I foråret 2025 indgik Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti samt Radikale Venstre en politisk aftale om beskæftigelsesreformen. 

Beskæftigelsesreformen har til formål at forenkle og frisætte beskæftigelsesindsatsen for at øge fokus på den enkelte borgers behov fremfor de proceskrav, der i dag stiller store krav til form og indhold.  

I praksis betyder det en forenkling af antallet af målgrupper fra 13 til 5, og færre krav til antallet af samtaler og aktivering. Særligt for de sygemeldte borgere og de borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, vil det lovmæssige krav om samtaler ændre sig, og antallet af lovpligtige samtaler vil være markant lavere, så borgerens forløb nemmere kan tilpasses til borgerens behov.  

Beskæftigelsesreformen er tilrettelagt som en trinvis implementering, som sker i løbet af 2026 og 2027.  

Første implementeringstrin sker i februar 2026, hvor det ikke længere vil være muligt at tilkende nye ressourceforløb- eller revalideringsforløb, mens allerede tilkendte forløb fortsætter til deres udløb. Derudover stilles der krav om en samlet indgang for virksomhederne, som har til formål at sikre samarbejdet mellem kommuner og virksomheder gennem en let tilgængelig virksomhedsservice.  

Andet implementeringstrin sker i juli 2026, hvor kravene til borgernes kontaktforløb ændrer sig, så de nuværende proceskrav bliver justeret, så det i højere grad bliver muligt at give borgeren en indsats, der baserer sig på deres behov. Samtidigt vil der ikke længere være krav om opfølgning på sygemeldte borgere, der kommer fra beskæftigelse, hvis det forventes, at de er raskmeldt indenfor 26 uger.  

Tredje og sidste implementeringstrin sker pr. 1. januar 2027, hvor antallet af målgrupper reduceres fra 13 til 5. Derudover skal Jobcenteret for de målgrupper, der er længst væk fra arbejdsmarkeder, mindst én gang om året sikre, at borgere får relevante tilbud, og om de skal afklares til en anden målgruppe.