Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har besluttet at lette kommunernes muligheder for at investere i solenergi som led i den grønne omstilling. Det fremsatte lovforslag fjerner kravet om oprettelse af et selvstændigt selskab ved etablering af solcelleanlæg på kommunale bygninger.

På den baggrund har det forhenværende Teknik- og Miljøudvalg anmodet om en procesplan frem mod en politisk beslutning om opsætning af solceller på kommunale bygninger.

Forvaltningen har fået gennemført en screening af kommunens bygninger med henblik på at vurdere potentialet for solcelleanlæg. Screeningen har bl.a. haft fokus på tagets bæreevne, skyggeforhold, tagmateriale, placering af teknikrum, føringsveje samt eksisterende elleverancer og målerstruktur. Formålet er at skabe et solidt beslutningsgrundlag for kommunens strategiske arbejde med solenergi – både i forhold til den grønne omstilling og styring af kommunens driftsudgifter. Se bilag 1 for analyse af Solcellepotentiale på Ejendomme

Strategiske modeller

Screeningen peger på tre overordnede modeller for etablering af solcelleanlæg:

1. Solcelleanlæg til dækning af eget elforbrug
2. Solcelleanlæg med batteriløsning (beredskab)
3. Solcelleanlæg med batteri og intelligent energistyring

Model 1: Solcelleanlæg til dækning af eget elforbrug

I denne model dimensioneres solcelleanlæggene til primært at dække bygningens elforbrug i dagtimerne. Modellen er teknisk enkel, har en lav anlægsinvestering og begrænset drift og vedligehold.

Modellen er særligt velegnet til bygninger med et stabilt og relativt højt elforbrug i dagtimerne, fx:

• skoler
• daginstitutioner
• administrationsbygninger

Modellen har en relativt kort tilbagebetalingstid og bidrager direkte til reduktion af kommunens eludgifter, men øger ikke forsyningssikkerheden ved strømafbrydelser.

Model 2: Solcelleanlæg med batteriløsning (beredskab)

Denne model kombinerer solcelleanlæg med batterilagring, så udvalgte kritiske funktioner kan opretholdes ved strømsvigt. Modellen indebærer en højere anlægsinvestering og større teknisk kompleksitet, men styrker bygningernes robusthed og beredskab.

Modellen vurderes særligt relevant for bygninger med samfundskritiske funktioner, fx:

• plejecentre
• botilbud
• sundheds- og omsorgsfaciliteter
• udvalgte administrative funktioner med beredskabsopgaver

Batteriløsningen bidrager primært til forsyningssikkerhed og kontinuitet i driften og i mindre grad til direkte økonomisk gevinst.

Model 3: Solcelleanlæg med batteri og intelligent energistyring

I denne model kombineres solcelleanlæg og batteri med intelligent måling og styring, som gør det muligt både at dække eget elforbrug og aktivt udnytte variationer i elpriserne. Modellen har den højeste anlægsinvestering og den største tekniske kompleksitet.

Modellen kan være relevant for større og teknisk komplekse bygninger med betydeligt energiforbrug, fx:

• større skole- og campusbygninger
• idrætsanlæg og svømmehaller
• tekniske driftsbygninger

Modellen rummer et langsigtet potentiale for reduktion af driftsudgifter, men er forbundet med større økonomisk og regulatorisk usikkerhed.

Sammenligning af modeller

Videre proces og tidshorisont

Når der er truffet beslutning om, hvilken model der skal arbejdes videre med, foreslås følgende overordnede proces:

• 1. kvartal 2026: Plan-, Klima- og Miljøudvalget træffer beslutning om valg af model og igangsættelse af det videre arbejde.
• 1.–2. kvartal 2026: Forvaltningen konkretiserer den valgte model, herunder udpegning af relevante bygningstyper og etapevis implementering. Plan-, Klima- og Miljøudvalget har mulighed for at fremsende input til budgetprocessen til og med maj.
• 2. kvartal 2026: Udarbejdelse af samlet økonomisk overblik på baggrund af udvalgets input.
• Sommer/efterår 2026: Afklaring af økonomi foreslås at indgå som led i de politiske budgetforhandlinger.
• Ultimo 2026: Politisk beslutning om eventuel etablering af solcelleanlæg på kommunale bygninger og igangsættelse af første etape.

Processen skaber sammenhæng mellem den faglige prioritering i Plan-, Klima- og Miljøudvalget og den samlede budgetproces.

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med model 2, med mulighed for at opgradere til model 3, når byggeriets karakter og omfang tilsiger dette, da dette vurderes at give den bedste balance mellem grøn omstilling, økonomi og teknisk kompleksitet.