Indledning

Juniormesterlære er et nationalt initiativ målrettet elever i 8. og 9. klasse og udgør et nyt skoletilbud som led i Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram. Ordningen trådte i kraft nationalt fra august 2025 og har til formål at tilbyde en mere praktisk orienteret afslutning på folkeskolen med særligt fokus på overgangen til erhvervsuddannelserne.

Den 28. april 2025 besluttede Byrådet i Ikast-Brande Kommune, at juniormesterlære i skoleåret 2025/2026 skulle gennemføres som et prøveår. Prøveåret blev tilrettelagt med en central model (J-klasser) på Ikast Østre Skole for almene elever samt lokalemodeller (SJ-ordning) på alle overbygningsskoler i kommunen for almene elever samt elever med et særligt tilrettelagt skoletilbud. Byrådet besluttede at erfaringer og evaluering fra prøveåret skal danne grundlag for etableringen af en mere permanent juniormesterlæreordning i Ikast-Brande Kommune med opstart i august 2026. Yderligere information om juniormesterlæreordningen fremgår af bilag 1 Faktaark om juniormesterlære i Ikast-Brande Kommune.

Tre mulige organiseringer for juniormesterlære i Ikast-Brande Kommune

Nærværende sag præsenterer tre fremadrettede modeller for organiseringen af juniormesterlære i Ikast-Brande Kommune. Modellerne er udviklet af skoleafdelingen i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra fire af kommunens folkeskoler, Unge og Uddannelse, Herningegnens Lærerforening og Ungdomsskolen. Arbejdet er baseret på erfaringer fra et nationalt rammeforsøg under Danmarks Evalueringsinstitut om EUD 8/9, spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af elever, forældre, medarbejdere og praktiksteder samt evalueringen fra UU-vejledere og Ungdomsskolen i Ikast-Brande Kommune. Skoleafdelingen har desuden løbende deltaget i KL’s temamøder og webinarer om juniormesterlære samt afholdt sparringsmøder med Erhvervsrådet og FGU.

De tre overordnede organiseringer for tilrettelæggelsen af juniormesterlære i Ikast-Brande Kommune:

• SJ-ordning: Skolebaseret juniormesterlære indebærer, at juniormesterlære tilbydes på samtlige overbygningsskoler i kommunen. Det er op til skolens ledelse af træffe de organisatoriske beslutninger på egne skole herunder klassesammensætning, fagrække, antal praktikdage mv.
• KJ-ordning: Klyngebaseret juniormesterlære indebærer, at juniormesterlære samles på udvalgte skoler i kommunen besluttet af byrådet eller administrationen. Det er op til skolens l
•  særskilte juniormesterlæreklasser udelukkende for elever i juniormesterordning. Der fastlægges fælles kommunale procedurer og rammevilkår med henblik på at imødekomme ensartet kvalitet og praksis på tværs af kommunens J-klasser.

I bilag 3 Beskrivelse af fordele og ulemper SJ-ordning, KJ-ordning og J-klasser gives der et overblik over fordele og ulemper ved de tre overstående organiseringer.

Klasseloft

Erfaringen fra det første år, viser at elevgruppen i juniormesterlære adskiller sig væsentligt fra elever i den ordinære overbygning og omfatter ofte elever med skoletræthed, faglige udfordringer og begrænset motivation for traditionelt skolearbejde. Samtidig sammensættes J-klasser af elever fra forskellige skoler med forskellige forudsætninger, hvilket stiller øgede krav til relationsarbejde, klasseledelse og individuel støtte.

For at sikre et trygt læringsmiljø og en høj kvalitet i undervisningen, vurderes det derfor nødvendigt at fastsætte et klasseloft på 18 elever. Et lavere elevtal er en forudsætning for at kunne arbejde praksisorienteret, understøtte elevernes motivation og trivsel samt håndtere kompleksiteten i nye klassefællesskaber og samarbejdet med praktiksteder.

