Fredningssagen og kommunens høringssvar til Fredningsnævnet er d 20. september 2025 blevet behandlet i Kommunalbestyrelsen. Kommunens tidligere høringssvar vedr. budget og indhold vedlægges som bilag og fremgår også af fredningsafgørelsen på side 65.

Fredningsnævnets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen på 4 uger er udløbet, men da denne afgørelse skal behandles i Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil kommunen som part i sagen kunne indsende bemærkninger i forbindelse med, at Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen.

Fredningen

Fredningen har til formål at

• bevare og forbedre naturværdierne og biodiversiteten,

• sikre og forbedre de landskabelige og kulturhistoriske værdier i området, herunder indtrykket af højlyng,

• sikre og tydeliggøre de geologiske interesser og værdier, herunder særligt sprækkedale og de særlige terræn- og jordbundsforhold (højtliggende klippe og tyndt jordlag),

• medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus af arter og naturtyper på arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000,

• skabe grundlag for naturpleje, og

• sikre og forbedre offentlighedens muligheder for at færdes i området ad eksisterende stisystemer.

Afgørelsen

I Fredningen er der bl.a. bestemmelser om, hvordan skoven skal drives fremover. Nogle skovarealer (ca. ¼ af arealet) er udlagt til ekstensiv naturnær skovdrift, med blandskov med hjemmehørende arter og max. 20% nåletræ. På de øvrige skovarealer kan der ske tilplantning med blandskov af hjemmehørende arter med max. 80% nåletræ på ejendomsniveau. I Fredningsforslaget var det max. 40% nåletræ. Disse skovarealer udgør den største del af det fredede område og er primært dyrkede skovarealer med nåletræ.

Der er også bestemmelser om lysåbne naturområder. Det er de områder der i dag er lysåbne, (f.eks. overdrevs- eller hedearealer), men på sigt vil de arealer, der skal være lysåbne blive næsten dobbelt så store. De åbne naturarealer skal fremover bevares og plejes.

Fredningsnævnet har i deres afgørelse lagt vægt på de bemærkninger, som bl.a. Bornholms Regionskommune har indsendt, og har på den baggrund ændringer i forhold til det oprindelige fredningsforslag.

Fredningsnævnet har overordnet taget udgangspunkt i, at fredningen så vidt muligt ikke skal lægge hindringer i vejen for den hidtidige udnyttelse med især skovbrug, ligesom fredningsnævnet har ønsket at tage mest mulige hensyn til beboerne og deres virke i området. Fredningsbestemmelserne tilstræber at afspejle disse hensyn. Nævnet bemærker, at om end den biodiversitet, der opnås ved skovdrift med nåletræer er anderledes og mindre artsrig end ved skovdrift med løvtræer, så har biodiversiteten ved skovdrift med nåletræer også en væsentlig naturværdi for området og er en væsentlig grund til områdets udvikling til dets nuværende fremtræden, hvorfor nævnet finder, at en fredning bør give mulighed for fortsat skovdrift med et væsentligt og større indslag af nåletræer i blandskov end anført i fredningsforslaget. Fredningsnævnet finder det ikke nødvendigt at bestemme, at nåletræsdyrkningen skal begrænses til visse nåletræsarter, som eksempelvis rødgran, der er under pres fra klimaforandringer og billeangreb.

Fredningsnævnet tiltræder herefter sagsrejsers forslag om, at arealer med naturnær skovdrift fremadrettet på ejendomsniveau beplantes med max. 20 % nåletræer, hvorimod procentsatsen for nåletræer på øvrige skovarealer fastsættes til max. 80 % på ejendomsniveau.

Fredningsnævnet har ved fredningsbestemmelsernes fastlæggelse endvidere tilstræbt at fastholde offentlighedens hidtidige adgang i området.

Fredningsnævnet har ikke fundet det nødvendigt for offentlighedens adgang og oplevelse af det fredede område, at der etableres nye stiforløb i området.

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for naturplejen og skal indenfor 2 år udarbejde en plejeplan.

Bornholms Regionskommune er ligeledes ansvarlig for vedligehold af stierne i området.

Det er desuden kommunen, der er tilsynsmyndighed i forhold til om fredningsbestemmelserne overholdes.

Erstatning og godtgørelse

Da erstatninger og godtgørelse samlet overstiger 500.000 kr., skal Miljø- og Fødevareklagenævnet i medfør af naturbeskyttelseslovens § 42 efterprøve Fredningsnævnets afgørelse i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 49, stk. 3, afholder staten normalt tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Ved fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større end kr. 2 mio., kan Miljø- og Fødevarenævnet bestemme, at staten skal afholde ni tiendedele af erstatningeme.

Fredningsnævnet indstiller i deres afgørelse, at det samlede erstatningsbeløb udredes af staten med 9/10 og af Bornholms Regionskommune med 1/10, da fredningen i en national sammenhæng angår enestående landskabelige og geologiske værdier.