Baggrund

På landsplan ses i øjeblikket en markant stigning i antallet af ansøgninger om ophold efter særloven for fordrevne fra Ukraine. I september og oktober blev der registreret næsten dobbelt så mange ansøgninger som i årets første måneder. Udviklingen hænger bl.a. sammen med ændrede udrejsemuligheder for yngre ukrainske mænd. Regeringen følger udviklingen tæt, men har aktuelt ikke planer om at ændre fordelingsmodellen mellem kommunerne.

Denne udvikling afspejler sig også lokalt i Stevns Kommune, som samlet har modtaget 263 fordrevne fra Ukraine.

• I 2025 har kommunen modtaget 59 borgere (47 voksne og 12 børn).

• I 2026 er der pr. dags dato modtaget 15 borgere (12 voksne og 3 børn).

Det forventes, at kommunen fortsat skal modtage ca. 30 borgere af den nuværende gruppe, der har søgt om opholdstilladelse. Dette tal er dog forbundet med betydelig usikkerhed. Den seneste tid er der modtaget flere borgere med komplekse problemstillinger, herunder psykiske udfordringer, misbrug og helbredsmæssige forhold.

Udviklingen peger samlet set på et fortsat hurtigt og stigende pres på kommunens kapacitet.

Kommunens forpligtelser

Efter integrationsloven har kommunen pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge, der visiteres til kommunen af Udlændingestyrelsen. Der er ikke fastsat tidsmæssige grænser for, hvor længe en borger kan være midlertidigt indkvarteret, og kommunen kan ikke kræve fraflytning, medmindre der kan tilbydes en permanent bolig.

Status og kapacitet på Mandehoved

Mandehoved har et samlet nettoetageareal på 5.547 m² fordelt på flere bygninger med forskellige boligtyper. Der findes både værelser med eget bad og toilet, større rum med fælles faciliteter samt sovesale.

Aktuelt bor 118 personer på Mandehoved. Det er vurderet, at stedet kan rumme op til 170 personer.

Indtil nu har indkvarteringen primært været baseret på værelser og større rum, men det forventes inden for kort tid at blive nødvendigt at tage den første sovesal i brug. Ved placering i sovesale tages der hensyn til borgernes personlige forhold (alder, køn, psykisk sårbarhed m.v.).

En eskalering mod fuld kapacitet vil kræve leje af supplerende køkken-, bad- og toiletvogne, idet den eksisterende infrastruktur ikke er dimensioneret til et væsentligt højere beboertal.

Stevns Naturcenter som næste indkvarteringsmulighed

Ved krigens udbrud i 2022 blev det besluttet, at Stevns Naturcenter skal tages i brug, når Mandehoved ikke længere kan rumme flere borgere. Naturcenteret rummer:

• 3 sovesale med plads til hhv. 25, 10 og 10 personer

• 2 værelser med plads til hhv. 2 og 3 personer

Forvaltningen vurderer, at beslutningen fortsat er relevant, og at Naturcenteret bør anvendes som næste skridt, når Mandehoved når sin kapacitetsgrænse. Naturcenteret ligger i kort afstand til Mandehoved, og medarbejdere herfra vil kunne varetage opgaver begge steder.

Henvendelser fra andre kommuner

Andre kommuner kan efter gældende regler rette henvendelse om midlertidig indkvartering af fordrevne fra Ukraine i Stevns Kommune. En eventuel indkvartering forudsætter en konkret aftale mellem den integrationsansvarlige kommune og Stevns Kommune som opholdskommune. Integrationsansvaret, herunder CPR-registrering, myndighedsopgaver samt afholdelse af udgifter og modtagelse af tilskud, forbliver hos den visiterende kommune. Anvendelse af midlertidige opholdssteder i en anden kommune ændrer således ikke på myndighedsansvaret.

Idet kommunen står over for en stigende tilgang af borgere, anbefales det at prioritere egne opgaver og derfor ikke påtage sig boligplacering for andre kommuner. Forvaltningen bør bemyndiges til at håndtere henvendelser inden for den politisk fastlagte ramme.

Administrative og personalemæssige konsekvenser

Modtagelsen af nye borgere har intensiveret arbejdet og lægger et betydeligt pres på både sagsbehandlere (udbetaling af ydelser, støtte til beskæftigelse, henvisning til sprogskole m.v.) og medarbejdere på Mandehoved (støtte til dagligdagsfunktioner, hjælp til lægebesøg m.v.).

Aktuelt er der ikke tilstrækkelige ressourcer til eksempelvis at bringe borgere i beskæftigelse. Manglende ressourcer kan vanskeliggøre gennemførelsen af den lovpligtige integrationsindsats, forlænge behovet for offentlig forsørgelse, påvirke udløsning af statslige tilskud og medføre øgede sociale og økonomiske udfordringer.

Økonomiske konsekvenser

Den fortsatte modtagelse af borgere medfører øgede indtægter og udgifter, herunder:

• Leje af køkken-, bad- og toiletvogne

• Øgede personaleressourcer i Center for Borger & Beskæftigelse

• Øgede udgifter til forbrug og drift på indkvarteringsstederne

• Øget huslejeindtægter

I bilag til sagen er udarbejdet en gennemgang af de forventede udgifter ved boligplacering i Mandehoved samt Naturcenter Stevns. 

Pt. bor der omkring 120 flygtninge hvilket er beregnet til en udgift på ca. 3,4 mio. kr. En fuld udnyttelse af Mandehoved vil beløbe sig til 4,4 mio. kr. mens fuld udnyttelse af Mandehoved og Naturcenter Stevns vurderes at beløbe sig til 6,4 mio. kr. Metoden og usikkerheden bag disse beregninger fremgår af bilaget. 

Det er forvaltningens klare vurdering er, at merudgifterne ikke kan afholdes inden for det eksisterende budget og derfor skal håndteres i en kommende budgetopfølgning. Budgetterne er fordelt på to udvalg. Boligplacering og personaleressourcer er placeret under Erhverv, Unge og Fritid mens Naturcenter Stevns og forbrug til el, vand og varme i dag er placeret under Plan, Miljø og Teknik.

Ved boligplacering af 220 flygtninge giver dette altså et merforbrug på 2,1 mio. kr. i forhold til det nuværende budget på 4,3 mio. kr.

Det anbefales, at administrationen gives mandat til løbende at foretage nødvendige økonomiske tilpasninger med tilretning af de eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser jf. den økonomiske politik, dvs. ved årets sidste budgetopfølgning.

Øvrige følgeudgifter

Ud over de direkte udgifter kan der opstå en række følgeudgifter, som på nuværende tidspunkt ikke kan kvantificeres præcist, herunder:

• Kapacitet på el- og varmeforsyning, særligt på Mandehoved

• Flere børn i dagtilbud og skole

• Behov for støtte til traumatiserede børn og unge

• Øget pres på kollektiv trafik og busdrift

• Afledte udgifter på sundheds- og socialområdet

Disse forhold vil blive fulgt tæt og evt. forelagt politisk, når der foreligger et mere sikkert grundlag.