Baggrund
Tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet er bygget op om fire grundelementer: Minimumsnormeringer, tidlig indsats, ledelse og administration samt drift.

De fire elementer fremgår af den følgende figur:

I tabellen nedenfor ses en oversigt over fordelingen af de tildelte midler til de fire grundelementer i budget 2025. Det skal bemærkes, at budgettet til drift af Børnehaven Lucernevej er ikke omfattet af tildelingsmodellen. Midlerne hertil er afsat i en central pulje.

Oversigt over tildelingsmodellens budget 2025

Budget 2025 er baseret på nedenstående kapacitet, der er aftalt med de enkelte aftaleenheder:

Den aftalte kapacitet i 2025

Overgangspulje

Det skal bemærkes, at ud over budgettet til de ovennævnte fire grundelementer så besluttede byrådet i forbindelse med indførelsen af den nye tildelingsmodel at etablere en overgangspulje til at imødekomme særlige økonomiske udfordringer i både kommunale og selvejende daginstitutioner. Puljebeløbet har i 2024 været på 2 mio. kr. Efterfølgende er der ved vedtagelsen af budget 2025-2028 blevet afsat et tilsvarende beløb i hvert af de efterfølgende år.

Midlerne i overgangspuljen er afsat til dækning af uforudsete udgifter i forbindelse med f.eks. medarbejdere på barsel, afskedigelser, midlertidige ubalancer på øvrig drift eller andre ekstraordinære forhold, som den enkelte institution ikke selv har mulighed for at imødegå inden for den almindelige budgettildeling.

Puljemidlerne fordeles administrativt i midten af budgetåret, når der er det nødvendige økonomiske overblik over de enkelte institutioners økonomiske situation. Tildelingen sker på baggrund af en konkret vurdering af data, herunder institutionens regnskabstal, bemandingssituation og aktuelle børnetal.

Evalueringsmetode

Ved udarbejdelsen af den nye tildelingsmodel på dagtilbudsområdet er der taget udgangspunkt i de følgende syv politiske principper:

1. Gennemsigtig – veldokumenteret tildeling
2. Nem at forstå – for alle
3. Langtidsholdbar – skal kunne tilpasses målsætninger for området
4. Retfærdig – skal sikre ensartet serviceniveau
5. Fleksibel – skal kunne håndtere udsving
6. Udligning af forskelle – by- og landområder
7. Udligning af forskelle – i personalesammensætning.

Ved gennemførelsen af evalueringen er der taget udgangspunkt i, om modellen efterkommer de syv principper.

Evalueringen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data bygger primært på de erfaringer og effekter, der kan udledes fra ressourcetildelingen til budget 2024 og 2025 samt regnskabsresultatet for 2024, mens de kvalitative data er blevet indhentet via fem fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra følgende dele af dagtilbudsområdet:

• De selvejende institutioner
• Børnebyer (Fårup og Havndal)
• SektorMED Dagtilbud (medarbejderrepræsentanter)
• Dagtilbudsledere
• Dagtilbudsrådet (forældrerepræsentanter).

Formålet med fokusgruppeinterviewene har været at indhente erfaringer, vurderinger og perspektiver på tildelingsmodellen, herunder hvordan den fungerer i praksis, og hvilke udfordringer og muligheder aktørerne ser.

Der har været tale om semistrukturerede interviews. Dvs. at de tog afsæt i en på forhånd udarbejdet spørgeramme, som indgik i det evalueringsdesign, der blev godkendt på børne- og familieudvalgets møde den 4. marts 2025. Evalueringsdesignet er vedlagt som bilag. Spørgerammen har sikret, at alle hovedtemaer blev belyst. Men metoden har også givet plads til, at samtalen kunne flyde og inddrage de perspektiver og opmærksomhedspunkter, som deltagerne selv fandt væsentlige.

Hovedresultater

Hovedkonklusionerne fra den kvantitative del af evalueringen og de gennemførte fokusgruppeinterviews er beskrevet i to notater, der begge er vedlagt som bilag.

