Hovedformålet med beskæftigelsesindsatsen er fortsat at understøtte den lediges vej ind på arbejdsmarkedet og sikre virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

Det fremgår af aftalen, at fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed.?? 

Tidsplan? 
Reformen bliver implementeret i to spor. Det første spor træder i kraft hhv. 1.februar og 1.juli 2026. Dette lovforslag er vedtaget i Folketinget. Det andet spor træder i kraft 1. januar 2027 og er endnu ikke fremsat i Folketinget.? 

I denne sag vil udvalget blive orienteret om de ændringer, der træder i kraft den 1. juli 2026. 

Betydning for borgerne af ændringer pr. 1. juli 2026 

• Mere fleksible rammer for tilbud i indsatsen

Borgerne bliver ikke længere mødt med samme krav til ret og pligt tilbud. Kommunerne får mere fleksible rammer til at tilrettelægge indsatsen med fokus på at imødegå borgerens behov for støtte for at komme i beskæftigelse. Fremadrettet skal kommunen give et tilbud inden for de første 6 måneders ledighed. For borgere tættere på arbejdsmarkedet skal mindst 75 pct. af borgeren skal gives dette tilbud. Undtaget er borgere, som er omfattet af arbejdspligten. 

• Nyt kontaktforløb med færre proceskrav

Borgerne skal fremadrettet kun have de samtaler, som er nødvendige og gavnlige for at de kan komme tilbage i job. Borgerne vil fortsat have ret til samtaler, når de har behov for det og anmoder om det. Der er fortsat enkelte ret og pligt samtaler i kontaktforløbet.

• Afskaffelse af særlig støtte

Særlig støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Der vil være en overgangsordning frem til 2029 for de personer, som allerede modtager særlig støtte. 

• Afskaffelse af ret til uddannelsesmentor

Det er ikke længere en ret for unge at få mentorstøtte i forbindelse med overgangen til uddannelse. Kommunen vil få større frihed til at tilrettelægge den indsats, der er bedst for den enkelte unge. Det vil stadigt være muligt for unge at få tilbud om mentorstøtte. 

• Afskaffelse af kontinuerlig indsats for unge

Særreglen om at unge skal deltage i en kontinuerlig indsats afskaffes. 

• Fri organisering af den tværfaglige indsats og afskaffelse af rehabiliteringsteams

Kravet om rehabiliteringsteam afskaffes og det bliver op til kommunen at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om fx førtidspension og fleksjob. Der skal fortsat udarbejdes en samlet beskrivelse af borgerens forudsætninger for at arbejde. 

• Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

Det er fortsat et krav at klinisk funktion skal inddrages, når borgeren vurderes i målgruppe for førtidspension og fleksjob. Der skal, ligesom i dag, udarbejdes  en samarbejdsaftale med regionen om rammerne for samarbejdet. 

• Sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen

Sygemeldte der har et job at vende tilbage til, og hvor både sygemeldt og arbejdsgiver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen. Kommunen vil fortsat have mulighed for at iværksætte en indsats, når det giver mening. 

• Bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte

Sygemeldte får mulighed for at afholde samtaler med kommunen enten digitalt, telefonisk eller fysisk. De får også bedre muligheder for at benytte eksisterende digitale selvbetjeningsværktøjer. 

• Mere fleksible opfølgningsforløb

Kommunen vil fortsat skulle vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. Kommunen kan beslutte at den sygemeldte skal deltage i opfølgning uanset at den sygemeldte forventer at være rask inden for 26. uge. Kommunen kan beslutte at afholde opfølgningssamtaler, iværksætte indsatser, hvis kommunen vurderer der er behov for opfølgning for at den sygemeldte vender tilbage. Den sygemeldte har ligeledes ret til samtaler med kommunen, hvis den sygemeldte anmoder om det. 

Betydning for udvalgets opgaveportefølje pr. 1. juli 2026

Overordnet betyder ændringerne pr. 1. juli 2026, at udvalget skal sætte retning for den lokale beskæftigelsesindsats. Fokus er på at benytte en større faglig frihed og tillid til medarbejderne, som reformen lægger op til og hvor kerneopgaven og resultaterne er i centrum. Det handler blandt andet om, hvordan vi bedst kan udnytte frihedsgraderne samtidigt med at fastholde fokus på at få borgeren i job med udgangspunkt i borgerens individuelle behov.

Tre væsentlige ændringer fra den 1. juli 2026 er kravene til borgerens kontakt med kommunen, en lokal beskæftigelsesindsats og en ændring i arbejdet med unge målgruppen. 

Kontaktforløbet bliver væsentligt reduceret både i hyppigheden af og formen for kontakten. Det betyder, at der ikke længere er de samme krav til, at kommunen skal sikre en tæt opfølgning med de forskellige målgrupper af borgere. Det er derfor op til den enkelte kommune at tage stilling til kontaktforløbet for de forskellige målgrupper under hensyn til de økonomiske rammer og intentionerne i beskæftigelsesreformen.

Derudover bliver det op til den enkelte kommune at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen under hensyn til, at hjælpen bliver tilrettelagt ud fra borgerens individuelle behov og med fokus på at virksomhedsservice er en essentiel del af kerneopgaven. 

Fra 1. juli 2026 ophører kravet om kontinuerlig indsats for unge og retten til uddannelsesmentor og unge vil på samme måde, som andre målgrupper bliver mødt med en fleksibel og individuel indsats.

Administrationen fremlægger i løbet af foråret 2026 sager for udvalget med forslag til den konkrete tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen og kontaktforløbet.

Ændringer som ikke kræver implementeringstiltag pr. 1. juli 2026

• Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger

Borgerne skal fremadrettet opleve en mere sammenhængende digitale løsninger uanset om de bruger Jobnet eller en selvbetjeningsløsning fra en kommune eller en a-kasse, evt. leveret af en privat leverandør.