Sagsprocedure

Social- og Handicapudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Byrådet.

Resume

Ankestyrelsen har gennemgået og samlet resultaterne for handicapsagsbarometret 2025 på børneområdet.

Resultaterne beskrives samlet på tværs af landets kommuner og giver således et billede af kvaliteten i sagerne om tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsens vurdering af de gennemgåede sager fra Greve Kommune indgår i det samlede barometer og beskrives i denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning, og
2. at udvalget godkender, at den fastsatte sagsbehandlingsfrist for ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste ændres fra 10 uger til 12 uger.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 blev det besluttet, at Ankestyrelsen løbende skal undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det sker i form af en årlig undersøgelse af sager fra udvalgte sagsområder fra alle landets kommuner. Denne årlige undersøgelse kaldes handicapsagsbarometret.

I sensommeren 2024 sendte Greve Kommune en række sager med afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 til Ankestyrelsen til brug for undersøgelsen. Formålet med barometret er at belyse, om kommunerne følger regler og praksis på handicapområdet i sager om tabt. Der er tale om sager, som ikke har været påklaget til Ankestyrelsen.

Greve Kommune modtog den 4. december 2025 resultaterne for Greve Kommune, i alt 4 sager (bilag 1).

Resultatet for Handicapsagsbarometret 2025 på landsplan blev offentliggjort 9. december 2025, i alt 385 sager (bilag 2).

Resultat

Greve Kommune havde i de 4 gennemgåede sager truffet afgørelse om henholdsvis bevilling, delvis bevilling og to afslag.

Ankestyrelsen har fundet, at de i 1 ud af de 4 sager ville have hjemvist afgørelsen til fornyet behandling, hvis den havde været påklaget.

Det gælder for denne ene sag omhandlende delvis bevilling, at Ankestyrelsen har fundet, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst (officialprincippet) i forhold til oplysninger om, hvorvidt borgeren har et indtægtstab som følge af barnets funktionsnedsættelse.

Officialprincippet handler om, at inden en myndighed kan træffe afgørelse i en sag, skal der tilvejebringes de faktiske oplysninger, som er nødvendige for at træffe en rigtig afgørelse. Det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten.

På trods af at Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, så er det ikke givet, at afgørelsen/udfaldet ville have været anderledes efter en genbehandling i kommunen. Det handler om, hvorvidt sagen er eller fremstår tilstrækkelig oplyst på afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsen skriver i deres orientering, at resultaterne beskrives samlet for alle 385 sager og giver således et billede af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen af sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste på tværs af landets kommuner. Resultaterne kan ikke anvendes til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling, da antallet af sager fra den enkelte kommune her er for lille til at være repræsentativt for hele kommunens sagsbehandling.

Håndtering

Ved afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste er der tale om flere forhold der tages stilling til i en afgørelse. Der indsamles oplysninger om og vurderes, om barnet er i målgruppen, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at borgeren passer barnet, hvorvidt der er et nødvendigt pasningsbehov som følge af funktionsnedsættelsen, hvorvidt borgeren har et indtægtstab som følge af barnets funktionsnedsættelse samt den konkrete beregning af den tabte arbejdsfortjeneste. I alle sager skal det ligeledes vurderes, om der kan være behov for hjælp og støtte efter andre bestemmelser i barnets lov eller anden lovgivning.

Dén sag der ville have været hjemvist er gennemgået og der er tale om en bevilling på 32 timers ugentlig tabt arbejdsfortjeneste. Administrationen anerkender, at det ikke fremgår tydeligt, hvorvidt borgeren har et indtægtstab som følge af barnets funktionsnedsættelse i højere eller mindre grad end 32 timer ugentligt.

Administrationen havde i forvejen opmærksomhed på, at der i sagerne er større fokus på barnets funktionsnedsættelse og behov end der er på forældrenes arbejdstider, muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet mm. Der vil derfor være et skærpet fokus på forældrenes indtægtstab som følge af barnets funktionsnedsættelse i den fremadrettede sagsbehandling og der vil blive udarbejdet skabeloner til brug for sagsoplysningen.

Administrationen har igennem en årrække haft skærpet fokus på sagsbehandlingen af handicapkompenserende ydelser, hvilket har været tydeligt afspejlet i omgørelsesstatistikken for

påklagede sager, som behandles årligt politisk. Administrationen vil også fortsat have skærpet fokus med sagsbehandlingen af handicapkompenserende ydelser ved vidensdeling, erfaringsdannelse fra Ankestyrelsens praksis, ensartet revurdering af afgørelser i forbindelse med klager mm.

