Formålet med dette tema er at give udvalget en kortfattet introduktion til de økonomiske styrings- og finansieringslogikker samt de rammer, der kendetegner beskæftigelsesområdet. Sagen har karakter af baggrundsviden og indeholder ikke en aktuel status på økonomien.

Beskæftigelsesområdet adskiller sig fra mange andre kommunale områder ved i høj grad at være aktivitets- og konjunkturfølsomt. Udgifterne påvirkes bl.a. af udviklingen i beskæftigelsen, borgernes varighed på offentlige forsørgelsesydelser samt ændringer i national lovgivning og refusionsregler.

Den overvejende del af udgifterne vedrører forsørgelsesydelser, fx kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og fleksjob. Disse udgifter følger i stort omfang aktivitet og volumen og kan derfor svinge betydeligt i løbet af et år.

Herudover afholdes der udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats, herunder aktiveringstilbud, opkvalificering i form af uddannelse og kurser samt virksomhedsrettede indsatser (fx praktik) samt driftsudgifter til administration og sagsbehandling. 

Implementeringen af Beskæftigelsesreformen medfører ændrede rammer i indsatsen overfor borgerne og i  økonomien, ligesom den giver kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med afsæt i lokale udfordringer og behov. 

Udvalget præsenteres også med temaet her for de nøgletal, der løbende sikrer, at udvalget er orienteret om den aktuelle ledighed i kommunen. Nøgletallene opdateres som udgangspunkt hver anden måned.   

Forretningsanalytikeren i Borger, Arbejdsmarked & Erhverv deltager under punktet.