Hjørring Kommune modtog efter en høringsproces hen over sommeren i september 2025 en tilsynsvurdering fra Ankestyrelsen, som vurderer at Hjørring Kommune handler i strid med reglerne i barnets lov om kommunernes forsyningspligt ved ikke i alle tilfælde at iværksætte forebyggende og støttende indsatser straks eller inden for en kortere ventetid. Ankestyrelsens tilsynsudtalelse fremgår af bilag 1.  

Byrådet skal oplyse Ankestyrelsen om, hvad tilsynsvurderingen giver anledning til. Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udkast til bemærkninger er beskrevet i bilag 2.

Forvaltningen er enige i Ankestyrelsens vurdering. Opgaven er dermed at sikre, at alle visiterede indsatser med længere ventetid iværksættes eller planlægges til opstart hurtigst muligt, og i videst muligt omfang inden udgangen af året.  

Børne- og familieområdet har med henblik herpå, gennemgået alle visiterede sager pr. 30.09.2025.  

På baggrund af gennemgangen er der iværksat en række tiltag som på kort sigt vil have effekt. Dertil er der peget på yderligere tre fokusområder, som vil have effekt på længere sigt. 

Tiltag med effekt på kort sigt

1. Iværksættelse af indsatser i sager med længere ventetid: 

Der er udarbejdet en plan for de sager, hvor der ikke er iværksat indsatser straks eller indenfor kortere ventetid. Det har medført, at der er plan for iværksættelse af forebyggende og støttende indsatser i alle sager, som har længere ventetid. Det muliggøres ved at øge kapaciteten med to stillinger ved den kommunale udfører Center for Børn, Unge og Familier og ansættelse i vakante stillinger i samme afdeling. 

2. Etablering af ny procedure, som skal sikre at indsatser iværksættes straks eller indenfor kortere ventetid:

Hjørring Kommunes nuværende praksis for opfølgning på både aktive og ventende sager foregår i et tæt samarbejde mellem myndighed og udfører. Det tætte samarbejde sikrer fælles overblik og koordinering med henblik på at sikre rettidige og kvalificerede indsatser. 

I tillæg til denne praksis iværksættes en ny procedure, hvor indsatser, som ikke kan iværksættes straks eller indenfor kortere ventetid, drøftes på samarbejdsmøde imellem ledelse på myndigheds- og udførerområdet for at sikre plan for iværksættelse af indsatser, hvor forsyningsforpligtelsen overholdes. 

3. Sikring af større indsats-flow:

Der indføres en praksis, hvor der i forbindelse med bevilling af indsatser i højere grad arbejdes med tydeligere rammesætning af indsatsens varighed og omfang. Rammesætningen justeres løbende i henhold til det aktuelle behov. Initiativet skal bidrage til øget gennemsigtighed og styrket styring af indsatsernes varighed, samt give et bedre overblik over flowet i indsatserne – herunder i forhold til behovet for op- eller nedskalering af særlige indsatser og/eller eksternt køb. 

Derudover omstilles til hyppigere opstart på gruppeforløb, så ventetiden mellem visitation og opstart forkortes.  

Derudover er der fra 2. halvår 2025 opnormeret med børne- og ungerådgivere i Familie- og Handicapafdelingen i forbindelse med tillægsbevilling, som skal bidrage til tættere opfølgning på indsatser i forhold til indsatsernes virkning på fastsatte mål. 

Yderligere fokusområder med effekt på længere sigt

Familie- og Handicapafdelingen er i gang med at udvikle en fælles procedure for visitation til indgribende indsatser. Formålet er at øge gennemsigtigheden i visitationsprocessen og sikre ensartet praksis på tværs af rådgivere og teams. I proceduren vil der blandt andet være fokus på indsatstrappebevægelser, kontinuerlig opfølgning på indsatsens effekt, kompetenceniveau i forhold til bevilling af indsatser og generel brug af erfaringer i et læringsperspektiv.  

Der igangsættes en nærmere undersøgelse af serviceniveauet på det specialiserede børneområde med henblik på politisk stillingtagen til justering af nuværende serviceniveau for at sikre, at serviceniveauet er bæredygtigt og realistisk i forhold til, at indsatser fremadrettet iværksættes straks eller indenfor kortere ventetid.   

Der skal arbejdes målrettet med at styrke samarbejdet mellem børne- og familieområdet, almenområdet og civilsamfundet. Det kan blandt andet vedrøre bedre anvendelse af fremskudte rådgivere i dagtilbud og skoler, øget brug af lokalt forankrede løsninger i nærmiljøet, hvor civilsamfundet og almenområdet spiller en aktiv rolle i forebyggelse og tidlig indsats, og øget fokus på at tage udgangspunkt i børn og familiers styrker, ressourcer, håb og drømme. 

For at sikre politisk bevågenhed på fremdriften, anbefaler administrationen, at Børne- Fritids- og Undervisningsudvalget orienteres løbende, og minimum kvartalsvist, hen over 2026.