Baggrund

I november 2024 indgik Regeringen m.fl. en aftale omkring Sundhedsreform 2024, som skal træde i kraft januar 2027. Reformen ændrer den grundlæggende politiske struktur for sundhedsvæsenet ved oprettelse af 17 Sundhedsråd fordelt rundt i landet. Målet med reformen er at skabe bedre fordeling af ressourcerne og øget lighed i sundhed, samt styrke sammenhængen i borgerforløbene på tværs af almen praksis, hospital og kommune. Reformen skal desuden styrke psykiatriområdet blandt andet via organisatorisk ligestilling med somatikken.

Sundhedsreformen får betydelige konsekvenser for Jammerbugt Kommune – organisatorisk, økonomisk og fagligt. Nedenfor ses en række udvalgte nedslag fra de dele af reformen, som er kendt på nuværende tidspunkt. Frem mod 2027 vil forskellige faglige og lovgivningsmæssige oplæg danne rammen om den fulde implementering af reformen.

Ny forvaltningsstruktur på sundhedsområdet og opgaveoverdragelse

Med reformen nedlægges den nuværende klyngestruktur som erstattes af de 17 nye politiske Sundhedsråd. Rådene får et større fagligt ansvar, en betydelig økonomi og bliver stående udvalg under Regionsrådet. Både kommunale og regionale repræsentanter får initiativret i rådet. Jammerbugt Kommune indgår i Sundhedsråd Limfjorden sammen med Aalborg, Vesthimmerland, Morsø, Rebild, Thisted og Mariagerfjord Kommuner. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune besluttede i oktober 2025, at formanden for SSU repræsenterer Jammerbugt Kommune i det nye Sundhedsråd, og at næstformanden i SSU fungerer som stedfortræder.

Der etableres 17 forberedende sundhedsråd i overgangsåret 2026, som vil skulle forberede sundhedsrådenes opgaver og virke forud for, at disse træder i kraft 1. januar 2027, herunder bl.a. forberede varetagelse af de sundhedsopgaver, hvor myndigheds- og finansieringsansvaret flyttes fra kommunerne til regionerne. Der ligger en stor og vigtig opgave for sundhedsrådene i at udvikle disse opgaver, der flytter fra kommuner til regioner, løbende, herunder tilpasset til lokale behov og ønsker.

Som led i Sundhedsreformen overtager regionerne pr. 1. januar 2027 myndighedsansvaret for fire store fagområder til regionen. Opgaveoverdragelsen omfatter følgende indsatsområder:

• Akutsygepleje
• Sundheds- og omsorgspladser
• Rehabilitering på specialiseret niveau
• Patientrettet forebyggelse

Overdragelsen sker med henblik på at sikre ensartet kvalitet på tværs af landet. Den endelige afgrænsning af de opgaver, der skal flyttes samt den tilhørende økonomi, er blevet forhandlet som en del af den Forårsaftale, som KL, Danske Regioner og Regeringen har vedtaget 25. maj 2025.

I reformen er der lagt op til, at kommunerne, hvis regionen ønsker det, fortsat kan være operatør på de opgaver, hvor myndighedsansvaret flytter

Oversigt over de modeller for organisering, der findes under Sundhedsreformen

I alle modellerne har Regionen myndighedsansvaret, som loven foreskriver, men driften kan placeres og organiseres gennem forskellige samarbejds- og styringsmodeller

Reformen på sigt - Folkesundhedslov

Med reformen er der lagt op til, at der i 2026 skal udarbejdes en Folkesundhedslov. Folkesundhedsloven skal være en ambitiøs ramme for arbejdes med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af politikområder.

Nationale rammer

For at understøtte mål og implementering af reformen, vil der fra national side blive udarbejdet forskellige faglige og procesmæssige oplæg, som skal danne rammen for lokale aftaler i f.eks. sundhedsrådene. Blandt andet skal der udarbejdes en national sundhedsplan for det samlede sundhedsvæsen, ligesom der skal udvikles kronikerpakker for de største kroniske diagnoser (herunder KOL, lænderygproblemer og type 2-diabetes). Samtidig oprettes Digital Sundhed Danmark, som skal styrke sammenhæng og udvikling på det digitale område, herunder i forhold til datadeling mellem sektorer og flere digitalt understøttede sundhedsløsninger.

Proces og lokal implementering af Sundhedsreformen. 

Administrationen arbejder med aktuelt følgende hovedspor:

• At tilrettelægge en samlet proces, der sikrer en koordineret implementering af sundhedsreformen på tværs af hele kommunen.
• At varetage og understøtte kommunens interesser i det samlede sundhedsreformarbejde, herunder i samarbejdet med regionen og i de kommende sundhedsråd.
• At gennemføre dialog og forhandlinger med regionen om opgavebeskrivelse, leverandørmodeller, økonomi og eventuel fortsat kommunal drift.
• At planlægge og gennemføre en HR-proces for eventuelt berørte medarbejdere, herunder inddragelse af MED-systemet og sikring af en tryg og ordentlig proces.

Opgaverne hvor myndighedsansvaret flytter

I forbindelse med overtagelsen af ansvaret kan regionerne vælge selv at varetage driften af de fire områder. Alternativt kan regionerne indgå aftaler med kommunerne om fortsat kommunal drift i form af såkaldte horisontale samarbejdsaftaler, eller de kan anmode — i praksis pålægge — kommunerne at videreføre driften af tilbuddene i 2027 og 2028. Sidstnævnte har p.t. ikke været drøftet og det forventes således ikke at blive aktuelt.

