I forbindelse med et valg er der en række praktiske opgaver med at få gennemført den samlede valgafviklingen. Ansvaret for disse opgaver er, jf. valgloven, fordelt mellem Kommunalbestyrelsen og Valgbestyrelsen. I praksis er det forvaltningen, der udfører opgaverne på vegne af Kommunalbestyrelsen og Valgbestyrelsen.
Denne sag omhandler den praktiske afvikling af alle valg i kommunalvalgsperioden 2026-29, hvor der skal afholdes minimum tre valggange: Folketingsvalg i 2026, EP-valg i 2029 samt kommunal- og regionsrådsvalg i 2029. For at understøtte en effektiv, sikker og korrekt valgafvikling anvendes samme praksis i hele perioden. Såfremt forvaltningen vil ændre praksis, fremsættes sag herom til beslutning. Både København og Odense har gode erfaringer med både én tilgang og sag for hele valgperioden.   

Kommunalbestyrelsen har en række opgaver forud for valget herunder at fastsætte diæter til valgstyrere, valgstyreformænd og tilforordnede vælgere, udpege valgstyrere, valgstyreformænd og tilforordnede vælgere samt tilrettelægge brevstemmeafgivningen på de steder i kommunen, hvor enhver vælger, kan brevstemme, i visse botilbud m.v. samt i vælgerens hjem.
Valgbestyrelsen varetager en række specifikke opgaver i forbindelse med valget, herunder godkendelse af kandidatlister, fremstilling af stemmesedler, gennemførsel af fintælling og udarbejdelse af valgbogen, der udgør det officielle valgresultat. Der fremlægges en særskilt sag for valgbestyrelsen.

Valgstyrere, valgstyrerformænd og valgtilforordnede:
Det har traditionelt været de politiske partier der indstiller personer til alle poster som valgstyrere og valgtilforordnede. Ved kommunal- og regionsrådsvalget 2025 blev 23% af de tilforordnede udpeget via partierne og rekrutteringsprocessen varede ca. 10 uger. De resterende blev rekrutteret bredt via kommunens hjemmeside, sociale medier m.m.

Forvaltningen vil gerne optimere rekrutteringsprocessen og samtidig fastholde partiernes engagement. Partierne garanteres forsat op til 25 pct. af pladserne ved at de får fortrinsret i en afgrænset periode inden pladserne tilbydes vælgerne. Dette gælder alene valgtilforordnede. Valgstyrere og valgstyrerformænd udpeges fortsat af de politiske partier efter forholdstalsmetoden.

På den måde fastholdes Frederiksberg Kommunes tradition for partiernes engagement i valgafviklingen, og forvaltningen kan afkorte rekrutteringsprocessen og fokusere på forberedelse af valgtilforordnede forud for valget. Den foreslåede praksis vil særligt blive aktuel ved Folketingsvalget, da det oftest udskrives med kort varsel på 3-4 uger.

Konkret foreslås, at forvaltningen udbyder alle pladser som tilforordnede bredt via både partierne og kommunens kanaler, hvor partierne får tilsendt link til tilmelding med en tidsbegrænsning, hvorefter det offentliggøres bredt via kommunens hjemmeside, sociale medier og kontakt til uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer m.fl.

For så vidt angår posterne som valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede, der modtager stemmer i eget hjem eller på botilbud/institutioner fortsættes nuværende praksis. Posterne fordeles således efter forholdstalsmetoden – se bilag 2 for forslag til fordeling gældende for perioden 2026-2029. 

Diæter
Ifølge valgloven ydes der diæter til valgstyrere, valgstyrerformænd og de almindelige valgtilforordnede for deres indsats i forbindelse med valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end hvad der følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse.

Diæterne kan pr. dag dog højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat for møder af højst 4 timers varighed. Denne diætsats udgør aktuelt 460 kr. svarende til en diæt på maksimalt 2.300 kr. pr. dag.

Forvaltningen foreslår, at gældende principper og praksis for diæter ved valg fortsættes, dog med en justering af diætsatserne til folketingsvalg, kommunal- og regionalrådsvalg, så de bedre afspejler forventet tidsforbrug. Forslag til diætsatser for forskellige typer af valg og vagter fremgår af bilag 3.

Brevstemmeafgivning (åbent for alle)
Forvaltningen foreslår at fastholde aktuel praksis, hvor der kan brevstemmes på tre lokationer:

• Rådhuset (Borgerservice og/eller Rådhushallen)
• Biblioteket
• Medborgercentret Nordens Plads

Forslag til åbningstider afhænger af typen af valg, og fremgår af Bilag 4.