Det skal bemærkes, at i forhold til de gennemførte interviews har de enkelte grupper fået mulighed for at læse og kvalificere sammenfatningen af deres eget interview, så udsagnene afspejler det, de faktisk har ønsket at fremhæve.

Gennemsigtig og nem at forstå
Tildelingsmodellen opleves som kompleks med mange parametre, men meningsfuld i sine grundelementer og principper. Der er generel opbakning til de overordnede principper, og forståelsen af modellen øges, efterhånden som ledere og medarbejdere får erfaring med at anvende modellen i praksis.

Modellen kan dog være svær at formidle til medarbejdere og bestyrelser, der ikke arbejder med økonomistyring til daglig, og det kan være svært at gennemskue, hvordan grundtildelingen finder sted og hvordan puljer og midler til ledelse og  administration er fordelt.

Derudover kan det være vanskeligt at skelne mellem, om effekterne skyldes de nye minimumsnormeringer eller de øvrige dele af tildelingsmodellen.

Endelig opleves tildelingen af puljemidler til tidlig indsats som utydelig – særligt den del, der bygger på en faglig vurdering. Puljemidlerne fordeles efter 1) beregnet socioøkonomisk fordelingsnøgle og 2) faglig vurdering med afsæt i bl.a. sprogvurderingsdata, viden om behovet for lokalt samarbejde mellem institution, myndighed, PPR og socialrådgivere, samt viden i øvrigt fra det styrkede pædagogiske tilsyn.

• Forvaltningens vurdering: Modellen fungerer som tildelings- og styringsværktøj, men kan med fordel understøttes med bedre formidling. Der er behov for større tydelighed om fordelingen af budgettet, og at udmøntningen af puljemidlerne til institutionerne finder sted på et tidligere tidspunkt.

Langtidsholdbar og fleksibel
Budgettildelingen udmøntes i den nuværende tildelingsmodel med afsæt i aftaleenhedernes faktiske lokale personalesammensætning og lønudgifter. Evalueringen viser, at der er opbakning til at fastholde denne model for fordeling af lønbudgettet fremfor at tage udgangspunkt i f.eks. gennemsnitslønninger. Oplevelsen er, at det giver højere præcision, minimerer uforudsete afvigelser og understøtter mulighederne for rekruttering af erfarne medarbejdere – særligt i de mindre aftaleenheder.

Evalueringen viser samtidig, at minimumsnormeringer opgjort på institutionsniveau begrænser dagtilbudsområdernes mulighed for internt at omfordele ressourcer efter behov og understøtte særlige tiltag. I flere af fokusgruppeinterviewene beskrives det, at dette medfører et oplevet tab af "det fælles vi” og giver en oplevelse af, at institutionerne mister muligheder for at hjælpe hinanden og agere samlet som område. Det reducerer fleksibiliteten i den daglige ledelse og opgaveløsning. Omvendt finder nogle af de interviewede også, at der er en særlig værdi i at kunne se, om de enkelte institutioner lever op til minimumsnormeringerne.

Fleksibiliteten er i forvejen begrænset, som følge af den nye lovgivning om minimumsnormeringer, der medfører en skarp opdeling mellem løn og øvrig drift.

• Forvaltningens vurdering: Modellen med fordeling efter faktiske lønudgifter bør fastholdes, da den bidrager til en mere bæredygtig økonomistyring med større præcision, minimering af uforudsete afvigelser og styrkelse af mulighederne for rekruttering af erfarne medarbejdere. Til gengæld vurderes det, at opgørelsen af minimumsnormeringer på institutionsniveau udfordrer både den ledelsesmæssige og pædagogiske fleksibilitet. Forvaltningen anbefaler derfor, at der skabes en model, hvor opgørelsen af minimumsnormeringer fastholdes på institutionsniveau, men at der samtidig indbygges en større faglig og økonomisk fleksibilitet i normeringsopgørelsen.

