Ankestyrelsen gennemfører hvert år undersøgelsen ”Handicapsagsbarometret”, som blev besluttet iværksat i forbindelse med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025. Formålet med undersøgelsen er, at give et aktuelt billede af den juridiske sagsbehandlingskvalitet på handicapområdet. I 2025 har undersøgelsen omhandlet kommunernes overholdelse af regler og praksis i sager om kompensation fortabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et barn med langvarig sygdom eller nedsat funktionsevne i hjemmet.

Med undersøgelsen vurderer ankestyrelsen blandt andet, om der juridiske fejl og mangler i sagsbehandlingen eksempelvis om kommunen har brugt de relevante lovbestemmelser, om sagerne er tilstrækkeligt oplyst, og om afgørelserne er relevant begrundet. Derudover vurderes overholdelsen af de generelle sagsbehandlingsregler, herunder klagevejledning, helhedsvurdering og orientering om sagsbehandlingsfrister.

Resultatet af ”Handicapsagsbarometret 2025” viser, at mange kommuner har udfordringer med at overholde de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Dette er også konstateret i forbindelse med de to handicapsagsbarometre i 2024 på henholdsvis børne- og voksenområdet. På den baggrund har Ankestyrelsen besluttet, at kommunalbestyrelsen eller et stående udvalg skal orientere Ankestyrelsen om den politiske behandling af undersøgelsen, herunder hvilke tiltag der iværksættes på baggrund af undersøgelsen.

Resultater på landsplan
Undersøgelsen viser overordnet en række udfordringer i kommunernes sagsbehandling. I 54 procent af de gennemgåede sager konstateres juridiske mangler, og i 48 procent ville afgørelsen være blevet ændret, ophævet eller hjemvist, hvis der havde været tale om en klage til Ankestyrelsen. Den hyppigste mangel er utilstrækkelig sagsoplysning (41 procent), særligt manglende oplysninger om pasningsbehov og indtægtstab. Derudover mangler en tredjedel af sagerne en fyldestgørende begrundelse.

I lighed med de tidligere undersøgelser er manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister fortsat en udbredt udfordring. I sager med lovpligtige frister overskrides fristen i næsten halvdelen af tilfældene, ofte med mere end 10 uger. Kommunerne orienterer kun sjældent borgeren skriftligt om en ny frist, selv om dette er et krav.

På den positive side viser gennemgangen, at kommunerne generelt overholder reglerne om partshøring, klagevejledning og helhedsvurderinger, og at der kun i få tilfælde konstateres manglende hjemmel eller fejlvurderinger.

Sagerne fra Frederiksberg Kommune
I Frederiksberg Kommunes bidrag til undersøgelsen indgår fem sager: én fuld bevilling, tre fulde afslag og én delvis bevilling/delvist afslag.

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen i én sag ville være blevet ændret, og i én sag ville være blevet hjemvist, hvis sagerne havde været påklaget. De resterende tre sager ville være blevet stadfæstet.

To af de fem sager indeholder en eller flere retlige mangler. En af disse to sager er samtidig blandt de sager, som vurderes at ville blive stadfæstet af Ankestyrelsen. En anden ville ved korrekt sagsoplysning kunne føre til afslag og borgeren er dermed formentlig ”overkompenseret”. De væsentligste mangler i begge sager vedrører utilstrækkelig sagsoplysning: I  begge sager er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der er indhentet de nødvendige oplysninger om borgerens indtægtstab på de tidspunkter, hvor der bevilliges kompensation.
Ankestyrelsen vurderer endvidere, at der ikke er relevant dokumentation for den lovpligtige inddragelse eller god nok begrundelse for at undlade inddragelse af barnet i tre af de fem sager. Der er foretaget relevant helhedsvurdering i alle sager, og klagevejledning er korrekt angivet.

I forhold til overholdelsen af sagsbehandlingsfrister viser undersøgelsen, at det i tre af de fem sager ikke kan konstateres, om fristen er overholdt, fordi sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om frist eller om ansøgnings- og afgørelsestidspunkt. Frederiksberg Kommune er således ikke blandt de kommuner, hvor Ankestyrelsen har konstateret mangler i form af egentlige fristoverskridelser.

Opfølgning
Familieafdelingen har kontinuerligt fokus på at iværksætte tiltag, der kan bidrage til at styrke sagsbehandlingskvaliteten. Der gennemføres blandt andet kvartalsvise ledelsestilsyn, hvor der i 2025 på det handicapkompenserende område er konstateret og efterfølgende arbejdet med fund, der i nogen grad er sammenfaldende med Ankestyrelsens. Konkret er der blandt andet iværksat følgende:

• Der er ansat yderligere en faglig koordinator i specialrådgivningen, så der nu er to koordinatorer, som har til opgave at understøtte en mere systematisk kvalitetssikring af afgørelser og genvurderinger i forbindelse med klager.
• Ankestyrelsens principafgørelser om børneinddragelse – herunder særskilt i forbindelse med ansøgninger om økonomiske ydelser er gennemgået på fællesmøder og indarbejdet i ledelsestilsynet.
• Familieafdelingen har i samarbejde med Analyse- og data igangsat opbygning af tilgængelig ledelsesinformation – herunder særligt om registrering af sagsbehandlingsfrister på det handicapkompenserende område.

Forvaltningen anbefaler, at Frederiksberg Kommune meddeler Ankestyrelsen, at kommunen har iværksat tiltag som skal understøtte en bedre ledelsesinformation og mulighed for opfølgning i forhold til overholdelsen af  sagsbehandlingsfristerne  på området og i øvrigt indarbejdet Ankestyrelsens opmærksomhedspunkter i kommunens ledelsestilsyn på området.

Forvaltningen anbefaler endvidere, at Ankestyrelsens Handicapsagsbarometer 2025 tages til efterretning og oversendes til orientering til Handicaprådet.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Nej

Børneudvalget