Horsens Kommune har 92 vandværksboringer, hvor Miljøstyrelsen udpeger boringsnære beskyttelsesområder rundt om boringen (BNBO). 

Det sker ved en beregning af placeringen og størrelsen af det areal omkring boringen, der skal beskyttes imod forurening fra pesticider (sprøjtemidler). 

Den 1. juli 2024 blev der vedtaget ny lovgivning, der styrker beskyttelsen af grundvandet inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Lovgivningen indebærer, at kommunerne har pligt til at meddele påbud om ophør med erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for BNBO, såfremt følgende gælder:

1. kommunens risikovurdering viser, at erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for BNBO udgør en risiko for forurening af boringen
2. der ikke kan opnås en frivillig dyrkningsaftale med lodsejer herom.

Byrådet besluttede den 29. oktober 2024, at Horsens Kommune er villig til at give de berørte lodsejere mulighed for at indgå en frivillig dyrkningsaftale på ekspropriationslignende vilkår og derved mulighed for at opnå skattefritagelse for den udbetalte erstatning. 

Miljøstyrelsen har i juli 2025 genberegnet og udpeget nye BNBO til 24 af kommunens 92 vandværksboringer. Udpegningen betyder, at Byrådet igen skal udtrykke ekspropriationsvilje, hvis de berørte lodsejere fortsat skal have mulighed for at opnå skattefritagelse for den økonomiske erstatning i forbindelse med frivillige dyrkningsaftaler inden for BNBO. 

Administrationen lægger op til at gå efter maksimal beskyttelse af grundvandet med de værktøjer, der er inden for lovgivningen om BNBO. Det betyder, at ekspropriationsviljen udover BNBO-arealet også vil dække sårbare arealer i tilknytning til BNBO samt en 25-meters zone. 

Behov for beskyttelsesindsats i Horsens Kommune
Administrationen har gennemført en risikovurdering, der viser, at der er behov for en beskyttelsesindsats overfor erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for 10 af de 24 nye BNBO'er.

De 10 BNBO'er vedrører 5 vandværker: Hatting Vandværk, Lund Vandværk, Molger Vandværk, Rugballegårdværket og Torsted Vandværk.

Vandværkerne vil inden den 1. juli 2026 modtage kommunens risikovurdering af de enkelte vandværker. Vandværkerne har herpå frem til 31.12 2026 til at gennemføre en frivilligaftale. Hvis det ikke lykkes inden da, skal kommunen udstede et påbud herefter.

Når risikovurderingen af BNBO viser et behov for beskyttelse, er kommunen forpligtet til at forsøge at gennemføre beskyttelsestiltag i form af frivillige dyrkningsaftaler. Kommunens pligt indtræder, hvis et vandværk enten ikke har forsøgt at indgå en dyrkningsaftale med lodsejer, eller ikke har viljen til at gøre et forsøg. 

Indgår kommunen den frivillige aftale med lodsejer, skal vandværket høres over det beløb, som lodsejer skal have i erstatning for den aftalte rådighedsindskrænkning (forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider). Det er vandværket, der skal afholde udgiften, da det er vandværkets forbrugere, der har gavn af aftalen.
Såfremt vandværket modsætter sig betaling af den aftalte erstatning, skal kommunen i stedet gennemføre beskyttelsesforanstaltningen med påbud eller forbud.

Sammen med påbuddet skal kommunen træffe afgørelse om en økonomisk erstatning til lodsejer, for den rådighedsindskrænkning der bliver pålagt ejer. Også her er det vandværket, der afholder udgiften til erstatningen.

I vedlagte bilag fremgår de berørte matrikelnumre, hvor Horsens Kommune er villig til at pålægge rådighedsindskrænkninger, hvis en frivillig aftale ikke er mulig. Herved har de berørte lodsejere, som ønsker at indgå en frivillig aftale, mulighed for at opnå skattefritagelse på lige vilkår med lodsejere, som ender med at få et påbud om rådighedsindskrænkninger.
Det vil i alt kunne berøre 6 forskellige lodsejere.

Sårbare arealer
I umiddelbar tilknytning til et BNBO kan der være nogle hjørner af f.eks. en mark, der kan være relevant at tage med i den frivillige dyrkningsaftale eller påbuddet. Dette kaldes også arronderede arealer. 

25 meter zonen indebærer således en strengere beskyttelse end den lovpligtige beskyttelse af BNBO, der alene vedrører erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, idet der her også er forbud mod gødskning og dyrkning.

Den nye BNBO-lovgivning medfører imidlertid, at beskyttelseszonen ophæves, hvis kommunen meddeler påbud om ophør med erhvervsmæssig brug af pesticider indenfor BNBO. Det betyder, at hvis kommunen vurderer, at et forbud mod dyrkning og gødskning inden for 25 meter fra vandværkets boring skal opretholdes, skal kommunen meddele et særskilt påbud.

Et påbud inden for 25 meter zonen i forhold til dyrkning og gødskning meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24. I de fleste tilfælde vil kommunen således give to påbud. Der skal dog altid foreligge en konkret vurdering af, om et påbud inden for 25 meter zonen er nødvendigt.

Ordforklaring

• BNBO: Boringsnære beskyttelsesområder er beskyttelseszoner, der er udlagt omkring hver enkelt vandværksboring på de almene vandværker. Grundvandet under disse områder vil inden for det næste år ende i vandværkets drikkevandsboring.
• Indvindingsopland: Indvindingsoplandet afgrænser det område, hvor grundvandet, der vil blive hentet op af vandværkets boringer i løbet af en årrække, er beliggende under.
• Rådighedsindskrænkning: Rådighedsindskrænkningerne indebærer, at der ikke må anvendes, opbevares, eller håndteres pesticider samt ske transport af pesticider og sprøjtemateriel anvendt til pesticider på arealer inden for BNBO samt på sårbare arealer i umiddelbar tilknytning til BNBO (også benævnt arronderede arealer). Rådighedsindskrænkningerne indebærer ligeledes, at der ikke må gødes og dyrkes til erhvervsmæssige og offentlige formål inden for 25 meter zonen omkring en vandværksboring.

/FHL