Hvad er Juni-Erklæringen?

Juni-Erklæringen er en flerårig politisk og faglig plan, der strækker sig frem mod 2027 og samler en række indsatser, som tilsammen skal skabe en mere inkluderende, robust og læringsfremmende skole.

Den implementeres ud fra tre bærende principper, som er gennemgående i alle indsatser:

• 1. Flere voksne omkring børnene
  • Børn lærer og trives bedst i trygge rammer, hvor der er tid til nærvær, relationer og støtte. Derfor er der investeret i at ansætte flere pædagogiske medarbejdere, især i indskolingen.
• 2. Fokus på evidens
  • Indsatserne skal bygge på erfaringer, forskning og modeller, der virker – ikke tilfældige løsninger. Det gælder både i samarbejdet med PPR, i læringsmiljøerne og i arbejde med trivsel og fællesskab.
• 3. Høj kvalitet i læring, trivsel og dannelse
  • Skolen skal give børn mulighed for både at lykkes fagligt, udvikle sig som mennesker og være en del af et fællesskab – ikke kun bestå fag, men blive klar til fremtiden.

Implementeringsplanen beskriver, hvordan indsatserne rulles ud over tid, hvordan der følges op, og hvordan der arbejdes videre i takt med, at skolerne høster erfaringer og resultater.

Juni-Erklæringen og Implementeringsplan for Juni-Erklæringen er vedlagt som bilag.  

Hvor er vi i dag?

Det er forvaltningens vurdering, at implementeringen af Juni-Erklæringen er kommet godt fra start og markerer en ambitiøs og helhedsorienteret udvikling af folkeskolen. Med afsæt i et politisk ønske om at styrke den lokale folkeskole og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, er en række konkrete indsatser blevet igangsat i 2025. Arbejdet tager afsæt i en fælles forståelse af, at stærke fællesskaber, tidlig indsats og varierede læringsmiljøer er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling.

Med indsatsen Klassefællesskaber til gavn for alle børn uanset forskelle er der afsat 55,7 mio. kr. årligt til flere pædagogiske medarbejdere i indskolingen, med et politisk ønske om, at børnene har flere voksne omkring sig i hverdagen. Det vil skabe mere ro, nærvær og støtte og give bedre mulighed for, at alle børn – uanset baggrund – kan deltage aktivt i undervisningen og fællesskabet. Samtidig er støttesystemerne omkring skolerne blevet styrket med 7,6 mio. kr. årligt til nyorientering af PPR, som i højere grad vil være til stede ude på skolerne, hvor de arbejder med hele klassens fællesskab frem for fokus på individet. Denne bevægelse mod en mere tilgængelig og helhedsorienteret indsats skal bidrage til at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.

Der er også sat politisk fokus på at skabe en mere varieret og praksisnær skoledag. Med indsatsen Mindre skærm – flere bøger og mere variation er der afsat 11 mio. kr. årligt. Derved får skolerne mulighed for at gennemføre flere fællesskabende aktiviteter, såsom lejrskoler, og hvert år får alle elever lov at opleve mindst én koncert, ét museumsbesøg og en teaterforestilling. Derudover har skolerne fået 8 mio. kr. i engangsmidler til indkøb af analoge læremidler, der understøtter forskellige læringsstile. Ligesom Juniormesterlære er blevet prioriteret som en praktisk og erhvervsrettet afslutning på skoleforløbet, der skal styrke overgangen til erhvervsuddannelserne.

Forvaltningen har i samarbejde med UCL, Skolelederforeningen, Odense Lærerforening, De lærerstuderendes Landskreds, Pædagogisk Medhjælper Forbund, BUPL og de Pædagogstuderendes Landssammenslutning igangsat arbejdet med at udvikle attraktive lærerstartsordninger og et øget fokus på introduktionsforløb for nyuddannede lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter. De nye tiltag vil blive præsenteret i skoleåret 2026/2027.

