Den finansielle politik sætter rammerne for, hvordan kommunen kan investere sin ledige kapital samt styre kommunens låntagning i forhold til renteudgifter og risiko. 

 

Kommunen skal ifølge politikken realisere en forsigtig finansiel strategi. Investeringer foretages, så afkastet er størst muligt med begrænset risiko. Minimum 80 pct. af midlerne under ekstern kapitalforvaltning skal placeres i danske stats- eller realkreditobligationer. Op til 20 pct. kan placeres i virksomheds- eller kreditobligationer, mens 10 pct. særskilt kan placeres i aktier. Investeringerne forvaltes af to eksterne kapitalforvaltere, Nykredit og Danske Bank. Politikken fastlægger endvidere de etiske retningslinjer for aktivt ejerskab af investeringerne, som forvalterne skal leve op til. De etiske retningslinjer vedrører de op til 20 pct. af porteføljen, der ikke investeres i danske stats- og realkreditobligationer.

 

Passiver (optagelse af lån mv.) plejes med et tilsvarende forsigtigt sigte.

Den gældende finansielle politik for blev vedtaget i august 2022. Forvaltningen vil fremlægge en opdateret politik til den nye Kommunalbestyrelse til beslutning i første halvår af 2026.

Forvaltningen fremlægger halvårsrapporter med status på politikken i august og februar. Rapporten for 2. halvår 2025 er vedlagt som bilag. Rapporten er opdelt i tre dele:

Placeringsporteføljen/investeringer (aktiver)

 

Kommunens investeringer havde pr. 31. december 2025 en samlet markedsværdi på 486,2 mio. kr. Tabellen nedenfor viser markedsværdien siden 2021, som har været brugt som sammenligningsgrundlag i hele den seneste kommunalbestyrelsesperiode.

 

* SEB’s hidtidige mandat blev overdraget til Nykredit ved årsskiftet 2022/2023.

 

Markedsværdien på 486,2 mio. kr. er 68,3 mio. kr. højere end i 2021. Der er siden 2023 tilføjet ca. 44 mio. kr. til porteføljen, som stammer fra tidligere deponerede midler fra frasalget af forsyningsvirksomheden HMN Naturgas i 2017-2019. Fraregnet dette beløb er markedsværdien steget med 24,3 mio. kr. siden 2021. 

 

Der har i 2025 været et positivt afkast på kapitalaftalerne på 12,5 mio. kr. fordelt med 7,8 mio. kr. fra Nykredit og 3,9 mio. kr. fra Danske Bank. Tabellen nedenfor viser resultatet for aftalerne i perioden 2021-2025.

 

 

Nykredits portefølje er sammensat af 89 pct. obligationer og 11 pct. aktier. Afkastet på 3,0 mio. kr. er lavere end benchmarket. Afkastet fra obligationerne har isoleret betragtet været fornuftigt, mens aktieafkastet har været relativt lavt. Det betyder, at porteføljens samlede afkast er 0,8 pct.-point lavere end benchmarket. Forvalterne bliver ikke målt op imod det samme benchmark, da sammensætningen af porteføljerne er forskellige.

 

Det hører med til historien, at benchmarket i denne sammenhæng er et hårdt sammenligningsgrundlag, da det udgøres af et indeks for aktier generelt og ikke tager højde for, at aktierne hos Nykredit skal leve op til kommunens standarder for aktivt ejerskab (se afsnit nedenfor). Hvis benchmarket havde afspejlet dette, ville forskellen til benchmark "kun" udgøre -0,1 pct.-point. Forvaltningen har drøftet resultatet på aktierne med Nykredit på møde ultimo januar.

 

Danske Bank investerer kun i obligationer og har 2025 haft et relativt højt afkast på 3,0 pct., hvilket er bedre end benchmarket for porteføljen.

 

Afkastet har generelt set være positivt siden 2022, hvor Rudersdal Kommune i lighed med andre investorer havde et negativt afkast pga. en generel stigning i obligationsrenterne. Det gav kursfald på de fleste obligationer. De store tab i 2022 er dog blevet indhentet igen og det samlede afkast i perioden 2021-2025 er 15,8 mio. kr. 

