Ankestyrelsen har i december 2025 offentliggjort Handicapsagsbarometeret 2025.

Formålet med barometret er at belyse, om kommunerne følger regler og praksis på handicapområdet i sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som borgere ikke har klaget over til Ankestyrelsen.

Kort om tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste ydes til forældre, som helt eller delvist må være fraværende fra arbejde for at passe sit barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Kommunen træffer afgørelse efter en konkret og individuel vurdering. Ordningen omfatter forældre til børn og unge under 18 år. Det er en forudsætning for ydelsen, at barnets behov nødvendiggør pasning i hjemmet, og at fraværet fra arbejde vurderes påkrævet og mest hensigtsmæssigt. Ydelsen kan anvendes af begge forældre, uanset samlivsforhold og forældremyndighed.

Gennemgang af handicapsagsbarometeret

Ankestyrelsen har gennemgået og vurderet 385 afslags- og bevillingssager om tabt

arbejdsfortjeneste fra alle landets kommuner. Sagerne er afgjort i 2024. 

Ved læsningen af barometret skal man være opmærksom på, at barometret ikke kan anvendes til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling, da antallet af sager fra den enkelte kommune her er for lille til at være repræsentativ for hele kommunens sagsbehandling. Resultaterne kan derfor ikke anvendes til vurdere kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling.

Ankestyrelsen har i sagerne på landsplan fundet retlige mangler i 54 % af sagerne. Retlige mangler medfører ofte hjemvisning af sagen eller omgørelse ved enten ændring eller ophævelse af afgørelsen. Den mest udbredte retlige mangel er utilstrækkelig sagsoplysning, hvilket var gældende for 41 % af sagerne.

Ankestyrelsen har også konstateret at kommunerne i stor grad ikke overholder kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrist. I de sager, som har været nye ansøgninger, og hvor Ankestyrelsen har kendt ansøgningstidspunktet, har der været overskridelser i 48 % af sagerne. I 42 % af disse overskrides fristen med 10 eller flere uger. Sjældent ses det, at borgeren skriftligt oplyses om en ny frist, som kommunerne ellers er forpligtet til efter retssikkerhedsloven.

Ankestyrelsen har i Handicapsagsbarometeret behandlet 4 sager for Mariagerfjord Kommune.med henblik på vurdering af sagsbehandlingen og de trufne afgørelser.

Gennemgangen viser, at der i de fire sager er konstateret forhold, som giver anledning til bemærkninger.

I tre af sagerne er der truffet afgørelse om delvis bevilling. To af disse afgørelser vurderes, ved en eventuel klagebehandling, at ville være blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. I den tredje sag med delvis bevilling vurderes det, at Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen til fornyet behandling som følge af manglende sagsoplysning og utilstrækkelig inddragelse.

I den fjerde sag er der truffet afgørelse om fuldt afslag. Det vurderes, at denne afgørelse ligeledes ville være blevet hjemvist af Ankestyrelsen til fornyet behandling på grund af mangelfuld sagsoplysning.

Af de behandlede sager har én sag overskredet den fastsatte sagsbehandlingsfrist. Fristen er for den pågældende sag overskredet med lige under 4 uger.

På baggrund af de gentagne udfordringer i handicapsagsbarometrene i forhold til overholdelse af sagsbehandlingsfrister har Ankestyrelsen besluttet, at kommunalbestyrelserne skal orientere styrelsen om, hvilke foranstaltninger der sættes i værk for at sikre, at sagsbehandlingsfristerne i højere grad overholdes.

Sagsbehandlingsfristerne er lokalt fastsat og er i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste i Mariagerfjord Kommune 3 måneder. Forvaltningen har undersøgt, hvorvidt sagsbehandlingsfristen i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste i Mariagerfjord Kommune overholdes. Der er taget udgangspunkt i ansøgninger indkommet i 2025, hvor der senest er truffet afgørelse 9. januar 2026.

Der har været 43 nye ansøgninger, hvoraf sagsbehandlingsfristen er overholdt i 24 (56 %) af sagerne. Der er ikke undersøgt, hvorvidt borgeren er orienteret om en forlænget sagsbehandlingsfrist, da dette vil kræve en manuel gennemgang af sagerne. Årsagen til fristoverskridelse kan have flere årsager, herunder forvaltningens sagsbehandling såvel som manglende oplysninger fra barnets/den unges forældre såvel som øvrig fagligt netværk.

Forslag til handleplan

Forvaltningen forslår, at der iværksattes et initiativ/handleplan vedrørende behandling af sager om tabt arbejdsfortjeneste i 2026, som indebærer

• At Forvaltningen kigger ind i om afgørelserne i udvalgte sager, er i overensstemmelse med reglerne, herunder også om sagsbehandlingsreglerne overholdes. Initiativet skal medvirke til at styrke sagsbehandlingen på området og sikre lovmedholdelige afgørelser.
• Der flyttes ressourcer til det team, som behandler ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste, for at nedbringe sagsbehandlingstiden.
• At der iværksat løbende undervisning i de forvaltningsretlige regler, som opstartes i 2026.

Undervisningen der iværksættes, som skal skabe fokus på og styrke sagsbehandlingen på tværs af hele Familierådgivningen, herunder også med fokus på overholdelse af den fastsatte sagsbehandlingstid og håndteringen, hvis der er behov for at forlænge sagsbehandlingsfristen. 

Forældreundersøgelse

Forvaltningen kan yderligere oplyse, at der i november-december 2025 blev lavet en borgerundersøgelse af forældrenes oplevelser og udfordringer i forbindelse med bl.a. sagsbehandlingen af tabt arbejdsfortjeneste.

Undersøgelsen havde til formål at give indsigt i, hvordan forældre, der får tabt arbejdsfortjeneste, oplever deres situation og samspil med kommunen.

Undersøgelsen belyser forældres oplevelser af sagsbehandling, kommunikation og vejledning, herunder om processen med at få tilkendt tabt arbejdsfortjeneste har været overskuelig og sammenhængende. Derudover blev det undersøgt, hvordan forældrene oplever samarbejdet med og sammenhængen mellem forskellige afdelinger i kommunen, blandt andet skole/daginstitution, familieafdeling og PPR.

Undersøgelsen gav endvidere forældrene mulighed for at komme med input til alternative løsninger eller støtteformer, der kan være bedre for barnets trivsel og udvikling og samtidig understøtte forældres tilbagevenden til fuld eller øget beskæftigelse. Dette var målrettet familier hvor tabt arbejdsfortjeneste er relateret til barnets ufrivillige skolefravær eller lignende midlertidige udfordringer. Dette fokus var ikke målrettet familier med alvorligt fysisk syge børn.

Der pågår opsamling på resultaterne af undersøgelsen. Resultaterne vil blive omsat til læring og refleksion blandt medarbejderne på området.