Integrationsområdet omfatter kommunens modtagelse og indsats for forskellige grupper af flygtninge og deres familier.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for fordelingen af flygtninge til kommunerne og Udlændingestyrelsen fastsætter årligt de kvoter for flygtninge, som kommunerne er forpligtet til at boligplacere.

Kvoten for Mariagerfjord Kommune har siden 2022 ligget på 6–7 flygtninge årligt. I 2026 er kvoten fastsat til tre flygtninge. Kvoten kan justeres opad, hvis der opstår behov for det.

Regeringen har derudover besluttet, at kommunerne skal modtage FN-kvoteflygtninge. Der er tale om særligt udsatte personer fra flygtningelejre. I 2025 modtager Danmark 200 kvoteflygtninge fra Eritrea, Rwanda og Afghanistan, primært kvinder og børn.

Fra 2022 til udgangen af 2025 har Mariagerfjord Kommune modtaget knap 600 flygtninge, heraf knap 30 procent børn. Langt størstedelen er fordrevne fra Ukraine, mens en meget mindre andel er flygtninge omfattet af kvoteordningen.

 I 2025 ankom i alt 137 flygtninge til kommunen, heraf syv fra Den Demokratiske Republik Congo, mens de øvrige kom fra Ukraine.
Det er forbundet med stor usikkerhed at forudsige det fremtidige antal flygtninge, da det afhænger af internationale forhold og hvor mange der søger om ophold i Danmark.

Fordrevne fra Ukraine
Efter Ruslands invasion af Ukraine i foråret 2022 blev Ukraine-særloven vedtaget, som blandt andet fastlægger kommunernes ansvar for modtagelse og boligplacering af fordrevne ukrainere. Krigen medfører fortsat tilstrømning til Danmark.

I 2022 modtog Mariagerfjord Kommune 301 fordrevne ukrainere. I 2023 og 2024 ankom henholdsvis 87 og 81 personer. I 2025 har der igen været en markant stigning, særligt i årets sidste måneder. I januar 2025 ankom 25 personer, og i perioden fra oktober til december ankom 19–23 personer pr. måned. Stigningen hænger blandt andet sammen med, at Ukraine i august 2025 ophævede udrejseforbuddet for 18–22-årige mænd samtidig med at der fortsat modtages andre grupper af fordrevne.

Fra 1. april 2022 til 1. februar 2026 er i alt 595 ukrainere visiteret til boligplacering i Mariagerfjord Kommune. Pr. 1. februar 2026 har 368 bopæl i kommunen.

I perioden 2022–2025 har kommunen modtaget 118 børn og unge i alderen 0–15 år, 371 voksne i alderen 16–66 år samt 18 personer over 67 år. Derudover er der modtaget 10 uledsagede børn og unge under 18 år, primært fra Ukraine. De uledsagede børn er efterfølgende blevet boligplaceret hos herboende familie.

Den beskæftigelsesrettede indsats for de fordrevne
De unge er omfattet af de samme krav om danskundervisning og beskæftigelsesrettet aktivering, som de øvrige fordrevne flygtninge. Det har ikke været nødvendigt at iværksætte særlige initiativer for de unge mænd, som ankom i 2025.
Der er tale om unge, som kommer med uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring fra Ukraine og som med hjælp fra Jobcenteret har været i stand til at danne netværk med hinanden og med andre unge i Mariagerfjord Kommune.
Den beskæftigelsesrettede indsats tilrettelægges med virksomhedspraktik kombineret med ordinære, lønnede timer eller virksomhedspraktik sideløbende med danskundervisning. De unge boligplaceres i områder med andre unge tæt på uddannelsesmulighederne.  

Alle flygtninge, herunder ukrainere under særloven mødes som jobparate ved ankomsten til Danmark. Der er lovgivningsmæssigt krav om, at kommunerne inden for fire uger skal henvise den enkelte til en beskæftigelsesrettet indsats som for eksempel virksomhedspraktik, job med løntilskud eller ordinær beskæftigelse og alle over 18 år skal ligeledes indenfor fire uger tilmeldes undervisning i dansk på sprogcenteret.
Den store tilstrømning af ukrainere i 2025 samt udfordringer i forhold til at bibringe en gruppe af de nyankomne en forståelse af det danske arbejdsmarked og beskæftigelsessystem har betydet, at jobcenteret ikke har været i stand til at overholde tidsfristerne for iværksættelse af den individuelle beskæftigelsesrettede indsats.

I 2026 vil jobcenteret derfor iværksætte fire nye initiativer, som skal medvirke til at styrke den jobrettede indsats.

1.Miniteam.
Fra 2026 placeres et par medarbejdere i sprogcenteret på faste uge. Medarbejderne giver individuel rådgivning og hjælp til at få løst forskelligartede sociale udfordringer, som borgeren mødes af i kontakten til blandt andet arbejdsmarkedet, og sundhedsvæsenet. Miniteamet sørger for at etablere aftaler og kontakt til de myndigheder og institutioner, som enten har kontaktet borgeren eller som borgeren skal kontakte for at få den rette hjælp og vejledning.
Visionen er, at borgeren fastholdes i bolig og sprogundervisning og hurtigere bliver i stand til at koncentrere sig om jobsøgning, når der gives hjælp til løsning af andre udfordringer.  Etablering af miniteamet vil derudover frigøre tid til at øge det jobrettede  arbejde med de øvrige ukrainere.

