Hovedstadens Beredskab har løbende anvendt repo-forretninger med henblik på at optimere likviditetsstyringen og dermed den samlede økonomi. 

En repo-forretning er en aftale, hvor Hovedstadens Beredskab sælger værdipapirer (obligationer) til en modpart (Nordea) med samtidig aftale om tilbagekøb på et nærmere fastsat tidspunkt (typisk inden for højst seks måneder).

Repo-forretningen fungerer i praksis som et kortfristet, sikkerhedsstillet lån, hvor Nordea stiller likviditet til rådighed mod betaling af en repo-rente. Hovedstadens Beredskab bevarer den økonomiske eksponering mod obligationerne og opnår en økonomisk gevinst i form af et rentespænd mellem afkastet på obligationerne og den rente, der betales på repo-forretningen.

Frederiksberg Kommune bruger ikke selv repo-forretninger, men kommunens Finansielle strategi og risikopolitik tillader det, såfremt modpartsbanken lever op til konkrete krav om kreditværdighed. Det er forvaltningens vurdering, at Hovedstadens Beredskabs repo-forretninger lever op til de krav, der stilles i kommunens egen Finansielle strategi og risikopolitik.

I praksis varetages køb af obligationer og håndteringen af repo-forretningerne af Nordea på baggrund af Hovedstadens Beredskabs indmeldte likviditetsbehov.

Som § 60 selskab er Hovedstadens Beredskab underlagt selvstændig likviditet, hvilket betyder, at selskabet skal være ”selvfinansieret”. Finansieringsmodellen for Hovedstadens Beredskab betyder, at ejerkommunerne kvartalsvis betaler forud. Ved selskabets opstart blev den første udbetaling placeret i obligationer bl.a. for at undgå udgifter til negativ rente, og i de perioder, hvor der opstår likviditetsbehov, foretager Hovedstadens Beredskab repo-forretninger.

I perioder med positiv rente i samfundet kan obligationer også være fordelagtigt, da kuponrenten på obligationerne ofte vil være højere end renten på aftale- og indlånskonti. Det afgørende formål med at lave repo-forretninger, når man har investeret i obligationer, er dog at sikre adgangen til likviditet. Der foretages ikke salg af obligationer ved indgåelse af repo-forretninger. Obligationerne stilles alene som underliggende sikkerhed for modtagelse af likviditet. Af bilag 1 fremgår Nordeas beregning af, at investering i obligationer med mulighed for repo-forretninger er økonomisk fordelagtigt for Hovedstadens Beredskab, hvis man sammenligner med, at midlerne står på en konto i Nordea til indlånsrente. Af bilaget fremgår også Hovedstadens Beredskabs nettoindtjening på obligationsporteføljen, repo-forretninger, samt indlån.

Ifølge den finansielle styringspolitik skal Hovedstadens Beredskabs obligationsportefølje som udgangspunkt bestå af korte og mellemlange obligationer med en løbetid på op til 4 år af hensyn til kursrisikoen. Såfremt der afviges fra dette på grund af uforudsete markedsbevægelser, skal obligationsporteføljen tilbagejusteres til korte og mellemlange obligationer, når obligationerne udløber eller på et i øvrigt gunstigt tidspunkt.

Såfremt kommunalbestyrelserne i ejerkommunerne ikke godkender, at Hovedstadens Beredskab kan fortsætte med repo-forretninger, skal porteføljen af obligationer afvikles over tid for at undgå tab. Hvis obligationer sælges før de udløber, kan det give et kurstab, som undgås ved at have en overgangsperiode, hvor den aktuelle obligationsportefølje afvikles og en alternativ likviditetshåndtering etableres. I denne overgangsperiode vil man skulle anvende en kassekredit kombineret med repo-forretninger.

Repo-forretninger skal jf. lånebekendtgørelsen behandles på samme måde som kommunale kassekreditter, hvilket dels betyder, at omfanget af repo-forretninger maksimalt må udgøre 175 kr. pr. indbygger svarende til ca. 170 mio. kr., dels at repo-forretninger ikke vil belaste kommunernes låneramme.

Kassekreditreglen i lånebekendtgørelsens § 9, stk. 2, opregnedes i 2023 til et mere tidssvarende niveau på 175 kr. pr. indbygger mod tidligere 125 kr. pr. indbygger.

Idet repo-forretninger jf. lånebekendtgørelsen anses for et lån, skal bestyrelsens beslutning om at gøre brug af repo-forretninger, jf. selskabets vedtægters § 8, stk. 1, forelægges interessenterne til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

Det anbefales derfor, at Magistraten herefter kommunalbestyrelsen godkender, at Hovedstadens Beredskab foretager repo-forretninger fra perioden 1. halvår 2026 til og med udgangen af 2. halvår 2030.

Hovedstadens Beredskabs finansielle styringspolitik fremgår af bilag 2.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Nej

Magistraten

Kommunalbestyrelsen