Brevstemmeafgivning (for særlige grupper)
Der skelnes lovgivningsmæssigt mellem to muligheder for at brevstemme andre steder end på de faste brevstemmesteder:

• Afgivelse af brevstemme i visse typer botilbud (uden forudgående ansøgning)
• Afgivelse af brevstemme i eget hjem (efter konkret ansøgning)

Vælgerne kan i denne forbindelse inddeles i tre grupper:

Gruppe 1:
Vælgere der bor på plejehjem, i beskyttede boliger, i krisecentre samt i almene plejeboliger, ustøttede private plejeboliger og friplejeboliger har ret til at stemme i dette botilbud. 

Disse vælgere skal ikke søge om at brevstemme, hvor de bor, men forvaltningen arrangerer brevstemmemodtagning på disse institutioner, hvor alle vælgere der bor i eller opholder sig på institutionen kan vælge at brevstemme.

Gruppe 2:
Vælgere der ikke bor i de typer botilbud der nævnes under gruppe 1, men på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på valgstedet, kan brevstemme hjemme efter konkret ansøgning.

Disse vælgere skal søge om at brevstemme i eget hjem, hvis de ikke har mulighed for at stemme på valgstedet eller på et af kommunens brevstemmesteder.

Gruppe 3:
Vælgere der bor i boformer for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, i øvrige almene ældreboliger, lette kollektivboliger samt på opholdssteder uden for vælgerens bolig, hvor kommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje.

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt disse vælgere i gruppe 3 kan brevstemme efter reglerne om afgivelse af brevstemme i botilbud, eller efter reglerne om afgivelse af brevstemme i eget hjem (efter konkret ansøgning).

For så vidt angår gruppe 3 anbefaler forvaltningen at fastholde aktuel praksis, hvor vælgere der bor i boformer for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer kan brevstemme efter reglerne om afgivelse af brevstemme i visse typer botilbud, mens de øvrige vælgergrupper omtalt i gruppe tre kan brevstemme efter reglerne for afgivelse af brevstemme i eget hjem. 

Af bilag 5 fremgår de forskellige boformer og brevstemmemuligheder.

Fastlæggelse af frist for at brevstemme i eget hjem
Fristen for at søge om at stemme i eget hjem ligger typisk kl. 18 på en hverdag, hvor der ikke er åbent for hverken telefoner eller personlig henvendelse. Lovgivningen giver kommunerne mulighed for at fastsætte en senere frist. Forvaltningen foreslår, at kommunalbestyrelsen giver forvaltningen (valgkontoret) bemyndigelse til at fastsætte fristen til kl. 12.00 på førstkommende hverdag efter den lovgivningsbestemte frist.

Valgsteder i forbindelse med Folketingsvalget 2026
Søndermarksskolen og Lindevangsskolen kan i øjeblikket ikke benyttes som valgsteder, da der er igangværende renoveringsprojekter. På baggrund heraf foreslår forvaltningen

• At Frederiksberghallerne (Hal3) fortsat benyttes som erstatningsvalgsted, indtil Søndermarksskolen igen kan benyttes.
• At Tre Falke Skolen bliver midlertidigt valgsted så længe Lindevangsskolen ikke kan benyttes.

Ifølge valglovene skal Kommunalbestyrelsen i sammenhæng med valg træffe en række beslutninger om den praktiske organisering af valghandlingerne.
Det anbefales, at forvaltningen (Valgkontoret) bemyndiges til at koordinere og udføre de nødvendige foranstaltninger i valgperioden frem til 31. december 2029, herunder bemanding af valgsteder med valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere på baggrund af indmeldinger fra de politiske partier. Valgkontoret vil i den forbindelse sikre, at alle relevante afdelinger inddrages, og at opgaverne løses rettidigt og i overensstemmelse med lovgivningens krav og administrative retningslinjer. 

Der er bevilliget budget til de planlagte valg. I 2026 er der afsat 3,2 mio. kr. til Folketingsvalg og i 2029 er der afsat 5,8 mio.kr til afholdelse af Europa-Parlamentsvalg, Kommunal- og regionsrådsvalg. I mellemliggende år 2027 og 2028, hvor der ikke er planlagt valg, er der afsat –0,2 mio.kr. 
Skal der afvikles yderligere valg i perioden er praksis, at disse valg finansieres af risikopuljen. 
Afholdelse af valg i perioden 2026-29 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Nej

Magistraten, kommunalbestyrelsen