Samtidig er der sat fokus på at styrke samarbejdet mellem skole og hjem gennem indsatsen kodeks for respekt for skolen og hinanden. Forældre har sendt en appel til forældre om at bakke op om folkeskolen, ligesom der udvikles værktøjer, som skolebestyrelserne kan bruge i deres arbejde. Børn- og Ungeforvaltningen har derudover igangsat et arbejde med at styrke formidlingen af de mange positive fortællinger om folkeskolen.

Til elever med grov grænseoverskridende adfærd er der politisk prioriteret 5,7 mio. kr. årligt til et akut timeout tilbud. Tilbuddet er oprettet pr. 1. juni og kan rumme op til 7 elever ad gangen.

For at bringe SSP-samarbejdet tættere på skolerne, vil SSP-bestyrelsen iværksætte en toårig handleplan, som blandt andet skal styrke den strategiske ledelse på tværs af parterne, skabe klarhed om ansvar, ressourcer og støtte samt sikre en bedre kobling mellem SSP og parternes øvrige strategiske dagsordener.

Der er desuden besluttet et servicetjek af de økonomiske tildelingsmodeller for at sikre, at modellerne understøtter intentionerne om at flest mulige elever inkluderes i deres lokale folkeskole. Børn- og Ungeudvalget bestilte på baggrund af servicetjekket en analyse, som skal belyse ressourceniveauet i specialtilbuddene og vurdere, hvordan økonomiske incitamenter kan indarbejdes, så flere elever – når det er fagligt og socialt meningsfuldt – kan vende tilbage til deres lokale distriktsskole.

Endelig er en styrket indsats mod mobning i folkeskolen besluttet. Skolerne skal videreudvikle deres antimobbestrategier i en lokal kontekst, så de bliver konkrete og tæt forbundet med hverdagspraksis. Det betyder, at skolerne aktivt inddrager elever og skolebestyrelser i arbejdet, skaber tydelig sammenhæng til øvrige trivsels- og fællesskabsindsatser og har særligt fokus på mobning i digitale fællesskaber.

Samlet set er Juni-Erklæringen ved at omsætte sig til konkret handling i Odenses folkeskoler. Implementeringen er godt i gang og fundamentet er ved at blive lagt. Midlerne er sat i anvendelse med skoleårets opstart i august 2025, hvorfor der på nuværende tidspunkt primært er tale om indledende tiltag og konturer af de kommende forandringer. Det betyder, at egentlige og mærkbare forandringer endnu ikke er slået igennem i fuldt omfang. Selvom indsatserne er mange og forskelligartede, trækker de i samme retning – mod en folkeskole med deltagelsesmuligheder for alle, tidlig støtte, varieret undervisning og et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfund. Det kommende år vil udvalget skulle drøfte og besluttet hvorledes de resterende indsatser under Juni-Erklæringen, sammen med de resterende 20 mio. kr. årligt, skal udmøntes. 

Nye indsatser fra Budget 2026, der understøtter Juni-Erklæringen

I det nyeste budget, Budget 2026, understøtter flere budgetindsatser målsætningerne i Juni-Erklæringen:

• Forældreundersøgelse af skolevalg
  • Der gennemføres en større undersøgelse blandt forældre for at få bedre indsigt i til- og fravalg af folkeskolen. Viden skal bruges til målrettet at styrke folkeskolen lokalt og indgår som en del af sporet om “Et styrket mix af folkeskoler og privatskoler, der tager ansvar”.
• Afskaffelse af forårs-SFO og styrket overgang til skole
  • Forårs-SFO udfases, og børn får mulighed for at blive længere i børnehaven, hvor normeringen er højere. Formålet er at skabe en roligere og mere sammenhængende overgang til skolen – i forlængelse af Juni-Erklæringens fokus på stærke fællesskaber og tidlig indsats.
• En samlet indsats mod ufrivilligt skolefravær
  • Der investeres i at nedbringe ufrivilligt fravær gennem tidligere støtte til børn og forældre og bedre rådgivning for skolerne. Indsatsen kobles tæt på Juni-Erklæringens målsætninger om, at flere elever skal forlade folkeskolen godt rustet og være mere stabile i deres skolegang.