Som led i sundhedsreformen bliver myndigheds- og finansieringsansvaret for en række sundhedsopgaver 1. januar 2027 overdraget fra kommunerne til regionerne. Forud for dette skal der ske en forhandling mellem Ikast-Brande Kommune og Region Midtjylland om de nærmere omstændigheder for opgaveoverdragelsen. Denne sag har til formål at orientere om Region Midtjyllands forhandlingsposition samt fastlægge Ikast-Brande Kommunens udgangspunkt for forhandlingerne. Sagen har desuden til formål at rette opmærksomhed på de økonomiske usikkerheder og den underfinansiering, som sundhedsreformen forventes at medføre for Ikast-Brande Kommune.

Med sundhedsreformen overtager Region Midtjylland fra 1. januar 2027 myndigheds- og finansieringsansvaret for fire følgende opgaver fra Ikast-Brande Kommune:

• Sundheds- og omsorgspladser.
• Akutsygepleje
• Specialiseret rehabilitering
• Patientrettet forebyggelse

De fire opgaver præsenteres nærmere nedenfor.

Der skal der ske en forhandling mellem Ikast-Brande Kommune og Region Midtjylland om de nærmere omstændigheder for opgaveoverdragelsen i starten af 2026.

Borgmesteren og Formanden for Sundheds- og Ældreudvalget fik på byrådsmødet 6. oktober 2025 bemyndigelse til at forhandle på Byrådets vegne. Det vil være muligt for Kommunens forhandlere at afvige fra det udgangspunkt, der vedtages med denne sag. De endelige aftaler vil skulle godkendes i Byrådet.

Beskrivelse af de fire opgaver, som Region Midtjylland fra 1. januar 2027 overtager ansvaret for

• Sundheds- og omsorgspladser.
  Sundheds- og omsorgspladserne udgør en del af de nuværende 24 korttidspladser, som kommunen i dag driver på Bøgildlund i Ikast. Regionen får ansvar for midlertidige ophold efter sundhedsloven til borgere med behov for en rehabiliterende sundhedsfaglig indsats, som ikke kræver en sygehusindlæggelse, men heller ikke hensigtsmæssigt kan varetages i eget hjem. Kommunerne beholder ansvaret for midlertidigt ophold efter service- og ældreloven til borgerne med behov for eksempelvis aflastning, en venteplads eller helhedspleje, som ikke kan leveres i eget hjem.
  
  
• Akutsygepleje
  Kommunens sygeplejefaglige akutteam er i dag samorganiseret med korttidspladserne på Bøgildlund. Regionen overtager med reformen ansvaret for hele den akutte, specialiserede sygepleje. Den almene sygepleje forbliver i kommunerne.
  
  
• Specialiseret rehabilitering
  Specialiseret rehabilitering er særligt målrettet borgere, der har funktionsnedsættelser som følge af erhvervede hjerneskader. Myndighedsrollen varetages i dag af Socialafdelingen, mens indsatserne primært er døgnophold, som købes af andre kommuner eller private.
  
  
• Patientrettet forebyggelse
  Patientrettet forebyggelse udgør en del af Træning og Sundhedstilbud, som i dag har sit udgangspunkt i Frisenborgparken i Ikast. Ca. 500 borgere i Ikast-Brande Kommune modtager årligt et forebyggelsestilbud. Regionen overtager ansvaret for den del af indsatsen, der er målrettet borgere med kroniske eller langvarige sygdomme, som har behov for regelmæssig eller tilbagevendende kontakt med sundhedsvæsenet.

Indhold i sundhedsreformen og de kommende forhandlinger

Det afgående regionsråd i Region Midtjylland vedtog 17. december 2025 en række anbefalinger til den fremtidige opgavevaretagelse af opgaveområder, der flytter fra kommunerne til regionen. Region Midtjylland har peget på, at de selv forventer at drive tre ud af de fire sundhedsopgaver. De tre opgaver er sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og specialiseret rehabilitering.

Regionen ønsker at indgå et samarbejde med kommunerne vedrørende patientrettet forebyggelse, således at kommunerne varetager driften af hele eller dele opgaven. Selvom regionen laver en samarbejdsaftale med en kommune om driften af en opgave, beholder regionen fortsat myndigheds- og finansieringsansvaret for den pågældende opgave. Regionen tilkendegiver, at de kommuner, der ikke ønsker at indgå i et samarbejde, vil blive pålagt at drive opgaven videre til og med 2028.

For nærmere beskrivelse af Regionsrådets anbefalinger henvises til bilag 1.

Samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse

Ud fra Regionsrådets anbefalinger forventes det, at regionen vil give kommunerne et valg mellem at indgå en samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse eller drive opgaven videre i to år.

Fordelen for kommunen ved at indgå en samarbejdsaftale er, at kommunen må forventes at få medindflydelse på, hvordan opgaven skal løses. Det giver eksempelvis mulighed for at spille aktivt ind i reformens vision om et nært sundhedsvæsen, herunder at sikre, at flere indsatser flyttes ud af hospitalerne, og at der bevares tilbud i Ikast-Brande Kommune.

Ulempen for kommunen ved at indgå en samarbejdsaftale er særligt, at det fortsat vil være regionen, der løbende definerer opgaven. Det betyder eksempelvis, at kommunen risikerer at stå med begrænsede muligheder for at sikre sammenhængen mellem krav og ressourcer.

