I løbet af 2026 træder beskæftigelsesreformen i kraft med et øget fokus på frihed og afbureaukratisering. I praksis betyder det, at hvor beskæftigelsesindsatsten tidligere har været centralt styret af et stort antal regler for fx antal samtaler og tilbud om indsatser, er det nu i højere grad op til de enkelte kommuner at tilrettelægge deres fremtidige beskæftigelsesindsats. Samtidig skal der spares 2,8 mia. kr. på indsatsen i hele landet, hvilket i Fredensborg Kommune svarer til 23,1 mio. kr., heraf 16 mio. kr. på drift og løn i årene 2026-2029.

Fredensborg Kommune står derfor overfor opgaven om at skulle udvikle nye lokale løsninger, som skaber mere helhed og sammenhæng for borgerne for et markant mindre budget. Dette skal gøres i løbet af 2026, idet reformen træder i kraft ad tre omgange, nemlig 1. februar 2026, 1. juli 2026 og endeligt 1. januar 2027.

Tidligere sager om beskæftigelsesreformen

Det tidligere Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg har d. 12. august 2025 godkendt følgende pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i kommunen:

I sagen blev udvalget præsenteret for en forventet servicenedgang på centerets store målgrupper. Udvalget godkendte desuden, at der blev afsat 8,5 mio. kr. i perioden 2026-2029. til en investeringsstrategi for borgere med psykiske lidelser eller komplekse sociale udfordringer, typisk personer på sygedagpenge eller kontanthjælp. Disse midler vil blive brugt på, at sygemeldte uanset ydelse vil få en håndholdt virksomhedsrettet indsats med fokus på tankegangen fra IPS og jobformidling. Målet er at finde ordinære timer hos en arbejdsgiver parallelt med behandling og ved at indgå samarbejder med bl.a. behandlings- og socialpsykiatrien og tilpasset den enkeltes muligheder og skånebehov. Der er dokumenteret gode effekter heraf for unge med psykiatriske diagnoser, og det forventes, at der kan findes tilsvarende effekter for voksne med sundhedsrelaterede udfordringer. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opsamlet viden på området og konkluderet, at tidlig indsats med fokus på fastholdelse og gradvis tilbagevenden parallelt med andre indsatser virker.

Administrationens tilgang til arbejdet 

Der er tale om en betydelig reduktion i kommunens budget til beskæftigelsesindsatsen. For at håndtere konsekvenserne har der været et blødt ansættelsesstop siden 2025, og der er gennemført en organisationsændring og reduceret med to ledere. Det betyder, at besparelsen i 2026 er håndteret. Det udestår som planlagt at håndtere udfordringen med besparelsen i 2027 og frem. I 2027 skulle der oprindelig spares 6,6 mio. kr. på løn og drift, jf. tabel 1 nedenfor. Dette er reduceret markant pga. fortsat blødt ansættelsesstop og investeringscase. Samtidig skal de nye omfattende regelændringer implementeres, driften skal opretholdes, og der skal tages hånd om medarbejdernes arbejdsmiljø. Kommunen har igennem mange år haft gode resultater på alle ydelser undtagen sygedagpenge/jobafklaringsforløb. Visionen for beskæftigelsesindsatsen er, at alle har brug for at være en del af et job eller uddannelsesfællesskab. Administrationens tilgang til reformarbejdet er derfor:

• Reformen implementeres i flere tempi, så alt ikke sker på én gang af hensyn til driften og medarbejdernes arbejdsmiljø, og vi opsamler viden undervejs. Udvalget modtaget en status ved udgangen af 2026.
• Medarbejderne inddrages i arbejdet med at finde nye løsninger af hensyn til trivsel, innovation og medejerskab. Der er samtidig igangsat en strategisk opkvalificeringsplan for personalet, som bl.a. vil have fokus på digitalisering og virksomhedsvendte metoder for alle målgrupper, da der er potentiale for at udnytte brugen af AI og digitale værktøjer, og der er behov for systematisk at øge fokus på job i indsatsen, særligt for sygemeldte og unge. Administrationen vil fortsætte med at bruge de koncepter, der har virket godt i indsatsen, herunder de anerkendte metoder LØFT som inddragende samtale metode og refleksiv praksis til fælles, systematisk læring.
• ”Viden der virker” fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil være et fundament, hvilket indebærer fokus på job og ordinære timer for alle med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer parallelt med andre indsatser, hvis der er behov.

