagerne i 2025. 

I 4. kvartal 2025 modtog Lejre Kommune seks afgørelser fra Ankestyrelsen med relation til Danmarkskortet. Hovedparten vedrørte afgørelser truffet i kommunen i 2024, hvilket afspejler Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider. Den gennemsnitlige behandlingstid var 34,4 uger i 2025, hvor den længste behandlingstid var 73,3 uger. På grund af den forsinkelse kan Ankestyrelsens afgørelser ikke sammenlignes direkte med kommunens afgørelser og klager i samme periode. 

Udfaldet af Ankestyrelsens afgørelser varierer. I 4. kvartal 2025 blev ca. halvdelen af kommunens afgørelser, der blev behandlet i Ankestyrelsen, enten ændret, hjemvist eller registreret med flere udfald. Set over hele året blev 48 % af afgørelserne stadfæstet, mens 33 % blev hjemvist og 12 % ændret. 

Når en sag behandles i Ankestyrelsen, kan den få fire forskellige udfald: Afgørelsen kan afvises, stadfæstes, ændres eller hjemvises til fornyet behandling. En afvisning sker typisk, hvis klagefristen ikke er overholdt, eller hvis Ankestyrelsen ikke har kompetence til at behandle sagen. En stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er truffet korrekt og derfor opretholdes. 

En hjemvisning indebærer, at sagen skal behandles på ny i kommunen i overensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelse. Hjemvisninger sker oftest, når Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, eller at der mangler væsentlige oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen. 

I nogle tilfælde er Ankestyrelsen kun delvist enig i kommunens afgørelse. Disse registreres som afgørelser med flere udfald, eksempelvis når dele af afgørelsen stadfæstes, mens andre dele hjemvises. 

De afgørelser, der hjemvises eller ændres, skyldes primært manglende sagsoplysning eller utilstrækkelig begrundelse. For at imødegå dette blev der i slutningen af 2024 indført juridisk kvalitetssikring af alle afgørelser. Effekten af dette tiltag forventes først at kunne aflæses over tid, blandt andet som følge af Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider. Der arbejdes desuden løbende med kompetenceudvikling i den juridiske afgørelsesproces.