Grøn mobilitet og mindre trængsel er en samlet proces, som Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget har arbejdet med siden 2023. Den samler arbejdet med ’Trafikal Helhedsplan’ og ’Strategisk Byledelse’. I august 2024 vedtog udvalget en vision, og siden har fokus været på, hvordan aktiv transport (gang, cykel, kollektiv trafik) og målrettede vejudvidelser kan give bedre fremkommelighed for alle og afhjælpe trængsel i byen.

Der er gennemført borgerinvolvering i efteråret 2024 og foråret 2025 samt temamøde i byrådet i januar 2025 forud for inddragelse af alle fagudvalg i februar 2025. I maj 2025 vedtog byrådet en række principper som ramme for det videre arbejde. Principperne er gensidigt afhængige og viser, hvordan transportformerne skal fordeles i byen.

Det næste skridt er at omsætte principperne til en konkret plan, man kan udmønte i fysiske tiltag. Derfor har byrådet til Budget 2026-2029 formuleret følgende:

…”Vi vælger på trafikområdet at videreføre arbejdet med grøn mobilitet og mindre trængsel, prioritere ny asfalt på veje og stier samt udbygge cykelstinettet. Byrådets vision for grøn mobilitet og mindre trængsel skal fremme effektive, klimavenlige og sunde mobilitetsvaner ud fra disse principper: Gående i bymidten, cykler i byen, biler på det overordnede vejnet.

Der er mange anlægsarbejder i gang i og omkring Hillerød by, der kan ses som en slags prøvehandlinger for større ændringer i trafikflowet.

Alle de store og langvarige anlægsarbejder kræver god og tydelig kommunikation til borgerne - både via e-Boks til de direkte berørte og som bredere kommunikation til offentligheden. Det samme gælder mindre eller kortvarige vejarbejder og midlertidige indskrænkninger i trafikken.

Vi afsætter penge til at arbejde med forsøg og prøvehandlinger, så f.eks. flere børn cykler til skole eller flere medarbejdere ved kommunale arbejdspladser vælger at cykle til og fra arbejde.”…

Til arbejdet er der afsat 2 mio. kr., 1 mio. kr. i hvert af årene 2026-2027, bl.a. til at arbejde videre med børn og unges transport til skole og fritid, 15 minutters byen og supplerende trængselsanalyser.

Forvaltningen planlægger en introduktion til arbejdet hos det kommende Arkitektur, Byplan og Trafikudvalg i starten af 2026.

Som afrunding på udvalgets arbejde de sidste to år, får Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget på mødet en status for forvaltningens hidtidige og igangværende arbejde, der sigter mod Budget 2027-2030 og (nødvendige) fremtidige investeringer på kort sigt.

I den seneste byrådsperiode er der anvendt ressourcer til en bred vifte af trafikale analyser, som danner grundlag for den videre dialog om, hvordan kommunens infrastruktur bedst kan imødegå fremtidens behov. Analyserne bidrager samtidig til at belyse hvordan trafikale tiltag af mere restriktiv karakter kan understøtte en omstilling mod øget brug af cykel, gang og kollektiv transport.

GPS-data er anvendt til at analysere den nuværende trafikafvikling og identificere centrale udfordringer. Derudover er kommunens trafikmodel blevet brugt til at vurdere de overordnede trafikale konsekvenser af forskellige tiltag – såsom vejlukninger, hastighedsreduktioner, ensretninger og ombygning af kryds. For at opnå en mere detaljeret forståelse af trafikafviklingen i den sydlige del af Hillerød by, er der opbygget en trafiksimuleringsmodel på mikroniveau. Denne model gør det muligt at analysere trafikstrømme helt ned på kryds- og svingbaneniveau. Simuleringerne er baseret på data fra trafikmodellen og tager højde for den forventede bolig- og erhvervsudvikling frem mod 2030.

På mødet vil forvaltningen ved hjælp af simuleringer af trafikken vise dagens og fremtidens udfordringer med trængsel, men samtidig vise hvordan fremtidens infrastruktur kan afbøde de konsekvenser kommunen såvel som samfundet ser ind i.

På mødet får udvalget også lejlighed til at se flere af de beregninger og vurderinger, der er foretaget de seneste år, bl.a. tidligere stillede forslag til ensretninger i byen samt omfanget af gennemkørende trafik i byen, hvis resultater herunder er gengivet.

Enkelte nedslag fra analyserne

Resultaterne fra GPS-analyserne viser, at blot 5–10 % af trafikken gennem Hillerød er gennemkørende – langt størstedelen har altså et lokalt ærinde. Trafiksimuleringer peger samtidig på, at trafikken i 2030 vil få det endnu sværere ved at bliver afviklet, hvis der ikke gennemføres mere end de allerede planlagte infrastrukturudbygninger. Særligt Peder Oxes Alle og rundkørslen ved Milnersvej/Roskildevej forventes at blive en markant flaskehals med omfattende kødannelser i den sydlige del af byen.

Der har tidligere været ønske om at undersøge effekten af at ensrette Milnersvej, Hostrupsvej og Frederiksgade-Godthåbsvej i en trekant mod urets retning. Tanken bag er, at det vil fredeliggøre bymidten, forbedre trafikafviklingen og skabe plads til cykelsti på Milnersvej.

Forvaltningens analyser viser dog, at ensretningen blot flytter trafikken mellem de tre veje – især væk fra Hostrupsvej – og medfører en trafikstigning på 260 % på Godthåbsvej. Der opnås ikke reel fredeliggørelse af bymidten, og frigives intet vejareal til cykelsti på Milnersvej, da begge spor er nødvendige for at opretholde busdrift i begge retninger. Signalløsninger til opmagasinering af kø er ikke mulige, da de vil skabe lange køer og ineffektiv trafikafvikling.

Et tidligere forslag om at ensrette Langesvej (mod nord) og Helsingørsgade (mod syd) med henblik på cykelstier vurderes også at skabe problemer – især ved det allerede belastede kryds ved Marie Mørks Skole i myldretiden. Problemerne opstår ikke i selve området omkring Langesvej og Helsingørsgade, men som følge af kapacitetsbegrænsninger i bymidten.

Generelt kan man sige at bymidten i Hillerød ikke er designet til ensretning, som man f.eks. kender det fra amerikanske byer, hvor infrastrukturen er opbygget af en fintmasket net af veje. Hillerød by er en ældre købstad og det bærer netværket (vejene) præg af. Kapaciteten på vejene er skrøbeligt, hvilket man også ser ved vejarbejde, hvor forsinkelser i trafikken forplanter sig til store dele af netværket.