Sagen præsenterer en række anbefalinger om bæredygtige byggeri fra Klimarådet, som forelægges Natur, Miljø og Klimarådet til orientering.

Hillerød Kommunes Klimaråd har den 10. juni 2025 afholdt et temamøde om bæredygtigt byggeri. På mødet var der oplæg af Kristina Klaaborg Kjøller, politisk konsulent og Anna Schjerbeck, teknisk konsulent, begge fra Rådet for bæredygtigt byggeri. På baggrund af oplægget og den efterfølgende drøftelse formulerede Klimarådet et notat med følgende anbefalinger.

Anbefalinger fra Klimarådet

Da Hillerød kommune rummer et stort bebygget areal, som er i kraftig vækst, er det af særlig stor vigtighed, at kommunen prioriterer bæredygtigt byggeri og drift af byggeriet højt. Uden en markant og stor indsats på dette område forekommer det meget vanskeligt at indfri kommunes klimamål, som disse er udtrykt i kommunes klimaplan. Hillerød Kommunes Klimaråd skal derfor opfordre byrådet til:

• først og fremmest at øge sit fokus på at bremse væksten af nybyggeri, herunder af boliger, ved fx at fastsætte kvadratmeterloft for nybyggeri i lokalplaner, og på at understøtte renovering af eksisterende bygninger.
• at anvende de nye regler i Planloven om begrønningsprocenter i lokalplaner. Fastsættelse af ambitiøse begrønningsprocenter fører til lavere CO2e-emission indenfor et bebygget areal og vil bidrage til at indfri kommunens biodiversitetsmålsætninger. Flere andre kommuner har allerede indført regler om brug af begrønningsprocenter – fx Gladsaxe, Frederiksberg, Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns Kommune).
• at få udarbejdet, vedtaget og implementeret en kommunal strategi og handleplan for cirkularitet i byggeri. Ifølge en undersøgelse udført for Realdania (”Kortlægning af kommunernes arbejde med cirkulær økonomi i byggeriet”, 2024) har i dag omkring 1/3 af de danske kommuner nu en sådan strategi, som belyser muligheder og sætter ramme for kommunernes facilitering af mere cirkularitet end allerede foreskrevet i Planloven og Bygningsreglementet. Delemner i strategierne er bl.a. fremme af udskiftelige og genbrugelige bygningsdele, solceller på tage og anvendelse af biogene byggematerialer.
• at kommunen igangsætter politiske drøftelser om, hvordan kommunen kan fremme reduktion af forbrugsbaserede udledninger vha. kampagner, oplysningsinitiativer mv. Dette bør ske i en bred og åben dialog med borgere, lokale organisationer og erhvervsliv og kan sigte på fremme af klimavenlige måder at spise, bo og transportere sig på. Da en stor del af CO2e-udledningeren i kommune knytter sig til netop disse områder, bør der ikke blot udføres små pilotprojekter, men arbejdes mere overordnet og strategisk hermed.

Klimarådets notatet i sin helhed er vedlagt som bilag 1.

Forvaltningen har forholdt sig til Klimarådets anbefalinger med fokus på at

• øge fokus på at bremse væksten i nybyggeri, fx ved at fastsætte kvadratmeterloft for boligstørrelse i lokalplaner. Den mest effektive måde at begrænse nybyggeri på bar mark er at undlade udlæg af nye byudviklingsområder i kommuneplanen, for så kan der ikke udarbejdes lokalplan.
• Øge fokus på bæredygtige facadematerialer ved f.eks. at bede bygherre om at undersøger muligheder for mere bæredygtige materialer til facader.
• øge fokus på at understøtte renovering af eksisterende bygninger. Hvortil man i Kommuneplan 2025 har udvidet antallet af bevaringsværdige huse med ca. 900 bygninger med SAVE-værdi 4. Det betyder, at de ikke kan nedrives uden særlig tilladelse.
• anvende begrønningsprocenter i lokalplaner fordi høje begrønningsprocenter fører til lavere CO2 udledning indenfor et bebygget areal og vil bidrage til at indfri kommunens biodiversitetsmålsætninger. Ved udarbejdelse af lokalplaner beregnes allerede i dag den såkaldte biofaktor, som er et udtryk for, hvor stort et plantedække der findes i området før og efter at projektet i lokalplanen er gennemført.
• indenfor planlovens rammer, at arbejde med ressourcebesparende arealplanlægning og udvikling af en kompakt grøn by, stille krav til beplantning, cykelparkering, brug af træ i bebyggelsers ydre fremtræden, placering af solenergianlæg, biofaktor, opsamling af regnvand mm.

Forvaltningens kommentarer samt præcisering af Klimarådets notats faktuelle oplysninger vedr. Generationernes Kvarter kan læses i sin helhed i bilag 2.

Forvaltningen oplyser, at klimarådets anbefaling har relation til mange af de aktiviteter, som allerede er i gangsat jf. klimaplanen; herunder fx

• 1.4.2 Retningslinjer for mindre anlæg for vedvarende energi, om placering af solceller og private mini-vindmøller.
• 1.4.6 Solceller på kommunale bygninger.
• 4.2.1 Genbrug af inventar og byggematerialer, hvor der bl.a. har været afholdt loppemarked med brugt inventar.
• 4.3.1 Byggeri, organisering og DGNB for større entrepriser og renoveringer, hvor byrådet har besluttet, at kommunens større byggeprojekter skal være certificerede. Kommunens større byggeprojekter skal være DGNB-certificerede eller efter en konkret vurdering af projektet planlægges og bygges ud fra principper, som er mere effektive og giver større værdi i forhold til bæredygtighed for det konkrete projekt.
• 6.1.3 Understøtte borgernes fællesskaber og egne initiativer, hvor der blandt andet er etableret et digitalt og fysisk forum, hvor alle borgere kan finde information og mødes om grønne initiativer. Derudover er det i gang sat oplysningskampagner og inviteret til energimesser – begge målrettet borgere.
• 6.1.5 Klimalandsby, hvor der blandt andet arbejdes strategisk med hvordan borgeren kan organisere sig i forhold til at spise, bo og transportere sig energi- og klimavenligt.
• 7.3.1 Fælles viden og fokus på klima i planlægning og udvikling af vores byer.

Derudover oplyser forvaltningen, at der i januar 2023 blev givet orientering til Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget og Natur, Miljø og Klimaudvalget om bæredygtighed i nybyggeri i forhold til nye bestemmelser i bygningsreglementet, som også har til formål at nedsætte CO2-udledningen fra byggeri. Endelig vil der komme implementering af hhv. energieffektivitets- og bygningsdirektiver fra EU i national lovgivning i de kommende år.