Horisontale samarbejdsaftaler skal være indgået senest den 1. april 2026. Såfremt regionerne vælger selv at overtage driften, skal der udarbejdes en delingsaftale vedrørende aktiver og passiver, rettigheder og forpligtelser samt personale. Delingsaftaler skal være indgået senest den 1. juli 2026.

Proces og beslutning
På baggrund af ovennævnte indsatser og dialogmøder er der udarbejdet et fælles administrativt oplæg, som redegør for mulige modeller for den fremtidige opgavefordeling. Oplægget er vedlagt dagsordenen.

Det administrative oplæg blev drøftet på det første møde i de forberedende sundhedsråd den 12. januar 2026. På administrativt niveau er der enighed om, at den specialiserede rehabilitering fremadrettet varetages i regionalt regi, mens den patientrettede forebyggelse fortsat forbliver en kommunal driftsopgave.

Akutsygeplejen sammentænkes med Sundheds- og Omsorgspladserne i det administrative oplæg, som er godkendt af Sundhedsråd Limfjorden. Der etableres en hybridmodel, hvor driften af akutsygeplejen forbliver en kommunal opgave og Sundheds- og Omsorgspladserne overdrages fra kommunen til regional drift. 

Denne hybridmodel skal understøtte, dels behovet for en tæt sammenhæng mellem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen og dels styrke det nære sundhedsvæsen med en regional drift af sundheds- og omsorgspladserne, som på den måde bliver en del af det “udadvendte hospital”.

Der lægges således op til etablering samarbejde gennem horisontale samarbejdsaftaler indenfor patientrettet forebyggelse og akutsygepleje samt indgåelse af en delingsaftale vedrørende sundheds- og omsorgspladserne, som foreslås drevet af regionen fremadrettet. Det anbefales, at Jammerbugt Kommune giver opbakning til denne indstilling fra Sundhedsråd Limfjorden.
I perioden frem mod den politiske behandling i marts måned, hvor der skal træffes endelig politisk godkendelse, vil der administrativt blive arbejdet videre med udmøntningen af de horisontale samarbejdsaftaler.

Der vil løbende blive orienteret og inddraget i forhold til delelementerne i Sundhedsreformen, herunder implementeringen. 
Nedenfor fremgå de vigtigste datoer i 2026 frem til 1. januar 2027:

Oversigten nedenfor viser tidsplanen for de horisontale samarbejdsaftaler. Oversigten er opdelt i en administrativ del (deadlines og forhandling) og en politisk del - markeret med fed tekst.

SSU 03.02.26 (drøfter)

Økonomiudvalget: 11. februar 2026

Sundhedsreformen. 

Med Forårsaftalen 2025 om sundhedsreformen og opgaveflyt reguleres den kommunale økonomi på -4,2 mia. kr. Jammerbugt Kommunes andel udgør ca. 27 mio. kr. Den økonomiske omfordeling sker efter det såkaldte DUT-princip, hvor kommunerne skal afgive midler svarende til den pågældende kommunes andel af de samlede udgifter på landsplan. 
 
Sundhedsreformen indebærer, at myndigheds- og finansieringsansvaret for en række sundhedsopgaver flyttes fra kommuner til regioner. På den baggrund har KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet forhandlet om det økonomiske omfang af opgaveflyttet. Økonomien i opgaveflyttet er baseret på kommunernes indberetninger. Samlet set drejer det sig om 27,4 mio. kr. for Jammerbugt Kommune.

Nedenstående tabel viser de økonomiske konsekvenser af opgaveflyt i PL 2023:

Jammerbugt Kommunes andel fordelt på politikområder

Der er udmeldt en fordeling af de midlertidige pladser, således kommunerne beholder 30% af pladserne, mens regionerne skal overtage de resterende 70% (fremadrettet betegnet sundheds- og omsorgspladser).

Med reguleringen af økonomien afskaffes den kommunal medfinansiering (KMF), og der etableres en overgangsordning, som neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. Denne ordning gælder midlertidigt frem til en politisk stillingtagen til en bredere reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Der afsættes samtidig midler til styrkelse af de kommunale sundhedsindsatser, herunder 0,6 mia. kr. i 2027 stigende til 2 mia. kr. i 2030, som fordeles via sundhedsrådene. Hertil kommer 3,5 mia. kr. til investeringer i fysiske rammer og it, som også fordeles gennem sundhedsrådene med vægt på afstande og patienttyngde.

Nedenstående tabel viser en opgørelse over udgifterne på de fire opgaveområder - PL 2024:

Nedenstående tabel viser udgiftsfordelingen på de fire opgaveområder PL 2024:

Jammerbugt Kommunes samlede udgifter på de fire opgaveområder er i henhold til ovenstående tabel opgjort til 20,5 mio. kr. (udgifterne er opgjort i 2024 niveau).

Budgetterne på henholdsvis politikområde 7, 8 og 1 blev i forbindelse med budgetaftale for 2026 reduceret med i alt 21,9 mio. kr. med virkning fra budget 2027.

Jammerbugt kommunes samlede økonomi reguleres i 2027 med ca. -27,0 mio. kr. som følge af opgaveflyttet mellem kommunerne og regionerne.

Differencen på ca. 6 mio. kr. er indarbejdet som i teknisk korrektion i forbindelse med vedtagelsen af budget 2026. 

Ikke relevant.