Introduktion til relevante datapunkter på arbejdsmarkedsområdet

Introduktion til relevante datapunkter på arbejdsmarkedsområdet:

Her præsenteres en række udvalgte datapunkter, som har relevans for arbejdet i SAU. Formålet med dette er at skabe et katalog af data for arbejdsmarkedsområdet, hvoriblandt SAU kan vælge, hvad man ønsker at følge fremadrettet, og med hvilken frekvens. Kataloget er ikke udtømmende, og udvalget har i høj grad mulighed for på eget initiativ at udvælge andre relevante data efter behov.

Overblik over ydelsestal:

Det tidligere udvalg modtog til hvert møde et overblik over mængden af borgere på offentlig forsørgelse, fordelt på ydelsesgrupper. Data kommer direkte fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og er derfor påvirket af en forsinkelse på 1-2 måneder. Dette har dog den fordel, at tallene er meget pålidelige og ikke ændrer sig meget som følge af eksempelvis efterregistreringer. Overblikket over ydelsestal er en let og overskuelig måde at danne overblik over udviklingen i ydelser måned for måned, og det kan være med til at tydeliggøre, hvis en bestemt gruppe udvikler sig i en uforudset retning, hvor det er nødvendigt at handle.

Eksempel på overblik over ydelsesmodtagere:

Andel af borgere på offentlig forsørgelse:

Samlet overblik over andelen af arbejdsstyrken, som er på offentlig forsørgelse. STAR er også her datakilde. Dermed er det ligeledes muligt at få data fra omkringliggende kommuner (læs Vestalliancen) og dermed have et sammenligningsgrundlag. Data kan fx præsenteres i form af en tabel eller et diagram.

Eksempel på visuelt overblik over andel af befolkningen på offentlige ydelser:

*Data og grafik stammer fra arbejderbevægelsens erhvervsråd

Eksempel på data i tabeloverblik (perioder og kommuner kan tilrettes) OBS: måleenhed procent af arbejdsstyrken:

Eksempel på grafisk præsentation af data:

Udvikling i beskæftigelse:

De seneste beskæftigelsestal fra STAR. Disse tal kan vises som historisk udvikling over de seneste år. Det er ligeledes her muligt at sammenligne med udviklingen i relevante kommuner.

Eksempel på tabeloverblik på årsbasis:

Eksempel på grafisk overblik over udviklingen på månedsbasis:

Til og afgange fra udvalgte målgrupper:

Hvor mange sager er blevet oprettet og afsluttet, og hvad er de pågældende borgere afsluttet til? Arbejde, uddannelse, sygdom osv. Præsenteret i form af et diagram og reelle tal. Data stammer fra kommunens fagsystem (Fasit) og vil dermed ikke være plaget af forsinkelser.

Eksempel på oversigt over sagsudvikling (her dagpengeområdet):

Eksempel på udviklingen i afsluttede sager (her dagpengeområdet):

Oversigt over afsluttede sager fordelt på afslutningsårsag 2025 (her dagpengeområdet):

Varighed for målgrupperne Sygedagpenge og A-dagpenge:

Udvikling i varighed måned for måned samt sammenlignet med de seneste års udvikling. Dette overblik gør det muligt at se mønstre i udviklingen samt hurtigt at identificere eventuelle væsentlige ændringer på området med hurtig reaktionstid

Grafisk overblik over varighed over tid (her dagpengeområdet):

Generelle pensionstal samt antal borgere under 40 år med førtidspension:

Data vedrørende den aktuelle status for førtidspension. Disse data kan vises i sammenligning med eksempelvis de øvrige kommuner i Vestalliancen. Det vil dermed tegne et billede af kommunens brug af førtidspension i forhold til andre kommuner, men også andre ydelsestyper. Kommunens tilgang til beskæftigelsesindsatsen er karakteriseret ved stort fokus på job, hvilket har indflydelse på, hvor mange der kommer på FØP.

Eksempel på data i tabeloverblik (perioder og kommuner kan tilrettes):

Eksempel på grafisk overblik over udviklingen:

En underkategori af disse data, som kan præsenteres for udvalget, er de specifikke pensionstal for borgere under 40 år, da der er øget bevågenhed på denne gruppe.

Eksempel på data i tabeloverblik (perioder og kommuner kan tilrettes):

Eksempel på grafisk overblik over udviklingen:

Aktuel status for fleksjob samt progression:

Overordnede data relateret til fleksjob, såsom antal borgere på ydelsen, antal aktive fleksjob, antal timer samt antal borgere på ledighedsydelse, kan trækkes løbende i kommunens fagsystem. Disse data kan udbygges møde for møde, således at udvalget kan følge progressionen på området.

Eksempel på data i tabeloverblik:

Rent økonomisk er fleksjob en attraktiv løsning set fra kommunens synspunkt, også når det gælder få ugentlige timer. Dette skyldes at man fra staten i tillæg til refusion også får flekstilskud, hvilket betyder at kommunens nettoudgift falder.

For at illustrere dette, sammenlignes to borgere, hvor den ene er på førtidspension og den anden er i fleksjob 5 timer om ugen. Begge borgere har været på offentlig ydelse i mere end 52 uger, og de er begge gift (for FØP betyder dette en lavere ydelse). Ingen af borgerne har indtægter udover ydelsen, som skal modregnes.

Førtidspension:

Ydelse: 17.315 kr.

Nettoudgift efter refusion (20%): 13.852 kr.

Fleksjob 5 timer:

Ydelse:18.652 kr.

