Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet der hverken er udgifter eller indtægter forbundet med at hæfte for nye lån til Vestforbrænding – så længe hæftelsen ikke aktiveres af økonomiske problemer i Vestforbrænding. En imødekommelse af Vestforbrændings anmodning vil øge kommunens lånegarantier og dermed kommunens økonomiske risici, jf. nedenfor.

Fælles for Varmeplan 2030 og de driftsmæssige investeringer i 2026 er, at udgiften til anlæg og drift af fjernvarmen dækkes gennem varmeprisen. Det sikrer, at det er fjernvarmeforbrugerne i de berørte kommuner, der betaler omkostningerne.

Ejerkommunerne hæfter for selskabets lån, da selskabet er et interessentskab (I/S). De 19 ejerkommuner hæfter for lån på ca. 5.062 mio. kr. pr. 31. december 2025, som Vestforbrænding har optaget gennem KommuneKredit. LTK’s andel heraf er 312,9 mio. kr. Hæftelsen for lånene beregnes ud fra indbyggertallet i kommunen i det år, hvor lånet optages. For 2025 var tallet 5,87 %.

Hvis lånerammen til Varmeplan 2030 udnyttes fuldt ud, vil den samlede hæftelse stige til ca. 15.616,5 mio. kr. Dette vil øge LTK’s hæftelse med ca. 634,5 mio. kr. til 947,4 mio. kr. For Varmeplan 2030 hæfter LTK med 6,02 % eftersom Ishøj Kommune ikke indgår i Varmeplan 2030.

Hvis den ansøgte låneramme til driftsmæssige investeringer i 2026 ligeledes udnyttes fuldt ud, vil den samlede hæftelse stige til ca. 16.040 mio. kr. Dette vil isoleret øge LTK’s hæftelse med 25,8 mio. kr. til 973,2 mio. kr. For de driftsmæssige investeringer i 2026 hæfter LTK med 5,87 %, da alle 19 ejerkommuner hæfter.

Samlet må dette ses som en betydelig udvidelse af kommunens hæftelse for lån til Vestforbrænding, særligt etape 2 af Varmeplan 2030. Konkret er det Varmeplanens rentabilitet som er udslagsgivende for risikoen. Rentabiliteten er sammenhængen mellem tilslutningsprocenten blandt potentielle nye fjernevarmekunder og udgiften til at gennemføre etape 2 af Varmeplan 2030. Rentabiliteten af etape 2 er dermed afhængig af en høj tilslutningsprocent, og at etape 2 kan gennemføres indenfor budgettet. Vestforbrænding har meddelt kommunen, at tilslutningen er opskrevet fra 30.000 nye fjernvarmekunder til 39.000. I udbuddet af etape 1 af Varmeplan 2030 oplevede Vestforbrænding store uventede prisstigninger på råvarer samt rentestigninger som følge af krigen i Ukraine. Samme pris- og renteudvikling har ikke været tilstedeværende under udbuddet af entrepriserne på etape 2, hvor der er indgået kontrakt med en entreprenør. Eventuelle prisstigninger betales via varmeprisen af fjernvarmeforbrugerne. Vestforbrændings priser er imidlertid pt. blandt de laveste i landet.

Garantiprovision er en lovmæssig betaling for den risiko, som kommuner påtager sig ved at yde garanti for sine selskabers lån. En garantiprovision ville give en indtægt til kommunen, som dog i sidste ende ville skulle finansieres af højere varmepriser hos fjernvarmeforbrugerne i ejerkommunerne. Vestforbrænding betaler ikke garantiprovision for de lån, som selskabet optager med ejerkommunernes hæftelse. Det sker på baggrund af en årelang dialog om spørgsmålet, hvor Vestforbrænding mener ikke at skulle betale garantiprovision, fordi de teknisk-juridisk ikke beder ejerkommunerne om garanti for lånene, men alene hæftelse, hvilket de tolker en juridisk forskel imellem. For forvaltningen at se indebærer begge dele i realiteten, at ejerkommunerne ville skulle finansiere udfordringen, såfremt Vestforbrænding går konkurs.  

Vestforbrænding stiftede i februar 2024 selskabet Vestforbrænding Affaldsenergi ApS. Selskabet blev stiftet på grund af ny lovgivning, som betyder, at affaldsforbrændingsanlæg pr. 1. januar 2025 skal være udskilt i kapitalselskaber (aktieselskaber eller anpartsselskaber) og adskilt fra andre aktiviteter på affaldsområdet. Vestforbrænding Affaldsenergi ApS betaler garantiprovision på 0,6 % af LTK’s garanti for selskabets lån til LTK.

Forvaltningen er i dialog med andre ejerkommuner om korrektheden af Vestforbrændings praksis mht. garantiprovision.