Baggrund

I undersøgelsen "Handicapsagsbarometeret 2025" har Ankestyrelsen set på 385 sager om tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87, fordelt på alle landets kommuner. Det er både sager, hvor borgeren har fået bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og sager, hvor borgeren har fået afslag. Fælles for alle sagerne er, at borgeren ikke har klaget over afgørelsen. Ankestyrelsen har vurderet, hvad udfaldet var blevet, hvis borgeren havde klaget.

Ankestyrelsen oplyser, at resultaterne fra undersøgelsen ikke kan bruges til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling. Det skyldes, at Ankestyrelsen kun har vurderet meget få sager fra hver kommune. Undersøgelsen giver et billede af generelle tendenser på landsplan, som de enkelte kommuners sager har bidraget til. Den enkelte kommune bør derfor forholde sig til egne sager og til egen praksis i forhold til de generelle tendenser, undersøgelsen peger på.

Det daværende Udvalg for Skole, Børn og Familie behandlede i april 2025 en sag om Handicapsagsbarometret 2024, som var en tilsvarende undersøgelse af sager om merudgifter på børnehandicapområdet.

Ankestyrelsens afgørelser 

Som baggrundsviden for denne sag er det vigtigt at kende til de forskellige afgørelser, som Ankestyrelsen kan træffe, når en borger klager over en afgørelse. Ankestyrelsen kan enten stadfæste, hjemvise eller ændre/ophæve kommunens afgørelse:

• Stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
• Hjemvisning betyder, at kommunen skal behandle sagen igen. Det er ikke nødvendigvis fordi, at Ankestyrelsen er uenig i afgørelsen. Det skyldes ofte, at Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst eller tilstrækkeligt begrundet.
• Ændring/ophævelse betyder, at Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse og sætter sin egen afgørelse i stedet.

Afgørelser, som Ankestyrelsen enten hjemviser eller ændrer/ophæver, kaldes med en samlet betegnelse ”omgjorte afgørelser”. 

Handicapsagsbarometret 2025 - Landsplan

Et overordnet resultat af undersøgelsen er, at Ankestyrelsen vurderer, at 48 procent af de 385 sager på landsplan, der indgår i undersøgelsen, ville være blevet omgjort, hvis borgeren havde klaget til Ankestyrelsen. Det ligner data fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling, hvor de i perioden 2021-2023 omgjorde 49 procent af afgørelserne i klagesager om tabt arbejdsfortjeneste. 

Ankestyrelsen har desuden konstateret retlige mangler i 54 procent af de 385 sager. Ankestyrelsen forholder sig til følgende typer af retlige mangler: 

• Utilstrækkelig oplysning af sagen inden afgørelse (officialprincippet)
• Mangelfuld begrundelse for afgørelsen
• Manglende partshøring
• Manglende konkret og individuel vurdering som grundlag for afgørelsen
• Forkert vurdering
• Manglende hjemmel til afgørelsen i loven

Den mest almindelige retlige mangel i undersøgelsen er utilstrækkelig oplysning af sagen i forhold til officialprincippet. Denne retlige mangel finder Ankestyrelsen i 41 procent af sagerne.

Derudover fremhæver Ankestyrelsen, at kommunerne overskrider deres egne fastsatte tidfrister for sagsbehandlingen i 48 procent af sagerne. Borgerne får kun i få tilfælde besked om en ny frist, selvom det er et lovkrav efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Et positivt resultat er, at Ankestyrelsen vurderer, at kommunerne i et stort flertal af sagerne giver korrekt klagevejledning og foretager en helhedsvurdering, som loven kræver.

Handicapsagsbarometret 2025 - Gribskov

Ankestyrelsen har set på fire sager fra Gribskov Kommune, hvor afgørelsen er truffet i foråret/sommeren 2024: Tre sager, hvor borgerne har fået bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og en sag, hvor der er givet afslag. 