I særlige tilfælde kan skolechefen give dispensation til op til 20 elever pr. klasse, såfremt elevgruppens sammensætning og de pædagogiske rammer vurderes at kunne bære dette uden at gå på kompromis med kvaliteten i tilbuddet.

Evaluering af juniormesterlære

I november 2025 blev der gennemført en omfattende evaluering af juniormesterlære i Ikast-Brande Kommune med henblik på at undersøge ordningens kvalitet, sammenhæng og betydning for de involverede aktører. Evalueringen bygger på en bred spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af elever, forældre, medarbejdere og praktiksteder, hvilket giver et nuanceret indblik i erfaringer, udfordringer og udviklingsmuligheder på tværs af forløbet.

Evalueringen af juniormesterlæreforløbet viser samlet set, at ordningen rummer et betydeligt potentiale for at styrke motivation, trivsel og uddannelsesparathed blandt elever, der ofte oplever begrænset udbytte af traditionel skolegang.

På tværs af alle interessentperspektiver fremhæves juniormesterlære som et meningsfuldt og relevant tilbud, men også som et tilbud, der kræver styrket organisering, tydeligere rammesætning og mere ensartede arbejdsgange for at realisere sit fulde potentiale.

Yderligere indsigt i nævnte evaluering kan tilgås via bilag 2 Sammenskrevet evaluering af juniormesterlære 2025.

Det fulde materiale vedr. spørgeskemaundersøgelsen fremgår af bilag 4 Spørgeskemaundersøgelse om juniormesterlære.

Befordring i forbindelse med juniormesterlære

Ved tilmelding til juniormesterlære på en anden skole end distriktsskolen bliver den afholdende skole elevens nye distriktsskole i relation til reglerne om elevbefordring. Det betyder, at eleven er berettiget til befordring mellem hjem og skole, hvis afstandskriterierne i folkeskolelovens § 26, stk. 1 er opfyldt. Afstandskriterierne er 7 km for 8.–9. klasse.  

Under praktik eller praktiske undervisningsforløb gælder samme regler som overstående. Skoleleder kan dog afvise at godkende et praktiksted, hvis praktikstedets beliggenhed pålægger kommunen uforholdsmæssig store udgifter til transport.

Alle busser der kører internt i Ikast-Brande Kommune er gratis for brugerne. Det er forventeligt, at juniormestereleverne primært vil benytte dette tilbud, hvilket også har været gældende i skoleåret 2025/2026.

Administrationens anbefalinger for juniormesterlære fremadrettet

På baggrund af evaluering samt drøftelser og kvalificering i tidligere nævnt arbejdsgruppe anbefaler administrationen, at det politiske udvalg vælger J-klasser for juniormesterlære på almenområdet og Skolebaseret juniormesterlæreordning for elever med særlige tilrettelagte skoletilbud fremadrettet.

J-klasser på to udvalgte skoler i henholdsvis Ikast og Brande vil skabe de bedste betingelser for elevernes faglige udbytte, motivation og trivsel. Denne model understøtter muligheden for høj faglig kvalitet i undervisningen og et godt samarbejde med praktiksteder og Ungdomsskolen mv., hvilket er afgørende for at lykkes med juniormesterlæreordningen.

For elever med særligt tilrettelagte tilbud, herunder baser og kommunale specialklasser, anbefaler administrationen, at juniormesterlære organiseres som skolebaseret juniormesterlære på den enkelte elevs distrikt skole. Dette giver den enkelte skole mulighed for at tilrettelægge juniormesterlæringsforløb, der er målrettet elevernes individuelle behov og støtte, samtidig med at eleverne kan blive i deres egen klasse med kendte voksne og klassekammerater. I særlige tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, kan elever med særligt tilrettelagte tilbud tilmelde sig J-klasser. Denne beslutning træffes individuelt. I næste afsnit præsenteres økonomien ved den foreslåede model.