Administrationen anbefaler, at Ikast-Brande Kommune indleder forhandlinger med Region Midtjylland om en samarbejdsaftale vedrørende patientrettet forebyggelse. Baggrunden for anbefalingen er følgende:

• Sundhedsreformen har indført et skel mellem borgerrettet forebyggelse (kommunalt ansvar) og patientrettet forebyggelse (regionalt ansvar), som vi ikke har haft indtil nu. Det har vist sig, at det i praksis er meget vanskeligt at adskille de to opgaver, hvorfor bl.a. også Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at de skal drives i tæt sammenhæng.
• Hvis forebyggelsesindsatser skal skabe vedvarende effekter for borgerne, er det afgørende, at der bygges bro mellem de offentlige forebyggelsesindsatser og de muligheder, som civilsamfundet har at tilbyde efterfølgende. Kommunen har langt bedre mulighed for at lave den brobygning i kraft af det tætte samarbejde med civilsamfundet, som er bygget op over mange år. 
• En samarbejdsaftale giver mulighed for at fastholde og udvikle kvaliteten i det øvrige forebyggelsesarbejde
• Med en samarbejdsaftale sikrer man ro og vished for både borgere, ansatte og samarbejdspartnere i en lang periode, mens der ved et pålæg efter overgangsloven allerede vil skulle ske noget nyt igen efter to år. Der sikres samtidig god tid til at udvikle en langsigtet model for patientrettet forebyggelse, som tilgodeser de lokale behov, og som kan leve op til den Folkesundhedslov, der forventes vedtaget i løbet af 2026.

Overordnet tidsplan

Byrådet er inviteret til et temamøde 26. januar (se bilag) Her vil sundhedsreformen og dens betydning blive præsenteret nærmere, og Byrådet vil få mulighed for at have uformelle drøftelser om, hvordan man ønsker at implementere reformen i Ikast-Brande Kommune.

En eventuel samarbejdsaftale om patientrettet forebyggelse vil skulle godkendes i Byrådet senest 31. marts 2026. Såfremt kommunen og regionen kan blive enige om indholdet i en samarbejdsaftale, vil denne blive forelagt til endelig godkendelse på byrådsmødet 16. marts.   

I forhold til de opgaver, som regionen selv vil drive, skal der laves en delingsaftale. Det betyder, at alle de aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, som overvejende knytter sig til den pågældende opgave, skal overdrages til regionen. Den nærmere tids- og procesplan for udarbejdelse af delingsaftaler blev godkendt i sag nr. 16 på Byrådets møde 6. oktober 2025. Planen præciserer bl.a. hvordan medarbejderne vil blive involveret i processen. Senest 1. juli 2026 skal der være indgået en delingsaftale mellem Kommunen og Region Midtjylland. Er det ikke sket, træffer et uvildigt delingsråd en beslutning senest 1. oktober.

Høring

Inden sagen behandles politisk er sagens indhold sendt i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet samt i MED-systemet. Høringssvar er vedlagt som bilag.

Økonomi

Ikast-Brande Kommunes økonomi forventes på nuværende tidspunkt at blive påvirket negativt af sundhedsreformen. Forsimplet kan man opdele det i tre områder:

1. Kommunens bloktilskud fra staten reduceres med et større beløb, end kommunen i dag bruger på de opgaver, der afgives. På nuværende tidspunkt er det forventningen, at dette medfører et nettotab på ca. 5 mio. kr. årligt.
   Tabet ville være ca. 16 mio. kr., hvis ikke der var indført en midlertidig overgangsordning, som i 2027 og 2028 neutraliserer tab og gevinster ved sundhedsreformen på over 0,05 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. Hvorvidt kommunen også vil blive kompenseret efter 2028 afhænger af indholdet i en kommende national udligningsreform.
   
   
2. De nye regionale funktioner forventes på en række områder at løse færre opgaver, end de nuværende kommunale funktioner gør i dag. Det gælder særligt i forhold til akutsygeplejen. Dermed skal kommunen finde en ny måde at løse disse opgaver. De nærmere udgifter til dette er uklare på nuværende tidspunkt.
   
   
3. Opgaveflytningen udløser et behov for at oprette nye kommunale korttidspladser, da den tilbageværende kapacitet ikke er tilstrækkelig til at dække borgernes behov. På nuværende tidspunkt bruges ca. 14 af de 24 korttidspladser til borgere, som fremover vil være i målgruppen for et regionalt tilbud, mens ca. 10 benyttes af borgere, som fortsat vil være i målgruppen for et kommunalt tilbud. Behovet for kommunale pladser forventes desuden at stige i takt med den demografiske udvikling. Ved mangel på korttidspladser vil der komme ekstraudgifter til andre indsatser for denne målgruppe. Manglen vil typisk medføre, at der enten skal betales penge til regionen for at borgerne forbliver indlagt på et hospital eller en sundheds- og omsorgsplads, eller der vil skulle iværksættes særlige og dyre indsatser i borgerens eget hjem. På nuværende tidspunkt er det forventningen, at behovet for nye kommunale korttidspladser vil medføre en ekstra årlig driftsudgift på ca. 3 mio. kr.

I lyset af ovenstående forventes det, at der bliver behov for, at Byrådet tilfører penge til området eller vedtager kompenserende besparelser. Dette vil blive politisk behandles senere.

De direkte økonomiske konsekvenser af opgaveflytningen blev første gang præsenteret for Byrådet i sag nr. 10 den 8. september 2025. De samlede økonomiske konsekvenser vil blive behandlet mere indgående i kommende sager til Sundheds- og Ældreudvalget, Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Dette forventes, at blive behandlet efterhånden, som det bliver muligt at skabe mere klarhed om sundhedsreformens økonomiske konsekvenser.