Klimaplanen udgør et af Randers Kommunes strategiske hovedspor og er et centralt redskab i arbejdet med kommunens udvikling frem mod 2045. Opdateringen er tilrettelagt, så byrådet ved begyndelsen af hver valgperiode kan fastlægge de overordnede mål og rammer for klimaindsatsen. Dermed sættes den politiske retning for kommunens grønne omstilling for Randers kommunes geografi og Randers kommune som organisation.

Den gældende klimaplan blev vedtaget med udgangspunkt i de daværende nationale mål om 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Siden da er de nationale klimamål blevet skærpet. Opdateringen er derfor ikke alene en teknisk justering, men en tilpasning til en ny vej til at nå i mål, som har betydning for kommunens planlægning, investeringer og samarbejde med borgere og erhvervsliv.

I perioden 2024–2025 har der været et omfattende arbejde med at indhente analyser, CO2-regnskaber, politiske temadrøftelser og bred inddragelse af relevante aktører for at skabe et solidt grundlag for opdateringen. Processen har været tilrettelagt  hvor borgere, unge, foreninger og virksomheder har kunnet møde kommunen og give input. Det gælder bl.a. aktiviteter i og omkring No.17 – Huset for bæredygtig handling samt deltagelse i relevante arrangementer, et ungepanel og et erhvervspanel med fokus på klimavenlige valg og lokale løsninger. Der har i alt været afholdt mere end 16 arrangementer og aktiviteter. Den indsamlede viden danner grundlag for den videre konkretisering af planen.

Internationale og nationale rammer og Randers Kommunes udgangspunkt

Den danske klimalov fastsætter nationale mål om 70 pct. reduktion i 2030, 82 pct. i 2035 og klimaneutralitet i 2045. Danmark er samtidig forpligtet af Paris-aftalen og EU’s klimaregler, som regulerer udledninger fra transport, bygninger, landbrug og industri.

For Randers kommune betyder det, at den samlede reduktion frem mod 2035 og 2045 i vidt omfang skal ske gennem lokal planlægning, energiinfrastruktur, mobilitet, erhvervsudvikling og partnerskaber. Kommunerne er ikke alene ansvarlige for reduktionerne, men spiller en afgørende rolle i at muliggøre dem.

Randers Kommune har siden 1990 reduceret sine samlede drivhusgasudledninger med 56 pct. Fremskrivninger viser, at kommunen med allerede besluttede tiltag forventes at nå ca. 68 pct. reduktion i 2030. Der er således behov for yderligere prioritering af indsatser.

(Se bilag 1. BAU)

1. Hvor ligger udfordringen – Randers’ udledningsprofil

De største udledninger i Randers Kommune knytter sig til:

• Landbrug og arealanvendelse (ca. 50%)
• Transport (ca. 30%)
• Energiforsyning (ca. 20%)

Disse områder udgør hovedparten af de samlede udledninger og rummer samtidig de største reduktionspotentialer. For at realisere reduktionsmålet frem mod 2035 skal der ske markante reduktioner inden for disse områder. Det kræver et stærkt samarbejde mellem kommunen, borgere, virksomheder og lodsejere.

Samtidig skal kommunen håndtere forbrugsbaserede udledninger, som udgør en betydelig del af det samlede klimaaftryk. Når forbrugs- og aktivitetsrelaterede udledninger medregnes, udgør den samlede udledning ca. 11 ton CO2 pr. borger i kommunen. Klimavidenskaben peger på, at et bæredygtigt niveau globalt ligger omkring 3 ton pr. borger i 2030. 

Klimaplanen skal ses i sammenhæng med indsatser indenfor,

• Fortsat udbygning af vedvarende energi (Energistrategi)
• Omstilling af transport og mobilitet (mobilitetsstrategi)
• Indsatser i landbrug og arealforvaltning (Den grønne trepart)
• Udvikling af klimavenlig byudvikling og byggeri (Kommuneplan og Arkitekturpolitik)
• Styrket cirkulær økonomi (Klima, Natur og Miljøpolitik)

(Se bilag 2 for status Klimaplan2050)

2. Randers Kommune som organisation – mulighed for at gå foran

Kommunen som organisation har i 2024 reduceret egne udledninger med 65 procent siden 1990. Udledningerne knytter sig primært til energi og transport og omfatter ikke landbrug og arealanvendelse.

Et højt ambitionsniveau for organisationen vurderes realistisk på baggrund af de erfaringer, der er med teknologiske løsninger, ændrede drifts- og adfærdstiltag samt allerede besluttede omstillinger i kommunens bygninger og køretøjer. Ambitionsniveauet giver samtidig kommunen et bredere handlerum til at integrere klimahensyn i udbud, indkøb og samarbejder, hvor det er relevant. 

(Se Bilag 3 – Status 2024 – Kommunen som organisation).

 3. Temaer for den opdaterede klimaplan

Temaerne for den opdaterede klimaplan er foreslået på baggrund af kommunens udfordringer og muligheder, CO2-regnskaber, analyser af reduktionspotentialer og klimarisici samt en bred inddragelsesproces. 

Temaerne fastlægger de overordnede hovedområder, som klimaindsatsen foreslås struktureret omkring. Temaerne udgør rammen for det videre arbejde og vil danne grundlag for udviklingen af delmål og handlinger fremadrettet.