Retfærdig og udligning af forskelle
Et af de centrale principper i tildelingsmodellen er at sikre et retfærdigt og ensartet serviceniveau på tværs af daginstitutioner – uanset størrelse, beliggenhed og organisatorisk tilhørsforhold. Evalueringen viser dog, at der fortsat er forskelle, som udfordrer dette princip i praksis.

Små dagtilbud er særligt sårbare, og den nuværende minimumstildeling til institutioner med under 20 børneenheder vurderes at være nødvendig for at skabe økonomisk robusthed, især i forbindelse med fravær pga. sygdom, kursus o.lign.

Samtidig peges der på betydelige forskelle i de selvejende institutioners økonomiske grundvilkår, f.eks. i forhold til bygningsstand og -indretning, ejer-/lejerforhold samt udgifter til forsikringer, vedligeholdelse, skatter og afgifter, renovation samt el, vand og varme. 

• Forvaltningens vurdering: Budgettildelingen til de selvejende institutioner bør revideres, så der i højere grad tages højde for forskelle i faste driftsvilkår som f.eks. udgifter til bygningsvedligehold og forsikringer. Målet er at fremme større lighed i rammebetingelser og sikre mere stabile vilkår for institutionsdrift på tværs af typer og geografiske områder.

Anbefalinger til politisk beslutning

På baggrund af evalueringens resultater og de behov, som er identificeret i forbindelse med både fokusgruppeinterview og dataanalyse, foreslår forvaltningen, at der igangsættes følgende konkrete tiltag med henblik på at styrke tildelingsmodellens anvendelighed i praksis - herunder at skabe større fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse for aftaleenhederne: 

• Anbefaling: At tildelingsmodellen bibeholdes i sin nuværende grundform. Men at beskrivelsen af modellen og dens udmøntning gøres mere gennemskuelig og håndterbar (jfr. dagsordenspunktets indstilling nr. 1).
  Evalueringen viser, at der er bred opbakning til modellen, men at den generelt opleves som værende kompleks og vanskelig at gennemskue og videreformidle. Det gælder bl.a. den del, som vedrører grundtildelingen. 
  
  Forvaltningen anbefaler derfor, at der udarbejdes en ny tekstbeskrivelse af grundtildelingen, som ikke ændrer i selve indholdet i modellen, men udelukkende skal medvirke til at gøre beskrivelsen mere læsevenlig (se tekstforslag i det vedlagte bilag med den kvantitative evaluering).
  
  
• Anbefaling: At fordelingen efter faktiske lønudgifter fastholdes (jfr. dagsordenspunktets indstilling nr. 2).
  Evalueringen viser bred opbakning til princippet om, at lønbudgettet i tildelingsmodellen fordeles med afsæt i institutionernes faktiske lønudgifter fremfor gennemsnitslønninger.
  
  Forvaltningen anbefaler derfor, at denne del af modellen fastholdes.
  
  Konsekvens ved beslutning: Fordelingen efter faktiske lønudgifter opleves som en mere retvisende og retfærdig metode, der understøtter økonomisk stabilitet og muliggør fleksibel rekruttering på tværs af institutionstyper og størrelser.
  
  
• Anbefaling: At der skabes større faglig og økonomisk fleksibilitet i opgørelsen af minimumsnormeringer (jfr. indstilling nr. 3). 
  I dag opgøres minimumsnormeringer på tre niveauer: Kommune, område (aftaleenhed) og institution. Evalueringen viser, at opgørelsen på institutionsniveau i visse situationer opleves som både ledelsesmæssig, pædagogisk og økonomisk uhensigtsmæssig. Opgørelsen begrænser det lokale råderum, gør det sværere at håndtere midlertidige situationer med sygdom, barsel og udsving i børnetal, og hæmmer fleksibilitet og samarbejdet på tværs af institutioner i samme område.
  
  Forvaltningen anbefaler, at opgørelsen af minimumsnormeringer fastholdes på institutionsniveau, men at der gives plads til en større faglig og økonomisk fleksibilitet i normeringsopgørelsen. 
  