Ankestyrelsen har vurderet, at alle fire sager fra Gribskov Kommune ville være blevet hjemvist til genbehandling i kommunen, hvis borgeren havde klaget. En genbehandling i kommunen kan både falde ud til borgerens fordel og til borgerens ulempe.

Det handler i alle fire sager først og fremmest om, at Ankestyrelsen vurderer, at der oplysningerne i sagen er utilstrækkelige i forhold til at kunne træffe en formelt korrekt afgørelse. I tre af sagerne er der utilstrækkelige oplysninger om, hvorvidt borgeren har et indtægtstab som følge af barnets funktionsnedsættelse. I en af sagerne er der utilstrækkelige oplysninger om, hvorvidt der er et nødvendigt pasningsbehov som følge af funktionsnedsættelsen.

I en sag vurderer Ankestyrelsen, at sagen ikke er behandlet inden for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist, og at der ikke er oplyst en ny frist til borgeren.

Endelig vurderer Ankestyrelsen i tre af sagerne, at der ikke er sket inddragelse af barnet. Dette krav blev skærpet, også på børnehandicapområdet, med Barnets lov, som trådte i kraft d. 1. januar 2024.

I alle fire sager er der foretaget en helhedsvurdering, som loven kræver.

Ingen af de fire sager ville være blevet ændret/ophævet, hvis borgeren havde klaget.

Tiltag

Sagsbehandlingen i sager om tabt arbejdsfortjeneste var allerede inden Ankestyrelsens undersøgelse et fokusområde for administrationen, da reglerne og Ankestyrelsens principmeddelelser på dette område er særligt svære at anvende.

Sagerne i undersøgelsen er fra foråret/sommeren 2024. De seneste år har administrationen iværksat følgende tiltag for at styrke sagsbehandlingen på området:

• Opnormering: Teamet, der behandler sagerne om tabt arbejdsfortjeneste, er siden 2023 vokset gradvist fra 2,5 årsværk til 4,5 årsværk. Det har haft stor betydning for teamets mulighed for at overholde den tidsfrist på 12 uger for behandling af nye ansøgninger, som er offentliggjort på kommunens hjemmeside. 
• Ledelsestilsyn: Fire gange om året gennemgår ledelsen sagerne på området for at følge kvaliteten i sagsbehandlingen tæt. Her er der blandt andet fokus på inddragelse af barnet og oplysning af sagerne.
• Arbejdsgange: Arbejdsgangene for behandling af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste er blevet gennemgået og skærpet, blandt andet med fokus på at sikre god sagsoplysning og behandling af ansøgninger inden for den offentliggjorte tidsfrist. Inddragelse af barnet blevet fast praksis i forbindelse med implementering af Barnets lov, også på børnehandicapområdet.
• Afgørelsesskabeloner: Administrationen har de seneste år implementeret et nyt fagsystem på området (DUBU), og i den forbindelse lavet nye skabeloner til afgørelser, som hjælper rådgiverne med at komme hele vejen rundt i oplysningen af sagen.
• Juridisk sparring og rådgivning: Socialområdets jurist deltager i en fast kadence på teammøder i afdelingen. Her drøfter juristen og teamet sager og følger op på afgørelser, der kommer retur fra Ankestyrelsen, med henblik på at drage læring af dem.

Høringssvar fra Handicaprådet

Rådet noterer sig at alle gennemgåede sager i Gribskov Kommune har mangler og ville være blevet hjemvist, såfremt de var påklaget. Rådet anerkender at området er kompliceret, men finder ikke udfaldet af barometerets gennemgang betryggende, og ser gerne, at der sættes yderligere tiltag i værk for at højne kvaliteten. Rådet anerkender, at der er sket en opnormering på området og håber det kan forbedre området.

Administrationens anbefaling

Administrationen vurderer, at der allerede er omfattende fokus på at sikre god sagsbehandling på børnehandicapområdet, herunder i sager om tabt arbejdsfortjeneste. På den baggrund anbefaler administrationen at fortsætte med de tiltag, der allerede er iværksat.