Forenkling af målgrupper og indsats
Den nuværende Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) er meget finmasket. Det vil blandt andet sige, at den målgruppe som fra 2027 hedder: Sygemeldte borgere, i dag udgøres af borgere fra fire målgrupper; revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb og personer i jobafklaringsforløb. For sygemeldte borgere kan det betyde en række målgruppeskift med dertilhørende sagsbehandlerskift og skift i ydelse. 

Beskæftigelsesreformen forenkler dette væsentligt og sygemeldte borgere vil fremadrettet kun få en ydelsestype under deres sygemelding nemlig sygedagpenge. Hvis en sygemelding rækker udover 26 uger, vil det for de flestes vedkommende være på en reduceret sats. 

Fremadrettet bortfalder resssourceforløb, jobafklaringsforløb og revalidering. For de borgere, som allerede er tilkendt disse forløb får det ingen betydning. Borgere som i fremtiden vil få brug for at få afklaret eller udviklet deres arbejdsevne, vil dette komme til at foregå indenfor rammerne af LAB-loven, hvor borgeren vil kunne bevilges forskellige forløb som skal afklare eller udvikle deres arbejdsevne.

Sygemeldte borgere fra beskæftigelse løftes ud af beskæftigelsesindsatsen
Langt de fleste borgere, som modtager sygedagpenge kommer fra beskæftigelse og for de fleste borgere er der tale om ukomplicerede og korte forløb. Disse borgere vil som følge af Beskæftigelsesreformen i langt højere grad blive overladt til sig selv. Det betyder, at vi skal foretage en screening og på baggrund af diagnose, arbejdsmarkedstilknytning, sygdomsmønster og borgers egen prognose for raskmelding, vurdere om vi skal have en tæt opfølgning på forløbet eller vi blot skal afvente en raskmelding. 

Screeningen kan få stor betydning for Stevns Kommunes økonomi idet en marginal forøgelse af den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge vil betyde større udgifter og vel at mærke udgifter, som ikke er dækket af budgetgarantien - altså vil Stevns Kommune skulle afholde den fulde ekstraudgift ved længere sygedagpenge forløb. Samtidigt er der i Beskæftigelsesreformen lagt en stor besparelse ind på sygedagpengeområdet, som gør at vi bliver nødt til at have en mindre tæt opfølgning på de borgere, hvor vi forventer en hurtig raskmelding, for at kunne sætte ind, hvor der forventes et længere og mere kompliceret forløb.  

Eksempler på borgere med korte og forudsigelige forløb:

• Mikkel 39 år tømrer med brækket arm. Mikkel forventer at være i arbejde igen indenfor 8 uger. Mikkel har kun kortere forløb på offentlig forsørgelse
• Inga 26 år butiksassistent med bækkenløsning 12 uger før termin. Inga har ikke tidligere haft forløb på offentlig forsørgelse 

Sygemeldte borgere med længere forløb
Screeningen skal forhåbentlig også kunne give en forudsigelse af, hvor der er tale om borgere med et mere komplekst eller diffust sygdomsbillede, således at der kan afsættes de nødvendige ressourcer til varetagelse af  en mere intensiv opfølgning, altså en opfølgning som svarer til den aktuelt gældende. 

Eksempler på borgere med uforudsigelige forløb: 

• Louise 41 år Kronisk træthedssyndrom. Louise er mor til tre børn i alderen 6-12 år. Det ældste af børnene er diagnosticeret med autisme men går i almindelig folkeskole. Louise har haft flere kortere sygdomsperioder fra sit job i hjemmeplejen. 
• Jonatan 27 år har hold i ryggen. Jonatan bor alene og har gentagne gange haft forbigående rygproblemer. Jonatan giver ved screeningssamtalen udtryk for at han har et problematisk forhold til sin arbejdsgiver.  

Borgere med forløb udover 26 uger
Borgere, som forsat er uarbejdsdygtige efter revurderingstidspunktet (22. uge) vil ikke længere kunne tilbydes et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb. Det betyder at borgere der ikke møder kravene til en forlængelse af retten til almindelige sygedagpenge, men forsat er uarbejdsdygtige vil kunne få en sygedagpenge på nedsat sats. Denne ændring sikrer at borger ikke skal søge kontanthjælp og dermed blive omfattet af de krav ift. formue og gensidig forsørgelsespligt. Det betyder samtidig at den afklarende og udviklende indsats ift. arbejdsevne kommer til at foregå indenfor rammerne af beskæftigelsesindsatsen, som den defineres i den kommende hovedlov for beskæftigelsesindsatsen.