I de økonomistyringsprincipper som har været gældende i perioden 2023-2026 har der været måltal på Driftsoverskud, Anlægsniveau og Likviditet.

I 2026 er måltallene følgende: 

Driftsoverskud: 155 mio. kr. 

Anlæg (Kr. pr. indbygger): 1.900 kr. 

Gennemsnitlig kassebeholdning: 147 mio. kr. 

Der har for alle tre mål været en stigende profil over de seneste 4 år, som delvist har afspejlet en justering for pris- og lønstigninger og delvist har været et ønske om at øge målene. 

Derudover har der været et princip, om at der skal afdrages mere på lån end der optages. I de nye principper droppes målet om driftsoverskud. Kommunens driftsoverskud skal kunne dække udgifterne til anlæg samt til ydelserne på kommunens lån, og til at opbygge likviditet. Et driftsoverskud er i praksis et resultat af andre prioriteringer, og når der er fastsat klare mål for for likviditet, anlæg og gæld bliver et særskilt mål for driftsoverskud overlappende. Kommunens reelle økonomiske robusthed afspejles bedst i likviditeten, da et mål for dette både inkluderer driftsresultater, anlægsforbrug, låneoptag mv. 

I marts fremlægges de nye økonomistyringsprincipper til politisk behandling og her fremgår de nye økonomiske mål. Heri udgår målet for driftsoverskud.

Anlægsmål

For hele perioden sættes et mål for et minimum anlægsniveau på 2.000 kr. pr. indbygger. Dette er svarende til ca. 83 mio. kr. Anlægsbudgettet til budget 2026 var på ca. 84,7 mio. kr.

Ved at medtage et mål for investeringer i anlæg lægges der en klar linje for, hvor meget der som minimum bør investeres. Budgettet til anlægsprojekter skal sikre, at kommunens aktiver som f.eks. bygninger, institutioner, veje og tekniske anlæg løbende vedligeholdes og ikke bliver udsat for store vedligeholdelsesefterslæb. 

Et mål for anlægsinvesteringer vil ligeledes understøtte strategiske flerårige investeringer som f.eks. institutionsmoderniseringer, klimatilpasninger eller campus i Hobro, da disse kræver et stabilt økonomisk fundament. Et mål for anlæg sikrer derfor, at større investeringer ikke skubbes eller reduceres i år, hvor der er et lavere økonomisk råderum.

Likviditetsmål

Der afsættes ligeledes et mål om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 150 mio. kr. Forventningen til likviditeten ultimo 2025 er på ca. 219,7 mio. kr. Likviditetsmålet beregnes som den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (kassekreditreglen). Det er det måltal som Indenrigsministeriet benytter og set som kommunerne sammenlignes på baggrund af.  

Kommunens likviditet er den “pengekasse”, der bruges til at betale alle løbende udgifter – løn, ældrepleje, skoler, anlæg osv.
En sund likviditet betyder, at kommunen f.eks. kan håndtere uforudsete udgifter (f.eks. energiprisstigninger), sikre at større anlægsprojekter kan gennemføres som planlagt, kommunen undgår at komme under statens skærpede tilsyn eller at kommunen undgår at bremse driften eller udsætte investeringer.

Et for lavt niveau betyder, at kommunen mister handlefrihed – og i yderste konsekvens skal lægge en plan for genopretning efter krav fra Indenrigsministeriet.

Et for højt niveau betyder derimod, at kommunen opsparer flere penge, end der reelt er behov for, og dermed holder for mange skattekroner tilbage, som burde bruges på service eller investering.

Derfor er det vigtigt, at der fastsættes et klart og realistisk mål for kommunens likviditet.

Mariagerfjord Kommune har I de sidste to byrådsperioder haft et mål om en løbende stigende likviditet. Med dette måltal hæves niveauet til en likviditet på 150 mio. kr., og fastholdes gennem hele byrådsperioden.

Det bemærkes, at hvis der sker ændringer i de forudsætninger, som ligger til grund for det foreslåede niveau på 150 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet, vil administrationen forelægge forslag til Byrådet om ændring af målet. Dette kan f.eks. være i forbindelse med aktivering af garantier af en størrelse, der fordrer at kommunen bør have en højere kassebeholdning i det tilfælde at en garanti skal indfries.

Afdrag af lån

Til sidst fastholdes målet om, at der skal afdrages mere på kommunens gæld end kommunen optager. På sigt vil dette betyde, at kommunes økonomiske forpligtelser til renter og afdrag falder. Mariagerfjord Kommune har udgifter på renter og afdrag til KommuneKredit på ca. 50 mio. kr. om året. Til sammenligning blev der i årene 2022-2025 i gennemsnit optaget lån for ca. 33 mio. kr. pr. år. Kommunens låneoptag styres af den Finansielle Strategi, som blandt andet sætter retningslinjer for hvor stor en andel af lånene må være med variabel rente. P.t. er der en grænse som siger, at kommunen maksimalt 30 % af kommunens lån må være variabelt forrentede (pt. er 22,6% variabelt forrentede). Pr. 31-12-2025 havde kommunen lån i kommunekredit for 455 mio. kr. (ekskl. lån til ældreboliger)