Sagens baggrund

Formålet med sagen er endelig politisk behandling og godkendelse af rammer for juniormesterlæreordningen fra skoleåret 2026-27 efter høring. Sagen har indtil videre haft følgende politisk forløb:

• Marts 2025: Børn, Familie og Ungeudvalget, økonomiudvalget og byrådet godkendte den midlertidige løsning i skoleåret 2025-26, hvor elever i juniormesterlære forbliver på deres distriktsskole.
• Oktober 2025: Temadrøftelse i Børn, Familie og Ungeudvalget om en langsigtet organisering af juniormesterlæreordningen.
• December 2025:

-          Dialog med Frederikssund Kommune om deres erfaringer med juniormesterlæreordningen.

-          Børn, Familie og Ungeudvalget sender forvaltningens oplæg til organisering af juniormesterlæreordningen i høring.

Opsamling på høringssvar

Oplægget til organisering af juniormesterlæreordningen fra skoleåret 2026-27 har været sendt i høring hos skolebestyrelserne, de faglige organisationer og MED-udvalg samt hos øvrige samarbejdspartnere bl.a. de frie grundskoler i Hillerød Kommune samt C4 Videncenter. Der er indkommet i alt 8 høringssvar fra seks distriktsskoler, samt et høringssvar fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Hillerød/Halsnæs (UUH) og C4 Videncenter.

Der er generel opbakning til scenarie A, hvor juniormesterlæreordningen bliver organiseret decentralt, og eleverne forbliver i deres stamklasse på distriktsskolen, kombineret med virksomhedspraktik. Høringspartnerne vurderer, at scenarie A bedst tilgodeser elevernes behov for tryghed og fællesskab i kendte rammer. Høringssvarene peger på, at der aktuelt ikke er elevgrundlag til en central model (scenarie B), men flere anbefaler, at kommunen genovervejer organiseringen, hvis antallet af elever stiger.

Høringsparterne udtrykker bekymring for ressourcerne til at løfte opgaven, fx i forhold til tilsyn, hjælp til praktikpladser og støtte til sårbare elever. Ordningen medfører desuden skematekniske bindinger for at sikre elevernes undervisning i dansk og matematik. Høringsparterne fremhæver derfor behovet for tydelige rammer og et godt samarbejde med virksomhederne. Endelig anbefaler C4, at der etableres én kommunal kontaktperson som bindeled mellem skoler og virksomheder, og at den centrale model undersøges nærmere, da erfaringer fra andre kommuner viser, at den kan fungere godt. Alle høringssvar er samlet i bilag 1 og forvaltningens opsamling på høringssvar er samlet i bilag 2.

Nedenfor er baggrund, status og scenarier opsummeret og den fulde sagsfremstiling fra Børn, Familie og Ungeudvalgsmødet i december 2025 er vedhæftet i bilag 3.

Baggrund og status

Med Folkeskolens Kvalitetsprogram, som blev vedtaget af Folketinget i december 2024, kan alle elever i 8. og 9. klasse afslutte deres folkeskole med juniormesterlære. Formålet med ordningen er at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever har mulighed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere praktisk sigte og dermed tilgodese de elever, der er motiverede af mere praksisnær undervisning.

Status er, at 8 folkeskoleelever i Hillerød Kommune er i juniormesterlære i skoleåret 2025-26 og har fundet praktikplads sammen med deres forældre eller hjælp fra skole eller UU-vejleder. Det begrænsede antal elever i ordningen skal blandt andet ses i lyset af, at ordningen meldt ud tæt på skoleårets start. Forvaltningen har fået input til forslag til ordningen, på baggrund af erfaringer fra prøveåret på Hillerød Kommunes skoler, input fra C4 Videncenter og fra den arbejdsgruppe og styregruppe.

På baggrund af de foreløbige erfaringer med juniormesterlæreordningen i Hillerød Kommune, samt opsamling af erfaringer fra andre kommuner sendte Børn, Familie og Ungeudvalget i december 2025 et forslag i høring om en decentral model, hvor elever i juniormesterlære forbliver på deres distriktsskole, som beskrevet i scenarie A nedenfor.

Opsummering af scenarie A og B

• Scenarie A indebærer en decentral model, hvor elever i juniormesterlære forbliver tilknyttet deres distriktsskole 3-4 dage om ugen og er i praktik 1-2 dage. Modellen sikrer sociale og faglige fællesskaber, kan implementeres uden større ekstra omkostninger og understøtter kommunens strategi om stærke fællesskaber.
• Scenarie B er en central model med juniormesterlæreklasser på én skole, som samler kompetencer, men kræver betydelige økonomiske investeringer og indebærer usikkerhed om elevtilslutning.

Samlet anbefales scenarie A og, at ordningen evalueres efter to år.

Inputtene fra skolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning Hillerød/Halsnæs (UUH), C4 Videncenter og arbejdsgruppen peger særligt på to forhold, som har betydning for, hvor mange elever, som har valgt ordningen, og skal justeres i en fremadrettet model.

• Mere og bedre kommunikation - der er brug for mere og bedre kommunikation til elever, forældre, medarbejdere på skolerne samt virksomheder, så de føler sig klædt på til juniormesterlæreordningen.
• Manglende praktikpladser – ikke alle familier kan selv finde en praktikplads i en virksomhed. Der er behov for at skabe en organisering, der understøtter brobygning og koordinering til private og kommunale virksomheder, som kan tilbyde praktikpladser til elever i juniormesterlære.