Det sagkyndige medlem skal sikre økonomiske kompetencer i nævnet. Det sagkyndige medlem skal således have den fornødne indsigt til at kunne vurdere f.eks., om et regnskab eller budget økonomisk set er retvisende og realistisk i forhold til den forventede drift af restaurationsvirksomheden.

Det sagkyndige medlems rolle på mødet i Bevillingsnævnet er derfor at kunne påpege over for de andre medlemmer, hvis et i ansøgningen oplyst regnskab eller budget ikke er retvisende for de aktiviteter, der er omfattet af sædvanlig restaurationsdrift.

Det sagkyndige medlem skal deltage i Bevillingsnævnets møder og har stemmeret som de øvrige medlemmer.

Restaurationslovens stiller ikke særlige krav til udpegningen af det sagkyndige medlem. Det er kommunalbestyrelsen, der udpeger medlemmer til Bevillingsnævnet.

Det sagkyndige medlem kan vælges blandt medarbejderne i forvaltningen eller kan være en person fra erhvervslivet. Det anbefales ikke, at medlemmet udpeges blandt interesseorganisationerne, da disse kan have andre interesser at varetage end alene de økonomiske hensyn.

Det sagkyndige medlem kan også udpeges blandt de siddende medlemmer af Bevillingsnævnet. Dette kræver alene, at medlemmet besidder de rette økonomiske kompetencer. Denne person skal dog i givet fald på ny udpeges og godkendes af kommunalbestyrelsen, da medlemmet fremover skal varetage en ny funktion i nævnet, og ikke længere er menigt medlem.

Det er ikke noget i loven til hinder for, at det sagkyndige medlem kan være formand for Bevillingsnævnet.

Er det sagkyndige medlem forhindret i at deltage i et møde, finder reglerne i nævnets almindelige forretningsorden om fravær anvendelse. Om nævnet er beslutningsdygtigt afhænger således af nævnets forretningsorden.