Økonomiske beregninger for juniormesterlære

Juniormesterlære er en del af Folkeskolens kvalitetsprogram, der tilsammen medfører en række ændringer i folkeskolen. Til de samlede ændringer tildeles Ikast-Brande Kommune 3,8 mio. kr., når kvalitetsprogrammet er fuldt implementeret. Udgifterne til de enkelte dele i kvalitetsprogrammet forventes at udgøre 4,3 mio. kr. i 2026, stigende til 6,6 mio. kr. i 2028. Der er således en økonomisk ubalance, der fremadrettet enten skal hentes ved interne omprioriteringer på politikområdet eller ved tilførsel af midler fra byrådet.

Af de forventede samlede udgifter på 4,3 mio. kr. i 2026 udgør juniormesterlære 1.421.000 kr. årligt. Herudover har Byrådet godkendt en treårig betinget pulje på 3 x 500.000 kr. til juniormesterlære i perioden 2026–2028. Det giver en samlet ramme på 1.921.000 kr. årligt til juniormesterlære i perioden 2026–2028, hvor af 212.917 kr. allerede er brugt på juniormesterlære i skoleåret 2025/2026 (5/12 dele af 500.000 kr.), da skoleåret afvikles skævt af et budgetår.

Udgiften til juniormesterlæreelever:

Uanset valg af model er juniormesterlæreordningen forbundet med ekstra udgifter.

På baggrund af erfaringerne fra prøveåret vurderer Skoleafdelingen, at der bør tildeles 19.000 kr. pr. juniormesterlæreelev. Midlerne skal dække praksisnær undervisning der kræver øgede personaleressourcer, herunder mentor- og kontaktlærerfunktioner, samt koordinering og samarbejde med virksomheder. Derudover anvendes midlerne til udgifter til undervisningsmaterialer, værktøj, arbejdstøj, transport, kompetenceudvikling og trivselsfremmende indsatser, som understøtter fastholdelse og progression for målgruppen.

J-klasser:

En J-klasse på 18 elever giver en tildeling på 342.000 kr. ved en tildeling på 19.000 kr. pr. elev. Herudover udløser hver udskolingselev en ordinær elevtildeling på 49.841 kr., svarende til en samlet tildeling på 897.138 kr. ved 18 elever.

Den samlede økonomiske ramme for en J-klasse med 18 elever udgør dermed 1.239.138 kr. Det skal bemærkes, at den samlede tildeling reduceres med 68.841 kr. pr. elev (49.841 kr. + 19.000 kr.), hvis der optages færre end 18 elever i en J-klasse. Ordningens økonomi er således afhængig af elevoptaget.

SJ-ordning:

Elever med særligt tilrettelagte skoletilbud tildeles ligeledes 19.000 kr. pr. elev i forbindelse med juniormesterlære (udover den allerede tildelte ramme til særligt tilrettelagt skoletilbud).

Øvrige udgifter forbundet med juniormesterlære:

Ungdomsskolen etablerer praktiske undervisningsforløb for elever uden praktikplads. Udgiften hertil berammes til 356.000 kr. årligt, svarende til, at en medarbejder stilles til rådighed to dage om ugen. Behovet varierer afhængigt af, hvor mange elever der aktuelt ikke er i praktik.

Der afsættes desuden 250.000 kr. til støtte til elever og forældre i relation til praktik, herunder kommunikation, forventningsafstemning og tilsyn med praktiksteder. Midlerne dækker endvidere sagsbehandling, samarbejde med Unge og Uddannelse, virksomhedsrelationer samt løbende opfølgning og evaluering af juniormesterlæreordningen. Samlet bidrager dette til trygge, sammenhængende og bæredygtige forløb for elever og deres familier.

Nedenfor fremgår den samlet årlig økonomisk oversigt for juniormesterlære undtaget almentildelingen, da denne gives uafhængig om eleverne er i juniormesterlære eller ej.

Såfremt der i skoleåret 2026/2027 opstår et eventuelt underskud i forbindelse med juniormesterlæreordningen, dækkes dette af Skoleafdelingens overførte midler. Herefter vil der, såfremt behovet vurderes at være til stede, blive fremlagt en ny politisk sag med fokus på den videre økonomi og finansiering af juniormesterlæreordningen.