Forvaltningen fremlægger til orientering nøgletal på skoleområdet for skoleåret 2024/2025. Tallene bidrager til at give et overblik over centrale nøgletal og udviklingen heri for skoleområdet samt de enkelte skoler i. Nøgletallene bruges bl.a. i skolerenes arbejde med kvalitetsudvikling herunder arbejdet med målsætningerne i 2030 om flere i uddannelse og beskæftigelse.

 

Sagen behandles i Børne- og Skoleudvalget. 

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller,

 denne sag fremlægges nøgletalsrapporten "Brøndby Kommunes Folkeskoler 2025", som er vedlagt som bilag 1. Nøgletalsrapporten giver et samlet overblik over centrale data på skoleområdet fra skoleåret 2024/25 samt udviklingen både lokalt på skolerne og på landsplan.  

 

Følgende områder indgår i nøgletalsrapporten:

 

Kvalificeret brug af data er afgørende i skolernes løbende arbejde med skole- og kvalitetsudvikling og foregår på forskellige niveauer.

 

Det anvendes af skolerne i deres løbende daglige arbejde med at sikre høj kvalitet i læring og trivsel for eleverne. Det sker f.eks. ved at data bruges til at understøtte lærere og pædagogers faglige dialog i klasse- og årgangsteams eller ved at ledelsen arbejder med data på skoleniveau for at kunne identificere centrale områder, der har brug for et særligt fokus.  

 

Data anvendes også de i årlige kvalitetssamtaler mellem forvaltning og skoler til at sætte retning for fælles indsatser, kompetenceudvikling mv. Desuden inddrages data i de årlige skoleudviklingssamtaler mellem politikere, forvaltning, skoler og forældre. Disse samtaler tager udgangspunkt i skolens udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt og i den fælles dialog er brugen af data afgørende.

 

Elevtalsudviklingen viser en stigning i elevtal i kommunen. Især på Brøndbyvester Skole har der været en stigning i elevtallet på 198 elever fra skoleåret 2021-2022 til skoleåret 2024/2025. Der er på Brøndbyvester Skole opsat midlertidig modulbyggeri med fem klasselokaler på indskolingsmatriklen, mens der på udskolingsmatriklen har være gennemført en renoveringsplan, så det muligt for skolen at have seks klassespor pr. årgang. Der arbejdes yderligere på at fremtidssikre kapaciteten for Brøndbyvester skoledistrikt. 
 

Sprog og læring viser, at karaktererne for afgangsprøven i 9. klasse i både dansk og matematik ligger over landsgennemsnittet for både Brøndbyvester og Brøndbyøster Skole. Brøndby Strand Skole ligger markant efter de andre skoler og landsgennemsnittet, men har haft en positiv udvikling især i matematik med en stigning på 0,4 procentpoint fra skoleåret 2023/2024 til skoleåret 2024/2025. Andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik ligger stadig over landsgennemsnit på trods af, at Brøndby er faldet mere end hvad landsgennemsnit er faldet. Vedr. skolernes løfteevne har den store ændring være på Brøndbyvester Skole, hvor skolen er gået fra en positiv løfteevne på 0,6 i skoleåret 2023/2024 til en negativ løfteevne på 0,4 i skoleåret 2024/2025. Resultaterne af sprogvurderingerne viser generelt et behov for en stor indsats på sprogområdet, hvor der især på området omkring ordforråd er et stort behov for en særlig indsats. Brøndby Kommunes inklusionsgrad ligger 2,6 procentpoint under landsgennemsnit i skoleåret 2024/2025.

 

Stærke fællesskaber viser trivselsmålinger for grundskolerne, hvor den generelle trivsel for elever i 4. til 9. klasse viser, at alle tre skoler ligger på 3,5 på en skala fra 1-5, hvor den generelle trivsel på landsplan er 3,6. Hvis man kigger på trivsel for de yngste elever fra 0. - 3. klasse, så ligger Brøndby Strand Skole på 61,7%, hvilket er 7,4 procentpoint over landsgennemsnittet i svarkategorien højeste trivsel. Brøndbyvester Skole ligger på niveau med landgennemsnit og Brøndbyøster Skole ligger 4,7 procentpoint under landsgennemsnittet. Udviklingen i elevfraværet viser, at Brøndby Strand Skole og Brøndbyvester begge har fået ændret udviklingen fra stigninger på elevfravær til enten stagnering eller fald i elevfravær. Brøndbyøster har et fald på 0,1 %, mens UCN har haft en stigning på 0,7 procentpoint fra skoleåret 2023/2024 til 2024/2025. Inklusionsgraden for Brøndby Kommune ligger på 90,1%, hvilket er lavt i forhold til de omkringliggende kommuner.

 

Efter grundskolen viser data over, hvor stor en procentdel af eleverne, som efter endt grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse. 54,3% af de elever, som gik ud af grundskolen i 2023/2024, er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 17,3 procentpoint flere end landsgennemsnittet. Af de elever, som gik ud af grundskolen 2022/2023, er der 87,7% af dem som et år efter, er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 1,8 procentpoint højere end landsgennemsnittet. Den positive udvikling i søgning til ungdomsuddannelser bygger på en prioritet individuel uddannelsesvejledning og samarbejde med ungdomsbyen samt flere forskellige arrangementer som UU-vejledningen står for - alt sammen til at sikre, at de unge og deres familier er godt orienteret i mulighederne efter grundskolen.

For søgning til ungdomsuddannelser efter 9. klasse er der sket et fald i søgningen til 10. klassetilbud, mens der fortsat er stigning i søgningen til erhvervs- og gymnasialuddannelser. Der er stort fokus på at sikre viden om erhvervsuddannelser til elever i Brøndby via et samarbejde med ungdomsbyen, som tilbyder erhvervsforløb for 6. og 7. klasser. Søgningen til juniormesterlæreordningen har gjort, at 12 elever pt. er tilknyttet med ordningen. 

 

Skolerne arbejder med mange forskellige tiltag for at sikre trivsel, overgange, sprog, udvikling af lærernes kompetencer og ikke mindst understøttelse af elevernes læring. En del af de tiltag sker i tæt samarbejde med PPR, dagtilbudsområdet og KUI. F.eks. er opstart på skolelivet et fokusområde med overgangskonferencer, lærere som følger eleverne i overgangene og andre tiltag for at skabe tryghed i forandringer. Derudover er sprog et vigtigt fokusområde, hvor sprogudviklingen hos eleverne igangsættes med afsæt i sprogvurderingerne og der tilrettelægges evt. DSA-støtte. Arbejdet med trivsel sker igennem børnefællesskaber, hvor elever kan støttes og hjælpes ind i fællesskaber. Der er til sagen vedlagt uddybende beskrivelser fra skolerne om de forskellige kvalitetsudviklingstiltag, der arbejdes med på skolerne. 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen har ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.