Nettoudgift efter refusion (20%) og flekstilskud: 11.000 kr.

Selvom grundydelsen er lavere for førtidspensionisten end fleksjobbere og refusionsprocenten er den samme, betyder flekstilskuddet, at fleksjobberen i det konkrete tilfælde netto koster kommunen 2852 kr. (21%) mindre end førtidspensionisten.

Dette er en af de centrale årsager til, at det kunne være interessant for udvalget at følge udviklingen i FØP og fleksjob med jævne mellemrum.

Tilfredshedsmålinger:

Fremadrettet vil der blive foretaget tilfredshedsmålinger af kommunens arbejde. Dette gælder både for arbejdet med virksomheder og borgere. Udvalget kan vælge at få forelagt løbende resultater af disse målinger. Måltal som ”antal borgere på ydelse” eller ”varighed på ydelse” påvirkes ikke udelukkende af kommunens beskæftigelsesindsats, men også af eksempelvis nationale økonomiske og sociale strømninger. Med data fra tilfredshedsmålingerne er det potentielt muligt at holde fingeren på pulsen vedrørende den del af beskæftigelsesindsatsen, som ikke kan måles direkte i de andre tal.

Data om borgere i lønnede timer:

Alt forskning peger på at tilknytning til arbejdsmarkedet, er et centralt element når det kommer til at få borgere i arbejde. Derfor har Ikast-Brande kommunes beskæftigelsesindsats stort fokus på lønnede timer. Data vedrørende dette kan blive præsenteret for SAU efter behov.

I 3. kvartal 2025 var andelen af personer på offentlig forsørgelse i IBK, som havde lønnede timer, på 16,5. Det gennemsnitlige antal timer pr. måned var 48,6.

Eksempel på data vedr. lønnede timer i tabelform:

Eksempel på oversigt over kommunens placering på landsplan:

Eksempel på oversigt over Ikast-Brande Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet:

I Danmark som helhed er andelen af lønnede timer 12,7 sammenlignet med IBKs 16,5, imens det gennemsnitlige antal lønnede timer pr. måned er 47,1 for hele landet og 48,6 for IBK.

Ovenstående tal er fra jobindsats.dk. Nedenfor ses vores interne tal i Schultz Fasit. Der er nogle uoverensstemmelser imellem tallene. Tallene fra Fasit er mere usikre, da de viser registrerede lønnede timer i borgernes sager, hvilket kan variere mere i virkeligheden, end det billede de giver.

Fordelen er, at tallene er helt nye, som her for januar måned. Og at antal lønnede timer kan ses helt ned på afdelings- og teamniveau.

I januar var der i alt 118 borgere med registrerede lønnede timer:

De 118 registrerede lønnede timer er her vist på teamniveau:

Disse tal kan fremover også præsenteres som andel fremfor antal.

Generelt om data:

Denne sag har ikke haft fokus på at uddybe og skabe forståelse af de præsenterede data, men blot på at præsentere udvalget for de muligheder, der blandt andet findes inden for data, som kan have relevans for dets fremtidige arbejde.

Alle data bliver fremover leveret med uddybende kommentarer og relevante forbehold, som vil skabe et solidt grundlag for forståelse af de pågældende tal. Ydelsesgrupperne er i høj grad forbundne kar, så ændringer i praksis på ét område kan have stor indflydelse på udviklingen på et andet. Derfor er der behov for en mere dybdegående tilgang til præsentationen af data, som afspejler jobcenterets virkelighed og hjælper med at forklare den udvikling, man ser i tallene.

Økonomiske nøgletal:

Udvalget har mulighed for at få et overblik over, hvad de økonomiske skøn er for hvert enkelt ydelsesområde. Hvis det ønskes, kan udvalget ligeledes med jævne intervaller opdateres med det foreløbige forbrug på områderne, evt. i forhold til, hvor forbrugsniveauet lå året før på samme tidspunkt.

Herunder ses Indenrigsministeriets, KL’s og IBK’s egne skøn for forbruget på de forskellige ydelser i 2026:

Selvom især KL’s og IBK’s egne skøn minder meget om hinanden, er der generelle afvigelser mellem de tre bud på det kommende udgiftsniveau. Kommunen selv regner generelt med væsentligt lavere udgifter til dagpenge og førtidspension og højere udgifter til seniorpension, jobafklaringsforløb og fleksjob, end tilfældet er ved især IM’s skøn.

Denne forventning bygger på mange faktorer. Et eksempel er den demografiske sammensætning af arbejdsmarkedet, hvor Ikast-Brande helt naturligt har en lavere andel af unge, der kommer ud af uddannelsesinstitutionerne, end eksempelvis de større uddannelsesbyer. Det har indflydelse på, hvilken type ydelser man regner med størst udgifter til. Dermed har kommunen også en befolkning med en relativt høj gennemsnitsalder, hvilket vil påvirke pensionstallene.

De ”positive” forventninger til udviklingen i FØP og ”negative” forventninger til udgifterne til fleksjob påvirkes også af demografi, men der er også andre årsager til denne fordeling. Kommunen har en klar strategi om, at selv få timer med tilknytning til arbejdsmarkedet er at foretrække frem for førtidspension. Dermed bliver der hver dag aktivt arbejdet med at mindske mængden af førtidspensionister.

De forskellige ydelsesgrupper er i høj grad forbundne kar, og netop FØP og fleksjob er i høj grad dette. Et fald i borgere på FØP vil således ofte resultere i en stigning i fleksjob.