I denne sag gives en introduktion til de vigtigste redskaber, som man politisk og administrativt bruger til at styre sundheds- og ældreområdet. 

Styringsredskaberne kan opdeles i tre kategorier: serviceniveau, økonomi og nøgletal. De tre kategorier præsenteres i kort form nedenfor. 

Serviceniveau

Serviceloven, Ældreloven og Sundhedsloven fastsætter de overordnede rammer for den service, kommunerne skal levere til borgerne på sundheds- og ældreområdet. Inden for rammerne af lovgivningen har kommunerne i varierende omfang ret til at fastsætte sit lokale serviceniveau. I Ikast-Brande Kommune vedtager byrådet løbende kvalitetsstandarder og øvrige dokumenter, der beskriver det gældende serviceniveau på sundheds- og ældreområdet. Formålet med at beskrive serviceniveauet er, at det er synligt for borgerne, hvilken service de kan forvente fra Kommunen i forskellige situationer. 

På nogle områder er det lovpligtigt at beskrive serviceniveauet. De lovpligtige beskrivelser, der alene findes på servicelovens område benævnes "Kvalitetsstandarder", mens øvrige benævnes "Serviceniveaubeskrivelser". Byrådet skal én gang årligt godkende de kvalitetsstandarder, der følger af serviceloven. I forhold til Ældreloven skal kommunen sikre, at en beskrivelse af serviceniveauet er tilgængelig for borgerne, men der er ikke krav om en årlig godkendelse.

Ankestyrelsens afgørelser har også betydning for kommunens serviceniveau. Når Ankestyrelsen udgiver principmeddelelser eller træffer en afgørelse, skal kommunerne rette deres sagsbehandling og serviceniveauer ind efter denne fortolkning. 

Serviceniveauet hænger tæt sammen med kommunens udgifter. Jo højere service man ønsker at levere, jo højere bliver udgifterne. Justeringer af serviceniveauet er derfor modsat også det primære redskab, som Byrådet kan benytte, hvis man ønsker at sænke udgifterne på et område. 

Det vedtagne serviceniveau kan læses på kommunens hjemmeside: https://ikast-brande.dk/borger/seniorliv-pleje-og-omsorg/tilbud-og-information/kvalitetsstandarder-sundhed-og-aeldre.

I forhold til indsatser efter Sundhedsloven er der ikke på samme måde et kommunalt handlerum. Det er her en læge, der beslutter at ordinere en bestemt ydelse til en borger. Ydelsen skal herefter leveres af en kommunal medarbejder i form af eksempelvis en sygeplejerske eller fysioterapeut. Serviceniveauet for ydelser efter Sundhedsloven fastsættes gennem nationale kvalitetsstandarder, forløbspakker eller direkte i lovgivningen.

Økonomi

Økonomien på området er adskilt i to politikområder: Sundhed og Ældre. 

Nettodriftsudgifterne til politikområdet Sundhed udgør i budgettet for 2026 215 mio. kr., hvilket svarer til ca. 7 % af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen. De største budgetposter er: 

• Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (84 %)
• Genoptræning og vedligeholdelsestræning (8 %)
• Vederlagsfri fysioterapi (5 %)
• Sundhedsfremme og forebyggelse (3 %)

Den resterende del af budgettet er fordelt på mindre budgetposter, herunder understøttelse af frivilligt socialt arbejde.

Nettodriftsudgifterne til politikområdet Ældre udgør i budgettet for 2026 459 mio. kr., hvilket svarer til ca. 15 % af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen. De største budgetposter er: 

• Plejecentre og tværgående funktioner (48 %)
• Personlig og praktisk hjælp og madservice samt helhedspleje og madlevering omfattet af frit valg af leverandør (25 %)
• Sygepleje (10 %)
• Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning (8 %)
• Forebyggende indsatser samt aflastningstilbud (7 %)

Den resterende del af budgettet er fordelt på mindre budgetposter, heraf primært poster på myndighedsbudgettet.

Budgetterne på ovenstående områder fastlægges og administreres på forskellig vis. De vigtigste elementer og forskelle er beskrevet nedenfor.

Der anvendes lønsumsstyring på alle driftsenheder. Det betyder, at den budgetansvarlige har ansvaret for overholdelse af lønsummen i modsætning til at overholde en given personalenormering. Alle udgifter og indtægter er med enkelte undtagelser indeholdt i den budgetansvarliges økonomiske ramme. Plejecentrene og sygeplejen har et fast rammebudget, mens budgettet til den kommunale og de private leverandører af hjemmepleje og helhedspleje løbende tilpasses antallet af borgere, der vælger at modtage hjælp fra den pågældende leverandør. 

På udvalgte områder tilpasses budgettet årligt med afsæt i den demografiske udvikling. Dette sker ved hjælp af demografi- og efterspørgselspuljer. Størrelsen af puljerne beregnes på baggrund af forventninger til udviklingen i antallet af borgere og ydelser. Der er tale om betingede bevillinger. Det betyder, at midler kun frigives til budgetterne, hvis Byrådet aktivt beslutter dette i forbindelse med budgetopfølgningerne. Det sker i de tilfælde, hvor den forventede udvikling rent faktisk har fundet sted, og midlerne dermed er nødvendige for at fastholde kommunens serviceniveau. På sundheds- og ældreområdet er der demografipuljer på følgende områder:

• Kommunal træning og vedligeholdelsestræning
• Sygepleje
• Personlige og praktisk hjælp samt helhedspleje omfattet af frit valg af leverandør.

Driftsenhederne har som udgangspunkt fuld overførselsadgang mellem årene for såvel over- som underskud. Den vigtigste undtagelse til dette på sundheds- og ældreområdet er, at der ikke er overførselsadgang i forhold til lovbundne ydelser og tilhørende refusioner. Det betyder eksempelvis, at den økonomiske ramme til ydelser omfattet af frit leverandørvalg samt hjælpemidler nulstilles hvert år. 

Alle fagudvalg skal følge op på områdets forbrug af budgettet tre gange om året. Der laves budgetopfølgninger ved udgangen af hvert af året tre første kvartaler. Opfølgningen på fjerde kvartal sker i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Nøgletal

I forbindelse med vedtagelsen af en udviklingsplan for Sundheds- og Ældreafdelingen i 2023 besluttede Sundheds- og Ældreudvalget, at der skulle udarbejdes en række kvantitative indikatorer, der kan bruges til at følge udviklingen på området. Det blev desuden aftalt, at afrapporteringen på indikatorerne sker på de udvalgsmøder, hvor budgetopfølgningerne for området behandles. Dette sker med henblik på at kunne sammenholde udviklingen i aktiviteten på området med udviklingen i økonomien.

Nøgletallene og afrapporteringen bliver løbende justeret. De nuværende nøgletal er vedlagt som bilag. Dokumentet er opdateret med de nyeste tal, der var tilgængelige ved udgangen af januar måned.