  Konsekvens ved beslutning: Det vil give dagtilbuddene bedre mulighed for at foretage mindre omfordelinger af ressourcer efter behov på tværs af institutioner i et dagtilbudsområde. Herved reduceres sårbarheden i små enheder. Men samtidig bliver det sværere at se en direkte sammenhæng mellem ressourceforbrug og den enkelte institutions børnetal, idet der vil kunne være en afvigelse fra minimumsnormeringen på op til +/- 0,2 barn pr. pædagogisk medarbejder.
  
  
• Anbefaling: At den nuværende minimumstildeling fastholdes (jfr. indstilling nr. 4).
  Det indgår som en del af grundnormeringen, at der er indført en minimumstildeling på 20 børneenheder. Forvaltningen anbefaler, at denne ordning fastholdes. Herved vil det være muligt at skabe mere stabile og bæredygtige rammer for drift og ledelse i daginstitutioner med få børn.
  
  Den nuværende ordning anvendes kun i meget begrænset omfang. I 2024 modtog én institution – Børnehuset Grøftekanten – et ekstra tilskud på ca. 0,65 mio. kr. for at kunne opretholde minimumsnormeringen.
  
  
• Anbefaling: At indføre mere ensartede rammevilkår for selvejende institutioner (jfr. indstilling nr. 5).
  Evalueringen peger på betydelige forskelle i de selvejende institutioners økonomiske grundvilkår - herunder bygningernes stand og indretning, ejer-/lejerforhold samt udgifter til f.eks. forsikringer, vedligeholdelse, skatter og afgifter, renovation samt el, vand og varme. Samtidig kan det konstateres, at de tildelte budgetbeløb til dækning af driftsudgifterne i en årrække blot er blevet prisfremskrevet, og at der ikke er foretaget en harmonisering af budgettildelingen.
  
  Forskellene i grundvilkårene giver de selvejende institutioner meget forskellige forudsætninger for at drive dagtilbud og udfordrer princippet om et ensartet serviceniveau på tværs af institutionstyper. Forvaltningen anbefaler derfor, at der igangsættes en proces med henblik på at skabe mere ensartede økonomiske rammevilkår for institutionerne.
  
  Et forslag til mere ensartede økonomiske rammevilkår vil forvaltningen kunne udarbejde og fremlægge for udvalget til endelig godkendelse i løbet af 3. kvartal 2026.
  
  Konsekvens ved beslutningen: Processen vil kunne medvirke til at mindske strukturelt betingede forskelle og skabe mere ens rammevilkår for institutioner med de samme pædagogiske opgaver.
  
  
• Anbefaling: At tildelingsprincipperne for midler til tidlig indsats fastholdes (jfr. indstilling nr. 6).
  Selvom der generelt er opbakning til tildelingsprincipperne for midler til tidlig indsats, viser evalueringen, at der er behov for større klarhed om, hvordan midlerne konkret fordeles. Flere ledere giver udtryk for, at kriterierne bag den faglige vurdering opleves som utydelige og vanskelige at videreformidle - særligt i modsætning til den socioøkonomiske del, som vurderes at være lettere at gennemskue.
  
  Forvaltningen foreslår, at tildelingsprincipperne fastholdes, hvor puljen fordeles med 50 pct. på baggrund af en beregnet socioøkonomisk fordelingsnøgle og 50 pct. på baggrund af en faglig vurdering. Den faglige vurdering tager udgangspunkt i data fra sprogvurderinger, pædagogisk tilsyn og viden om tværfagligt samarbejde (f.eks. med PPR og socialrådgivere).
  
  Det skal bemærkes, at for at øge gennemsigtigheden for institutionerne vil forvaltningen fremover udsende et bevillingsbrev med angivelse af fordelingen og de anvendte kriterier. Udmeldingen vil ske ved årsskiftet forud for budgetårets begyndelse, så institutionerne kan planlægge og anvende midlerne rettidigt.