2. Mariager Saltcenter
Der er indgået aftale med Mariager Saltcenter om en særlig beskæftigelsesrettet indsats for ukrainere. Pladserne er med til at sikre, at der kan etableres individuelle beskæftigelsesindsatser indenfor tidsfristen for den enkelte.

3. VAKS
VAKS, som er et kommunalt tilbud med nytteindsatspladser og praktikpladser under Teknik og Byg, leverer en håndholdt beskæftigelsesindsats og introduktion til dansk arbejdspladskultur for de mest udfordrede fordrevne.

4. Læringssporet ved Carelink 
Medarbejderne deltager i 2025-27 i kompetenceudvikling, som vil medvirke til at ændre den metodiske sagsbehandling, så der i endnu højere grad end i dag, vil blive arbejdet beskæftigelsesrettet fremfor socialfagligt med borgerne. Nye digitale redskaber forventes at blive taget i brug i løbet af 2026.

Beskæftigelse
I 2025 var 72 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 25–64 år i beskæftigelse. Det svarer til en stigning på 21 procentpoint siden 2012.
Der er fortsat en forskel i beskæftigelsesgraden mellem personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig baggrund. Beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse ligger 9 procentpoint højere. Forskellen mellem de to grupper er dog reduceret med 17 procentpoint siden 2012, hvilket indikerer, at beskæftigelsesgraden for indvandrere og efterkommere i stigende grad nærmer sig niveauet for personer med dansk baggrund.

De brancher i Mariagerfjord Kommune, som beskæftiger flest personer med udenlandsk baggrund, er: industri; landbrug, skovbrug og fiskeri; offentlig administration, undervisning og sundhed; handel; rejsebureau og rengøring; hoteller og restauranter; bygge og anlæg samt transport.

For at skabe grundlag for en stabil beskæftigelses- og integrationsindsats arbejdes der  helhedsorienteret og tværfagligt med fokus på at sikre den enkeltes boligplacering, forsørgelse og sundhed.
En central del af kommunens beskæftigelsesindsats for flygtninge har fokus på at understøtte forståelsen af det danske arbejdsmarked og det offentlige system og at skabe de bedste muligheder for, at de nyankomne så hurtigt som muligt kan træde ind på arbejdsmarkedet via virksomhedspraktik, lønnede timer eller ordinære job.

Danskuddannelse til voksne udlændinge
Flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt flere andre målgrupper har ret til danskundervisning i op til fem år med mulighed for at afslutte med en danskprøve. Formålet med undervisningen er at give deltagerne de sproglige kompetencer, der gør dem i stand til at fungere i job, uddannelse og hverdagsliv og blive aktivt deltagende borgere i det danske samfund. Tilbuddet Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. omfatter undervisning i dansk sprog, dansk kultur og medborgerskab samt kendskab til det danske arbejdsmarked.

Krigen i Ukraine har medført en markant stigning i tilmeldingen til danskuddannelserne i Mariagerfjord Kommune. I 2022 udgjorde ukrainere hovedparten af kursisterne, og i 2023 udgjorde de fortsat over halvdelen af kursistgruppen. I 2024 og 2025 har mange kursister afsluttet deres danskuddannelse, hvilket afspejles i et faldende samlet kursisttal.

 Kursisttallet er opgjort pr. 31.12.25
*Kursister i tilbud efter LAB-loven. ** Integrationsborgere, flygtninge, familiesammenførte m.m. *** Arbejdstagere

Børn og unge
Mariagerfjord Kommunes børne- og ungepolitik har fokus på børns og unges trivsel, tilhør og deltagelse i fællesskabet. For børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er den primære indsats at sikre sproglige og kulturelle kompetencer, så de kan være en del af fællesskaberne på lige fod med kommunens andre børn og unge. For børn i førskolealderen sker det i dagtilbuddene, hvor der er fokus på dansk sprogudvikling og social udvikling.

Børn op til 14 år indskrives i modtageklasse i de første tre-fem måneder. Her får de en samlet introduktion til det danske sprog og den danske skole. Fra 1. august 2026 indskrives nytilkomne børn direkte på distriktsskoler med holdundervisning i basisdansk.

Unge fra 14 år og opefter starter i modtagetilbuddet, Sproghuset på Søndre Skole og MF10, hvor  undervisningen målrettes folkeskolens afgangsprøve. De unge får mulighed for praktik og overgår herefter til 10. klasse, ungdomsuddannelse eller FGU.
Der samarbejdes med ungdomsskolen og fritidsaktiviteter, der kan understøtte elevernes trivsel. I samarbejde med Ungecenteret afholdes fritidsjobcafé, hvilket har resulteret i at flere har fået et fritidsjob.

Der er gennemgående fokus på forældresamarbejdet i både dagtilbud og skole.

Boligplacering

Fordrevne ukrainere under særloven skal boligplaceres i løbet af 15 hverdage. De ankommer ofte med kort varsel og der er begrænset forhåndsviden om deres behov, hvilket stiller ekstra krav til boligplaceringen udover den korte tidsfrist for boligplacering.

Kvoteflygtninge ankommer med længere varsel og med mere tilgængelig information, hvilket giver bedre mulighed for en planlagt bolig- og indsatsmæssig tilrettelæggelse.

Den store og ofte pludselige tilstrømning af flygtninge har tidligere givet udfordringer med at finde egnede boliger. 
I 2025 er der derfor indgået nye lejeaftaler, som har styrket kommunens mulighed for at overholde tidsfristerne.