1. Aftalens overordnede formål

Den overordnede hensigt med aftalen er, at fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed.

Jobcenterkonstruktionen skal afskaffes, og kommunerne skal have frihed til at organisere indsatsen efter lokale forhold. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle, og ledige borgere skal have mere indflydelse på deres vej tilbage til job.

Beskæftigelsesindsatsen skal forenkles ved at afskaffe ressourcetunge ordninger og fokusere på de indsatser, der giver mening for borgeren, og som virker. Mængden af regler og særregler i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal reduceres væsentligt, og borgere skal fremover til væsentlig færre samtaler i kommuner og A-kasser.

Udsatte og syge borgere skal mødes med værdighed. Ni ud af ti sanktioner forsvinder for udsatte borgere, og sygemeldte borgere slipper for at skulle møde op i kommunen.

Med afskaffelsen af centrale proceskrav er et centralt element i aftalen rum til lokal politikformulering. Med beslutningen om en ny Uddannelses- og Beskæftigelsespolitik har Helsingør Kommune påbegyndt dette arbejde.

2. Aftalens grundelementer

Aftalen bygger på en række anbefalinger fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats og tager udgangspunkt i seks grundelementer:

1. Forenkling af målgrupper
2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
3. Værdigt sanktionssystem i balance
4. Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
5. Mere plads til a-kasser og private aktører
6. Fra proceskrav til resultatstyring

Ad 1 Forenkling af målgrupper

Borgerne skal have en sammenhængende indsats i beskæftigelsessystemet, der er baseret på den enkeltes behov og ikke bureaukratiske benspænd. Derfor skal fremtidens beskæftigelsesindsats baseres på en ny og mere enkel målgruppestruktur, hvor antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til kun fem målgrupper. En forenklet målgruppestruktur skal give et mindre komplekst system og en mere sammenhængende indsats for de mange borgere, som i dag skifter mellem målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig giver det mulighed for at sanere i særregler og ensrette kravene, så der frigives tid for både borgere og sagsbehandlere uden at gå på kompromis med jobfokus

Center for Job, Borgerservice og Teknologi har påbegyndt arbejdet med at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen ud fra elementerne i forenkling af målgrupperne. Arbejdet forventes at pågå yderligere en periode, indtil ny lovgivning er besluttet og udmeldt.

Ad 2 Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren

Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal udvises større tillid, uden der er nogen, som bliver overladt til sig selv. Fagligheden og initiativretten skal gives tilbage til sagsbehandlerne. En lang række proceskrav afskaffes, og kommunerne får dermed bedre muligheder for at give den individuelle og koordinerende indsats, som kommunerne er forpligtet til.

Fokus på individuelt tilrettelagt indsats er ikke ny i beskæftigelseslovningen, men med afskaffelsen af en række proceskrav, skal arbejdet tilrettelægges ud fra de nye rammer. Dette arbejde er påbegyndt, og Uddannelses- og Beskæftigelsespolitikken forventes at bidrage med målsætninger og prioriteringer for dette arbejde.

Ad 3 Værdigt sanktionssystem i balance

Borgere skal opleve, at de får en værdig behandling i beskæftigelsesindsatsen målrettet deres behov og vej til beskæftigelse. Indsatsen skal være meningsfuld, hvor den enkelte oplever at blive mødt på egne præmisser. Kravene til borgerne skal være gennemskuelige, og den enkelte borger skal have en realistisk mulighed for at leve op til kravene. Borgere med fx fysiske eller psykiske problemer har ikke de samme forudsætninger som andre for at kunne reagere på risikoen for at blive sanktioneret.

Ad 4 Afskaffelse af jobcenterkonstruktionen og frihed i organisering

Organiseringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal i højest mulig grad ske på baggrund af borgernes og de lokale virksomheders behov samt med mindst muligt bureaukrati. Det skal derfor være muligt at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold og med inddragelse af andre aktører i indsatsen. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat være kommunalt forankret, men friere rammer for organiseringen af beskæftigelsesindsatsen skal give bedre mulighed for, at kommunen kan sammentænke forløb og indsatser på tværs af forvaltninger og fagligheder. Dermed vil den enkelte borger opleve en mere sammenhængende indsats.

I arbejdet med formulering af Uddannelses- og Beskæftigelsespolitikken vil det være relevant at inddrage virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt evt. repræsentanter fra civilsamfundet. Samtidig vil arbejdet koordineres op mod Erhvervs- og Vækstpolitikken.

Ad 5 Mere plads til a-kasser og private aktører

Borgere skal have mere indflydelse på deres ledighedsforløb, da borgere selv kan træffe valg i overensstemmelse med deres ønsker og behov. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

Helsingør Kommune er en del af A-kasse-forsøget. Det betyder, at forsikrede ledige er tilknyttet respektive a-kasser de første 4 måneder af ledighedsperioden, hvor det i nuværende forsøg har været de første 3 måneder. Et antal kommuner geografisk afgrænset rundt om København er tilknyttet forsøget med større rolle til private aktører.

Ad 6 Fra proceskrav til resultatstyring

Aktører på beskæftigelsesområdet skal have fokus på, at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse. Styringen af beskæftigelsesindsatsen skal være drevet af resultatstyring frem for proceskrav.

Ligeledes skal der arbejdes med tilfredshedsmålinger. Center for Job, Borgerservice og Teknologi anvender allerede en tilfredshedsmåling på virksomhedsområdet. Med reformen forventes yderligere målinger, hvor det indtil videre er KL, der står for dette arbejde med udvikling og drift af tilfredshedsmålinger.