Faglige tilgange til beskæftigelsesindsatsen

• Mulighederne i AI og digitalisering skal bruges til effektivisering og til at øge kvaliteten i indsatsen ved at øge fokus på job. Der er igangsat et strategisk arbejde med at se på, hvordan der kan bruges AI i fagsystemet til fx at lave samtalereferater, samle sagsakter og bruge Copilot til sparring om job.
• Øget fokus på job til alle målgrupper, også sygemeldte og udsatte, men parallelt og koordineret med andre indsatser. Det betyder, at administrationen vil øge fokus på job i alle samtaler, øge antallet af delvise raskmeldinger og genoptrapningsplaner for sygemeldte. Dette svarer til anbefalingen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt BDOs sagsgennemgang i kommunen. For unge fortsætter implementeringen af IPS, hvor der tidligere er givet 2,39 mio. kr. i årene 2025-2028 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og der netop er bevilliget yderligere 1 mio. kr. i alt fra 2026-2028.
• Mindre brug af aktive indsatser som mentor, øvrig vejledning og opkvalificering, som også er forudsat i reformen samt virksomhedspraktik og øget brug af ordinære timer.
• Fokus på borgernes ressourcer, så alle bliver mødt med en tro på og forventning om, at de godt kan blive en del af et arbejdsfællesskab, og hvor der kun indkaldes til samtaler med borgere, hvor det kan gøre en forskel for den enkelte, eller der er lovkrav. Administrationen gør det ved at fortsætte brugen af samtalemetoden LØFT, der tager udgangspunkt i borgerens perspektiv og ressourcer og prøver at finde konkrete, fremadrettede løsninger, der virker. Desuden videreudvikles det eksisterende driftkoncept ”målgrupper og indsatsspor”, der støtter medarbejderne i at prioritere og differentiere indsatsen ift. hvilke borgere, der selv kan, hvilke der har brug for jobrettet hjælp, og hvilke der skal friholdes fx pga. alvorlig sygdom.

Udvalgets godkendelse af reduceret serviceniveau 1. juli 2026

Det indstilles, at udvalget godkender, at administrationen nedjusterer serviceniveauet fra 1. juli 2026 i tråd med reformen og lovgivningen. Det vil give administrationen mulighed for at tilpasse driften til de færre ressourcer, der allerede er i organisationen, og som vil blive færre igen. Nedenstående laves ud fra konkrete skøn af borgerens hurtigste vej tilbage i job med de ressourcer, der er, og afspejler intentionen med beskæftigelsesreformen og de lovgivningsmæssige rammer og tager udgangspunkt i en konkret, individuel vurdering af borgeren.

• 75 pct. af dagpengemodtagerne vil få 2 samtaler mellem 4.-6. ledighedsmåned vurderet ud fra risiko for langtidsledighed udover de 2 samtaler a-kassen skal give, når de varetager dagpengemodtagerens forløb fra 1.-3. ledighedsmåned. Fra 1. januar 2027 er dette fra 4.-6. ledighedsmåned, da alle kommuner i Nordsjælland vil indgå i a-kasseforsøget, så a-kasserne har ansvaret de første 4. måneder. 75 pct. vil få et aktivt tilbud, inden der er gået 6. mdr. Herefter gives samtaler efter behov.
• Sygedagpengemodtagere, der forventes raskmeldt inden for 6 mdr., får som udgangspunkt ikke en samtale eller et tilbud, medmindre helt særlige forhold tæller for det, eller borgeren eller arbejdsgiveren ønsker det.
• Sygedagpengemodtagere i et ansættelsesforhold, der ikke forventes raskmeldt inden for 6 mdr., får 1 samtale indenfor de første 6 mdr. med fokus på fastholdelse og delvis raskmelding/genoptrapning.
• Sygedagpengemodtagere uden en arbejdsgiver og selvstændige vil få mindst 1 samtale de første 6 mdr., hvor målet er ordinære timer og delvis raskmelding.
• Kontanthjælpsmodtagere mødes som udgangspunkt som jobparate, og der er fokus på at komme i job hurtigst muligt. 75 pct. af dem får mindst 4 samtaler det første halve år og ét aktivt tilbud.
• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil få en opstartssamtale og herefter mindst 1 samtale årligt. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får en tværfaglig afklaring mindst én gang om året, den såkaldte afklaringsret, som også er lovfastsat.
• Der vil kun blive givet mentor og øvrig vejledning og opkvalificering, hvis noget helt særligt taler for det, da det er en del af beskæftigelsesreformen, at kommunerne skal reducere her.

