Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet en DK2020-klimaplan, hvis overordnede mål er, at Lyngby-Taarbæk bliver CO2-neutral i 2050.
To af indsatspunkterne er at reducere energiforbruget med 10% i 2050 i forhold til 2018, samt at sikre fossilfri elforsyning i 2035.
Ved at øge udnyttelsen og udvide mængden af kommunens eksisterende solceller, samt reducere indkøbet af el når belastningen af elnettet er størst, kan kommunen bidrage til klimaplanens mål og samtidig reducere kommunes driftsomkostninger.

En række internationale studier og analyser peger på at batterilagring af grøn energi i bygninger og faciliteter rummer store muligheder for at sikre mere effektive energisystemer, herunder:

• Større egenudnyttelse af solenergi.
• Reducere spidsbelastninger markant, fordi det muliggør at energiforbruget fra elnettet kan flyttes i tid.
• Føre til systemgevinster, hvor omkostninger kan reduceres betydeligt.
• Skabe fleksibilitet og robusthed ved at fremme evnen til at udnytte billig og grøn el, styre forbruget aktivt og sikre forsyning i kritiske situationer.

Batterilagring i kommunale bygninger og faciliteter kan derfor være en strategisk løftestang for at internationale, nationale og lokale klimamål kan nås hurtigere og mere omkostningseffektivt, men der mangler praktiske erfaringer, som kan detaljere, hvad der fungerer bedst teknisk, hvad der giver den bedste økonomi, og hvordan man organiserer drift, sikkerhed og forsikring i hverdagen.

Batterilagring bidrager således både til kommunens forsyningssikkerhed og vil bidrage i en beredskabssituation, hvor en institution vil kunne forsynes fra batterier, i tilfælde af et kortvarigt nedbrud i elsystemet.

Projektet "WattReserve" er netop blevet godkendt af EU's Interreg Program (bilag)

"WattReserve" samler fire partnere i to danske og to svenske kommuner i et fælles projekt, der skal udvikle, teste og dokumentere, hvordan batterilagring kan styrke den grønne omstilling i kommunale bygninger og faciliteter. Partnerne er Høje-Taastrup Kommune (projektleder) og Lyngby-Taarbæk Kommune, samt Helsingborg og Ängelholm i Sverige.

Projektet retter sig primært mod kommuner, som ejer og driver bygninger med stort og varierende energiforbrug, der kan opnå mærkbare gevinster ved at integrere batterilagring. Det er skoler, idrætsanlæg, pleje- og kontorbygninger og svømmehaller.

Projektets aktiviteter omfatter:

• Udvikling af fælles testdesign og datasæt for batteriløsninger i forskellige bygningsmiljøer og faciliteter.
• Gennemførelse af tests i skoler, svømmehaller, pleje- og kontorbygninger og idrætsfaciliteter. Både lithium- og flowbatterier afprøves.
• Indsamling af data om energiforbrug, driftsstabilitet, CO₂-reduktioner og økonomi.
• Udvikling af forretningsmodeller og politiske anbefalinger, som kan understøtte flere investeringer i batteriteknologi.
• Formidling af resultater via workshops, rapporter, PR og åbne digitale platforme.

De forventede resultater er, at kommunerne får dokumenteret, hvordan batterier kan:

• Flytte elforbrug til perioder med billig og grøn energi.
• Øge udnyttelsen af egenproduceret solenergi.
• Reducere effekttoppe og dermed både CO₂-udledning og energiregninger.
• Skabe robusthed og forsyningssikkerhed i bygninger med kritiske funktioner.

På kort sigt giver "WattReserve" konkrete erfaringer, datagrundlag og modeller, der kan bruges af kommuner til at træffe oplyste beslutninger om fremtidige investeringer. På lang sigt bidrager projektet til en grønnere, mere fleksibel og robust energiinfrastruktur i Øresundsregionen, som kan inspirere til opskalering nationalt og internationalt.

Ansøgningen er kommet i stand med både økonomisk og faglig hjælp fra Greater Copenhagen EU Office. Projektets løbetid er fra 1. januar 2026 - 31.december 2028. 

"WattReserve" bidrager til Kommunens vedtagne DK2020-Klimaplan.

Projektets resultater vil blive anvendt i arbejdet med implementeringen af kommunens DK2020 Klimaplan.