I forbindelse med budgetaftalen for 2026 er der afsat 2,1 mio. kr. i 2026 og 5,0 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til at understøtte folkeskolen. Samtidig får kommunen ca. 1,2 mio. kr. i forbindelse med folkeskolens kvalitetsprogram til styrket indsats i dansk og matematik, Juniormesterlære, øget aktivitet i fritidstilbud m.m. (se bilag). Heraf er der brugt 500.000 kr. til Juniormesterlære og 20.000 kr. til differencen mellem øget tid i fritidstilbuddet og indførelsen af timebanken. 

I forbindelse med indførelsen af Folkeskolens kvalitetsprogram skal elever være mere i SFO og mindre i skole svarende til 2 timer ugentligt. Det har betydet en forhøjelse til SFO'erne på 1,075 mio. kr., hvoraf 511.000 kr. bliver modregnet til forældrebetaling, søskendetilskud og friplads. Derfor er der ud af de 1,2 mio. kr. afregnet, så SFO'en har fået tilføjet 563.000 kr. Dette er dækket af indførelsen af skolens timebank, der reducerede tildelingen til skolerne med 543.000 kr. De resterende 20.000 kr. er finansieret igennem tilskuddet på 1,2 mio. kr.

Det vil sige, at der er yderligere 680.000 kr., der kan tilføres folkeskolerne, så puljen er på 5,680 mio. kr. i alt. 

Skole- og Dagtilbudsudvalget bedes drøfte de overordnede principper for, hvordan de øgede midler skal fordeles på skolerne. På baggrund af tilbagemeldingerne fra udvalget vil forvaltningen udarbejde et udkast til en ny tildelingsmodel, som udvalget vil få forelagt til beslutning og videre behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Turismeudvalget og kommunalbestyrelsen.  

Forvaltningen har udarbejdet/tilrettet forskellige tildelingsmodeller, som kan bruges i drøftelserne. Alle modellerne er med til at understøtte Fællesskabende læringsmiljøer herunder faglige løft og/eller Folkeskolens kvalitetsprogram.

Der er lavet beregninger på følgende 6 områder:

1. Samlæsning ved små klasser

Skolerne bliver i dag reduceret i deres tildeling til en klasse, hvis klassen har under 15 elever, idet der er en forventning om, at man i et vist omfang kan samlæse med andre klasser. Denne tildeling rammer hårdest på de små skoler, da de har flest årgange med få elever.

Nedenstående forslag vil ændre på denne reduktion, således at klasser med 15 elever eller under ikke reduceres så kraftigt i starten. Med det nye forslag skal man ned på 13 elever, før der reduceres. Fra klasser med 2 til 13 elever reduceres der med 5 % mindre.

Denne ændring gavner fortrinsvis de mindre skoler, der bliver reduceret på de fleste af deres klasser på nuværende tidspunkt. Tildelingsmodellen vil stadig lægge op til, at man samlæser nogle klasser i nogle fag, bare i en mindre grad end tidligere, idet reduktionen først begynder, når der er 13 elever i klassen.

Ændringen giver skolerne mere fleksibilitet i deres organisering. Det kan fx kan bruges til holddeling, co-teaching eller lignende tiltag, der underbygger de Fællesskabende læringsmiljøer og som dermed kan være med til at højne kvaliteten af undervisningen. 

2. Flere bøger i undervisning (fra kvalitetsprogrammet)

Dette forslag medfører, at der lægges 90 kr. af til undervisningsmaterialer til hver elev. Dette er et tiltag fra Folkeskolens kvalitetsprogram og er derfor en del af de ca. 680.000 kr., kommunen har fået i den forbindelse. Jf. elevtalsprognosen vil det betyde en budgettilførsel på 297.638 kr. (se tabel nederst i sagsfremstillingen).

At tilføre midler til flere bøger i undervisningen er en investering, der både løfter kvaliteten for eleverne og skaber mere lige vilkår på tværs af kommunens skoler. Det er desuden med til at understøtte, at der kan ske mere læring væk fra skærmene, som for nogle elever kan være medvirkende til at højne indlæringen. Midlerne fordeles pr. elev og gavner derfor alle skoler. 

3. Ledelsestid

Tidligere blev skolerne reduceret i ledelsestid, hvis der var færre end 100 elever på en matrikel. Det nye forslag betyder langsommere indfasning, så der startes med en reduktion på 25 % i stedet for 50 % når en matrikel når under 100 elever. Det giver mere ledelsestid til de små skoler med under 100 elever. Det betyder samtidig, at meget små matrikler med meget få elever vil blive reduceret mere. Den økonomiske ændring fremgår i tabellen under økonomiafsnittet.

Denne ændring vil medføre øget ledelsestid til fx at øge opmærksomheden og understøttelsen af Fællesskabende læringsmiljøer, hvilket er medvirkende til at hæve kvaliteten af undervisningen. 

4. Skolesekretær

I dag bliver der brugt langt flere midler til skolesekretærer, end skolerne får i deres tildeling. Med denne ændring vil der gives flere ressourcer til skolesekretærer, således tildelingen i højere grad stemmer overens med det faktiske forbrug. Denne ændring vil i det store hele hjælpe alle skoler. 

Tillægget ændres fra 548 timer (0,28 årsværk) til 962 (0,5 årsværk). Hvis man har flere afdelinger, får man ekstra 481 timer (0,25 årsværk) frem for 233 timer (0,12 årsværk).

Denne model vil betyde, at skolerne ikke skal finde midler andre steder i budgettet (fx fra fagpersonalets budget) til sekretærtid, og at de allokerede ressourcer til fx undervisning kan forblive i undervisningen og dermed bruges til at højne kvaliteten. 

5. Matrikeltilskud

Alle skoler får et matrikeltilskud pr. afdeling. Med dette forslag forhøjes tilskuddet med 55.000 kr. pr. afdeling. På nuværende tidspunkt får skolerne 70.980 kr. og med det nye tilskud får de 125.980 kr. pr. matrikel. Dette gælder dog ikke Campus 10.

Dette gavner alle, men små skoler vil få flere midler pr. barn, end større skoler. Fx vil Nordagerskolen og Espe Skole få samme tildeling trods stor forskel på elevtal. Matrikeltilskuddet dækker køb, som alle skoler skal have uanset børnetal fx til bibliotek, inventar m.v. Forslaget vil betyde, at skolerne kan bruge flere ressourcer på selve undervisningen, da der ikke skal trækkes så mange ressourcer fra undervisningspuljerne ud til inventar.

6. Flere ressourcer til matematik og dansk (fra kvalitetsprogrammet)

Forslaget vil øge ressourcerne med 2 % i dansk og matematik. Dette hænger sammen med det nye kvalitetsprogram, hvor der er et fokus på de 10 % svageste elever i de to fag. Ved at justere i ressourcerne får skolerne ekstra ressourcer til disse fag, der fx kan bruges på elever med særlige behov, holddannelse, co-teaching eller lignende, hvilket samlet set vil hæve kvaliteten af undervisningen. Dette gavner alle og er en elevtildeling, så midlerne bliver fordelt ligeligt pr. elev. 

Den økonomiske tildeling kan ses under økonomiafsnittet.