Grøn omstilling i arealforvaltning, landbrug og fødevareproduktion

Arealanvendelse og landbrug er den største enkeltkilde til drivhusgasudledninger i Randers Kommune. Klimavidenskaben peger på, at reduktion af metan og lattergas samt øget kulstofbinding er væsentlige indsatser. Randers Kommune har betydelige landbrugsarealer og lavbundsjorde, hvilket giver både store udfordringer og væsentlige reduktionsmuligheder gennem omstilling og udvikling i landbrugsdrifter, trepartssamarbejder og naturbaserede løsninger.

Bæredygtig transport og mobilitet

Transport er en af de sektorer, hvor udledningerne reduceres langsomst. Klimavidenskaben viser, at teknologisk omstilling skal suppleres af ændrede transportvaner. Transport udgør ca. 30 procent af Randers Kommunes udledninger, og der er potentiale i bedre cykelinfrastruktur, kollektiv transport, samkørsel, ændrede drivmidler og nye mobilitetsløsninger.

Energi og energifællesskaber

Udbygning af vedvarende energi og elektrificering er centrale greb i den globale og lokale omstilling. Randers Kommune har allerede reduceret energirelaterede udledninger markant, men der er fortsat potentiale i lokal energiproduktion, energieffektivisering og energifællesskaber.

Fremtidens byggeri og byudvikling

Byggeri og byudvikling har stor betydning for både direkte og forbrugsbaserede udledninger. Randers Kommunes byudvikling, transformation og renovering giver mulighed for at reducere klimaaftryk gennem bæredygtighedsprincipper i planlægning, bedre udnyttelse af m² og brug af lavemissionsmaterialer.

Cirkulær økonomi og ressourcefællesskaber

Forbrugsbaserede udledninger udgør en stadig større del af det samlede klimaaftryk. En cirkulær økonomi fokuseret på genbrug og genavendelse er afgørende for at reducere ressourceforbrug og udledninger.  I Randers Kommune er der masser af erfaring og stærke lokale aktører, der kan bidrage til nye cirkulære løsninger med både fællesskabs- og beskæftigelseseffekter.

Klimasikring og robust infrastruktur

Klimaforandringerne medfører mere ekstremt vejr, stigende vandstande og flere hedebølger. Randers Kommune er særligt sårbar over for oversvømmelser fra fjord, å og ekstremregn samt stigende grundvand. Klimasikring er derfor et centralt tema, der omfatter både tekniske og naturbaserede løsninger samt beskyttelse af borgere og kritisk infrastruktur.

Klimatilpasning er en integreret del af klimaplanen og sidestilles med reduktion af drivhusgasser. De overordnede mål omfatter:
•    2030: Randers Kommune har en klimatilpasningsplan, der adresserer de væsentligste udfordringer baseret på en risikoanalyse. 
•    2035: Randers midtby er klimasikret.
•    2045: Randers Kommune er klimamæssigt modstandsdygtig og forberedt på de forventede klimaforandringer.

Sammen om et bæredygtigt Randers
Klimavidenskaben understreger, at omstillingen også er social og organisatorisk. En bred inddragelsesproces har vist stor lokal vilje til at bidrage til omstillingen. Temaet samler indsatser for samskabelse, partnerskaber, vidensopbygning, vidensdeling og kompetenceudvikling.

4. Certificering efter CCTF

Den gældende klimaplan er udarbejdet og certificeret efter DK2020-rammen (CAPF). Fremadrettet skal kommuner, der ønsker re-certificering, anvende det internationale rammeværk CCTF – Cities Climate Transition Framework, udviklet af C40 i samarbejde med CONCITO.

I forhold til tidligere indebærer den nye certificering især en skærpelse på tre områder.

1. der stilles større krav til håndtering af forbrugsudledninger, herunder analyser, indikatorer og indsatser relateret til indkøb og ressourceforbrug.
2. klimaplanen skal indeholde systematiske vurderinger af klimarisici og tydeligt beskrive sammenhængen mellem reduktion og klimatilpasning.
3. der stilles krav om vurdering af sociale og økonomiske fordelingseffekter, herunder om klimatiltag kan bidrage til øget ulighed, og om der er behov for supplerende indsatser for at sikre en retfærdig omstilling.

Certificeringen sikrer, at Randers Kommunes kommende klimaplan følger internationalt anerkendte metoder og giver byråd og forvaltning et styrket styringsredskab med tydelige mål, indikatorer og krav til opfølgning. Certificeringen understøtter mulighederne for ekstern finansiering, herunder fra EU og fonde, og gør Randers Kommune direkte sammenlignelig med andre kommuner og storbyer, der arbejder efter samme rammeværk.

En certificering forudsætter, at klimaindsatsen forankres på tværs af områder og politikker, og at samarbejdet på tværs af forvaltninger og med eksterne aktører understøttes organisatorisk. Certificeringen kan dermed styrke den samlede styring af klimaområdet, men indebærer samtidig behov for prioritering af ressourcer og koordinering.

5. Procesafsnit.

Opdateringen af klimaplanen foreslås gennemføres i tre faser i indeværende år.
Fase 1  Fastlæggelse af ambitionsniveau, overordnede klimamål, tematiske hovedspor samt beslutning om eventuel re-certificering. Det er med denne indstilling beslutningerne træffes..
Fase 2 Udarbejdelse af konkrete mål, virkemidler, reduktionsstier og økonomiske vurderinger. I 3. kvartal forelægges byrådet et samlet udkast til klimaplan 2045, med tilhørende indsats- og handlingskatalog samt oversigt over mulige finansieringsmodeller, herefter sendes planen i høring.
Fase 3 Politisk behandling af høringssvar og forelæggelse af den endelige klimaplan til politisk godkendelse mod slutningen af året, således at plan, indsatser og økonomi kan behandles samlet.