Ovenstående er de minimumskrav, der er til indsatsen i den nye lovgivning. Administrationen vil arbejde ud fra førnævnte koncept ”målgrupper og indsats” spor, og løbende vurdere, om der er ressourcer til mere indsats end minimumslovgivningen. Dette skal ses i lyset af, at der allerede er sparet 9 årsværk, at der skal spares yderligere, at der ikke er reduceret i antallet af borgere, og at der er flere års afløb på nogle af de gamle regler. Fx er der 77 borgere i ressourceforløb, som er bevilliget, før ordningen blev afskaffet d. 1. februar 2026. De har en lovfastsat ret til en jobformidler, hvis de ønsker det. Disse ressourcer vil indtil udløbet af de bevilligede forløb de næste 2-3 år gå fra andre borgere, der også kan have gavn af en jobformidler (fx kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte), og administrationen vil i dialog med borgerne se på, hvad der er realistisk for dem, ift. hvor tæt de er på job. Hvis Nivåhøj og dermed Fredensborg Kommune kommer til at være omfattet af Aftalen om Systematisk gennemgang af førtidspensionssager fra 17. december 2025, vil administrationen få markant flere opgaver fra efteråret 2026, og dette er der pt. ikke afsat særskilte ressourcer til. Når omfanget af opgaven kendes, vil der forelægges en særskilt sag herom for udvalget.

Når administrationen har gjort erfaringer med, hvor mange ekstra samtaler og indsatser, der kan gives med den nye økonomi, og der begynder at være erfaringer med brugen af AI vil udvalget få forelagt en ny sag herom ved udgangen af 2026.

Økonomiske konsekvenser af reformen

Nedenfor fremgår den samlede besparelse, der samlet skal udmøntes i Fredensborg Kommune, og som blev præsenteret for AEU d. 12. august 2025. Heraf fremgår det i tabel 1 række et og to, at der skal spares 5,7 mio. kr. på løn og drift i 2026 og 6,6 mio. kr. i 2027 (undtagen overførselsudgifter). Serviceudgifter og indsats dækker primært over udgifter til løn til sagsbehandlere (serviceudgifter), virksomhedskonsulenter (indsats), og de samlede tal er regnet på baggrund af Fredensborgs andel af den nationale besparelse. Indsats der købes hos eksterne leverandører fx uddannelsesinstitutioner eller anden aktør vil også være konteret som ”indsats”, og det er nøje reguleret fra ministeriet, hvad der konteres hvor. Fordelingen af besparelsen mellem de to poster er fordelt som led i selve Beskæftigelsesreformen, og skal således overholdes, når besparelsen skal indfries.

Tabel 1: Oprindelig besparelse fra 2025

De 5,7 mio. kr. på løn og drift i 2026 er indhentet ved, at der har været og er fastholdt et blødt ansættelsesstop og to ledere er opsagt (jf. tabel 1). Der er desuden fundet yderligere midler ved at fastholde ansættelsesstoppet og ansætte interne kandidater til investeringscase for syge samt Ungeløftet. Dette betyder, at der samlet set er indfriet en besparelse på 10,79 mio. kr. i 2026. Dette beløb reducerer behovet for at spare i 2027 med 4,55 mio. kr., så den udestående besparelse i 2027 med en vis usikkerhed forventes at være 2,1 mio. kr., jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Opdateret besparelsesbehov februar 2026

Alle driftsudgifter er gennemgået, og der kan her kun hentes en mindre besparelse på sigt ved at reducere i brugen af anden aktør. De andre driftsudgifter går til lovbestemte indsatser, hvor borgere har et lovkrav (fx hjælpemidler, seks ugers jobrettet uddannelse mv.), og der kan derfor ikke spares yderligere her. Administrationen vurderer derfor med en vis usikkerhed, at der skal spares ca. 2,1 mio. kr., som forventes at blive fundet primært ved afskedigelser og i 2027 og frem vil der også blive skåret ned på anden aktør. Selvom dette beløb er mindre end det oprindelige, er der dog ikke ændret i antallet af borgere, hvorfor der skal laves en markant reduktion i antallet af samtaler med borgere mv.

I 2028 og 2029 vil der skulle findes besparelser på 3 mio. kr., jf. tabel 2. Dette beløb er højere end det oprindeligt forudsatte i tabel 1, fordi investeringscasen på sygemeldte falder fra 2,5 til 1 mio. kr. årligt i 2028 og frem, og midlerne til Ungeløftet udløber. Udvalget vil primo 2027 blive præsenteret for et forslag til håndtering heraf.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv

Bilag 1. Opgavebortfald