Klagevejledning

Ankestyrelsen har i deres undersøgelse ligeledes vurderet kommunens klagevejledning. Det fremgår af undersøgelsen, at der i alle afgørelser er givet klagevejledning. Det fremgår dog, at klagevejledningen ikke opfylder forvaltningslovens regler. Ankestyrelsen vurderede i Handicapsagsbarometeret 2024, at samme klagevejledning opfyldte forvaltningslovens regler. Det fremgår af administrationens dialog med Ankestyrelsen, at de har haft fokus på drøftelser af klagevejledninger i deres undersøgelse for 2025. Det har ikke været muligt at få uddybet, hvilken mangel Ankestyrelsen mener at Greve Kommunes klagevejledning har. De har dog generelt udtalt, at de har set mangler i form af, at det ikke er tydeligt hvordan man kan klage, da dette både kan ske mundtligt, skriftligt og digitalt samt hvordan man konkret klager. De har ligeledes set mangler i form af hvornår klagefristen udløber, da dette er forskelligt alt efter om klagen fremsendes digitalt eller ved fysisk brev/mundtligt.

På den baggrund har administrationen udarbejdet udkast til ny klagevejledning, som ligeledes er blevet sprogligt opdateret og fremadrettet danner grundlag for klagevejledningen i alle børnesager. Opmærksomheden er ligeledes udbredt til den øvrige administration, hvor der også træffes afgørelser. Der er vedhæftet tidligere og udkast til ny klagevejledning (bilag 3).

Administrationen vurderer, at den tidligere klagevejledning ikke har haft betydning for borgernes retssikkerhed og at alle borgere har haft mulighed for at indgive deres klage enten mundtligt, fx direkte til deres familierådgiver eller skriftligt.

Offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og faktiske sagsbehandlingstider

Ankestyrelsen har ved nyt brev den 9. december 2025 til landets kommuner gjort opmærksom på, at de deltagende kommuner har udfordringer med at overholde de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Kommunerne overskrider deres egne fastsatte frister i 48 procent af sagerne, og i 42 procent af disse sager overskrider kommunerne fristen med ti uger eller mere. Kun i få tilfælde får borgeren besked om en ny frist, selvom det er et lovkrav (bilag 4).

Tilsvarende udfordringer gjorde sig gældende i de to handicapsagsbarometre fra 2024 om merudgifter til henholdsvis børn (tidligere servicelovens § 41) og voksne (servicelovens § 100), hvor kommunerne i henholdsvis 46 og 51 procent af sagerne ikke overholdt deres egne fastsatte sagsbehandlingsfrister.

Ankestyrelsen har på denne baggrund besluttet, at kommunalbestyrelsen skal orientere Ankestyrelsen om kommunalbestyrelsens/udvalgets behandling af handicapsagsbarometret vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, herunder om hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte.

Hensigten med offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er at sikre, at borgeren altid kan finde information om, hvor længe vedkommende (maksimalt) skal vente, før kommunen har truffet afgørelse indenfor et konkret sagsområde. Hvis der er uoverensstemmelse mellem sagsbehandlingsfrist og sagsbehandlingstid gennem en længere periode - hvis sagsbehandlingsfristen på hjemmesiden ikke svarer til sagsbehandlingstiden i praksis - skal kommunen opdatere fristen på hjemmesiden. Ankestyrelsen har ikke et entydigt svar på, hvornår en frist er retvisende, men de har tidligere accepteret frister, der er retvisende i 80-90 % af de afgjorte sager.

Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at overholde sagsbehandlingsfristen i en given sag, skal kommunen give borgeren skriftlig besked om, hvorfor sagen endnu ikke er afgjort. Kommunen skal også fortælle borgeren, hvornår vedkommende kan forvente en afgørelse.

Administrationen har i den forbindelse udarbejdet opgørelse over den faktiske sagsbehandlingstid på nye ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste og kan se, at overskridelse af sagsbehandlingsfristen primært skyldes to årsager, eventuelt i kombination. Sagsbehandlingen påbegyndes mere end 3 uger efter modtagelse af ansøgningen og/eller der indhentes lægeudtalelser, statusser eller lignende, som besvares sent eller som ikke besvares tilstrækkeligt, hvorfor de skal indhentes på ny.

Alt efter hvilken opgørelsesperiode man benytter, så vil det kræve en fastsat sagsbehandlingstid på mellem 12 og 15 uger, førend 80 % af de afgjorte sager træffes inden for fristen. Administrationen vurderer at under normale omstændigheder, vil den realistiske sagsbehandlingstid være 12 uger.

Administrationen vurderer på den baggrund, at den fastsatte sagsbehandlingsfrist for ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste bør ændres fra 10 uger til 12 uger, for at den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist er retvisende. Administrationen vil ligeledes have skærpet opmærksomhed på at sende orienteringer om overskridelse af sagsbehandlingsfrister til borgerne.

Administrationen forelægger årligt en sag for Social- og Handicapudvalget om de faktiske sagsbehandlingstider på en lang række sagsområder. Administrationen vil i den forbindelse have skærpet opmærksomhed på, om der for sagområderne er grundlag for at fastsætte og offentliggøre andre tidsfrister end de allerede eksisterende.

Lovgrundlag

Barnets lov § 87
Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2
Retssikkerhedslovens § 79 a

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.

Høring

Handicaprådet er høringsberettiget. Svarfristen er den 1. februar 2026, kl. 15.00.