Kommunen er efter sundhedsloven forpligtet til at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til borgere, der opfylder betingelserne herfor. Behandlingen kan leveres i praksissektoren eller i kommunalt regi. Efterspørgslen på vederlagsfri fysioterapi er stigende, hvilket kan medføre kapacitetsudfordringer og ventetider.

 

Sagen belyser Ballerup Kommunes muligheder for og udfordringer med at øge kapaciteten vedr. vederlagsfri fysioterapi.

 

Jf. sundhedslovens § 140 a skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren. Kommunen kan herudover etablere tilbud i kommunalt regi eller indgå aftaler med andre kommuner eller private institutioner. Borgeren har frit valg mellem praksissektor og kommunale tilbud, såfremt disse er etableret. Vederlagsfri fysioterapi kan ikke erstatte vederlagsfri genoptræning efter sundhedslovens § 140.

 

Der er i budgetaftalen for Ballerup Kommune for 2026 formuleret en hensigtserklæring om, at ”kommunens muligheder for at øge kapaciteten for vederlagsfri fysioterapi undersøges.”

Vederlagsfri fysioterapi ydes efter lægehenvisning til personer med svært fysisk handicap samt personer med varig funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Sundhedsstyrelsens har afgrænset målgruppen til personer med sygdomme og tilstande inden for følgende fire hoveddiagnoser:

1. Medfødte eller arvelige sygdomme
2. Erhvervede neurologiske sygdomme
3. Fysiske handicap som følge af ulykke
4. Nedsat led- og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme.

Styrelsen har tillige udarbejdet en egentlig diagnoseliste som supplement til disse fire grupper.

 

Lovgivningen giver kommunen mulighed for at organisere og tilrettelægge vederlagsfri fysioterapi under hensyn til lokale forhold. Kommunen er ikke forpligtet til at etablere egne tilbud men kan gøre dette for at imødekomme kapacitetsudfordringer og sikre borgernes frie valg, fx ved indgåelse af samarbejdsaftaler med andre kommuner eller private institutioner.

 

Økonomien i vederlagsfri fysioterapi er reguleret gennem en overenskomst mellem Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter. Ordningen er fuldt offentligt finansieret af regionerne, og patienterne har ingen egenbetaling, forudsat at de tilhører de berettigede patientgrupper og har lægehenvisning.

 

Fysioterapeuterne arbejder typisk i privat praksis med ydernummer og afregner deres ydelser direkte med regionen efter fastsatte honorartakster i overenskomsten. Afregningen er aktivitetsbaseret (ydelse for ydelse) men ligger inden for økonomiske rammer og styringsmekanismer, fx praksisplaner, loft over aktivitet og mulighed for regulering/kontrol.

 

Den nuværende overenskomst- og finansieringsmodel for vederlagsfri fysioterapi indebærer en fast årlig økonomisk ramme, som ikke automatisk tilpasses patientbehovet. Det betyder, at når rammen nås før årets udgang, må fysioterapeuter reducere eller sætte vederlagsfri behandling på pause for at undgå økonomiske sanktioner i det efterfølgende år. En sådan situation opstod i december 2022, hvor praktiserende fysioterapeuter blev opfordret til at sætte vederlagsfri behandlinger på pause, fordi den økonomiske ramme var brugt op, så patienter måtte vente til januar med behandlinger, selvom de havde et lægeordineret behov.

 

Der har løbende været en landspolitisk debat omkring den vederlagsfri fysioterapi, senest bl.a. i forbindelse med sundhedsreformen. Det er administrationens vurdering, at ønsket om en øget kapacitet på området, bør rejses koordineret og på tværs af kommuner, og at det generelt ikke er hensigtsmæssigt, hvis enkelte kommuner forsøger at løse udfordringerne omkring kapaciteten vedr. den vederlagsfri fysioterapi isoleret. Derfor vil administrationen bære problemstillingen videre i tværkommunalt regi - fx i sundhedsråds- og KL-regi - og vende tilbage til udvalget i andet halvår 2026.

 

På Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder for Sundhedsområdet i Center for Omsorg og Sundhedsfremme, Casper Mortensen under behandling af sagen.