 

Muligheden for at investere i aktier har kun været en del af den finansielle politik fra ultimo 2022. Aktierne er med til at sprede risikoen, da vi fordeler midlerne på flere aktivklasser. Aktierne udgør p.t. 7 pct. af den samlede forvaltede formue. Aktierne bidrog i høj grad til de positive afkast i 2023 og 2024 og har haft en positiv påvirkning på porteføljen generelt på trods af, at resultatet i 2025 har været lavere end benchmarket.

 

Kommunen har som målsætning at opnå højest muligt afkast og samtidig være en ansvarlig investor. Kapitalforvalterne skal følge en række internationalt anerkendte rammer for aktivt ejerskab, herunder standarder udarbejdet af FN og OECD om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

 

Kommunen investerer bl.a. ikke i virksomheder, der er omfattet af internationale sanktioner, krænker menneskerettigheder, producerer våben mv. Der er krav om, at virksomhederne skal støtte udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde, fremme miljømæssig ansvarlighed mv.

 

Kapitalforvalterne har tilkendegivet, at de overholder rammerne i den finansielle politik.

 

Forvalterne skal administrere efter en række risikomål for at leve op til den forsigtige finansielle strategi. I den finansielle politik fra august 2022 er renterisikoen blevet begrænset yderligere for at undgå så store tab på obligationerne som i 2022. Det betyder omvendt, at der ikke opnås så store gevinster, når renterne falder.

 

Risikomålene på kapitalporteføljen er alle overholdt, jf. de opstillede tabeller i bilagene.

 

Kommunens samlede låneportefølje (langfristet gæld) hos KommuneKredit havde en restgæld på 625 mio. kr. pr. 31. december 2025, hvilket er et fald på 38,1 mio. kr. Kommuner kan kun optage lån til afgrænsede formål som energibesparende foranstaltninger, køb og indretning af flygtningeboliger mv. Der i maj 2025 optaget et lån på 33,4 mio. kr. til finansiering af købet af Krogholmgaard. Der er herudover afdraget 37 mio. kr. på de eksisterende lån, mens der ekstraordinært er indfriet lån for 34,5 mio. kr. Den ekstraordinære indfrielse har bl.a. til hensigt at opretholde et sundt forhold imellem kommunens samlede lån og langfristede tilgodehavender. Sidstnævnte falder i disse år, da boligejerne løbende kommunale lån til betaling af ejendomsskatter, jf. Økonomiudvalget den 12. november 2025. 

 

Andelen af fastforrentet gæld er 44 pct., hvilket er over minimumsgrænsen på 20 pct. i den finansielle politik.

 

Det vigtigste risikomål i den finansielle politik er nettovarigheden, som viser, om der er balance i risikoen i aktiv- og passivporteføljen set under ét. Nettovarigheden er -1,1 pct. af låneporteføljen, hvilket er inden for det påkrævede interval mellem -5 og 5. Varigheden (rentefølsomheden) er et udtryk for, hvor meget kursværdien ændrer sig ved en renteændring på 1 procentpoint. Varighedsmålet skal begrænse udsving i porteføljen ved ændringer i renten - både i positiv og negativ retning.

 

Varigheden på selve låneporteføljen er 1,4, hvilket er uden for det påkrævede interval mellem 2 og 6. Der er tale om en mindre afvigelse, men ikke et væsentligt problem i sig selv, da effekten på  kursværdierne er begrænset. Det betyder i praksis, at gevinsten ved en rentestigning (fald i kursværdien af lånene) er lidt mindre end den nedre grænse på 2. Til gengæld er tabet ved et rentefald (stigning i kursen på lånene) også mindre end ved den nedre grænse på 2. Forvaltningen har orienteret om dette forhold i de seneste halvårsrapporter om den finansielle politik. 

 

Risikomålet har været en del af den finansielle politik i en længere årrække, men giver i praksis et for snævert vindue at disponere inden for, når det billigste lån skal vælges. Hvis varighedsmålet skal overholdes i den aktuelle situation, indebærer det fx, at der skal optages nye fast-forrentede lån i en periode, hvor kommunen allerede har en høj andel fastforrentede lån og hvor den lange udlånsrente er forholdsvis høj.

 

Forvaltningen vil i forbindelse med opdatering af den finansielle politik i 1. halvår 2026 overveje en justering af risikomålene på låneporteføljen.