EU’s Oversvømmelsesdirektiv er i Danmark implementeret gennem Oversvømmelsesloven, som har til formål at reducere de negative konsekvenser af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. Loven retter sig mod oversvømmelser med karakter af større hændelser med væsentlige skader.

Vestlig Limfjord er udpeget som område med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse fra havet. De ni kommuner omkring Limfjorden (Thisted, Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland, Viborg, Skive, Holstebro, Struer og Lemvig) skal derfor udarbejde risikostyringsplaner, som skal revideres hvert sjette år.

Samarbejde om Vestlig Limfjord

I efteråret 2024 indgik Miljøministeriet og de ni kommuner en toårig samarbejdsaftale under ”Statsligt engagement i regeringens Klimatilpasningsplan 1”. Aftalen omfatter fælles analyser, herunder cost-benefit-analyser, som skal belyse, om klimatilpasning bedst løses lokalt eller gennem fælles løsninger, f.eks. en mulig indsnævring af Thyborøn Kanal. En eventuel realisering vurderes tidligst at kunne ske omkring 2050.

Administrationen har på styregruppemødet for samarbejdet vedrørende Vestlig Limfjord 28. januar besluttet, at kommunerne laver hver vores risikostyringsplan, kommunerne går dog sammen om at formulere afsnit, som vil være enslydende i planerne. 

Risikostyringsplanens indhold

Risikostyringsplanen skal fastlægge mål og overordnede indsatsretninger for håndtering af oversvømmelsesrisikoen fra havet i Struer Kommune. Fokus er på at reducere konsekvenser for:

• menneskers sundhed,
• miljø,
• kulturarv,
• økonomiske aktiviteter.

Planen skal omfatte forebyggelse, beskyttelse og beredskab før, under og efter oversvømmelser. Den skal beskrive mål, typer af tiltag, prioriteringer, ansvar, opfølgning og sammenhæng med øvrig kommunal planlægning.

Da der er tale om en 1. generations risikostyringsplan, fastlægges tiltagene på et strategisk niveau uden bindende tidsplaner eller finansiering. Planen danner grundlag for senere politiske beslutninger om konkrete projekter i kommende planperioder, men byrådet kan vælge at igangsætte konkrete indsatser allerede i denne periode.

Politisk rolle og centrale valg

Under arbejdet med planen skal byrådet tage stilling til bl.a.:

• ambitionsniveau og acceptabelt risikoniveau, herunder anvendelse af klimascenarier,
• prioritering af områder og typer af oversvømmelser (planen omfatter primært havoversvømmelser),
• valg af strategiske virkemidler (tekniske, naturbaserede, planlægningsmæssige og beredskabsmæssige),
• økonomiske rammer og prioritering af indsatser,
• samspil med kommune- og lokalplanlægning samt klimatilpasningsplanen,
• borger- og interessentinddragelse.

Tidsplan (hovedtræk)

• 2026: Analyse, politisk drøftelse af mål og prioriteringer samt borgerinddragelse.
• Ultimo 2026: Politisk vedtagelse af forslag til risikostyringsplan.
• December 2026 – maj 2027: Offentlig høring (6 måneder).
• September 2027: Endelig vedtagelse (senest 22. oktober 2027).

Beslutning fra Teknik-, miljø- og klimaudvalget, den 4. februar 2026, punkt 28:

Orientering taget til efterretning.