Byplan har gennem de seneste fire år haft et særligt fokus på håndteringen af lovliggørelsessager. Det har betydet, at antallet af afsluttede sager årligt er mere end fordoblet – fra 45 i 2021 til 103 i 2025. Trods denne udvikling er der fortsat et betydeligt antal uafsluttede sager. Se bilaget med graf over afsluttede lovliggørelsessager pr. år.

 

I budgetaftalen af 8. oktober 2025 blev der afsat midler til et fireårigt projekt med to årsværk til at reducere sagsbunken. Der er pr. 1. januar 2026 ansat to medarbejdere, og Arkitektur- og Byplanudvalget vil løbende få status på afviklingen.

 

De to nyansatte skal primært arbejde med de ældste sager og vil indledningsvist gennemgå sager fra perioden 2009-2020.

 

En lovliggørelsessag opstår typisk ved, at en borger klager over et ulovligt forhold i nabolaget. En stor del af lovliggørelsessagerne er af ældre dato. Den ældste verserende sag er fra 2009 og vedrører indretning af erhverv i en ladebygning. Sagen forventes behandlet i starten af 2026. Herefter vil den ældste sag være fra 2013. Det er forvaltningens vurdering, at der i flere af disse sager ikke kan kræves fysisk lovliggørelse som følge af myndighedspassivitet. Se bilag med graf over sager fordelt på oprettelsesår.

 

Myndighedspassivitet opstår, når forvaltningen har kendskab til et muligt ulovligt forhold, men ikke handler inden for en rimelig tid. Passiviteten indtræder først, når ejer er orienteret om, at forvaltningen kender til forholdet, og der herefter fortsat ikke reageres inden for en rimelig periode.

 

Ved vurderingen af, om myndighedspassivitet er indtrådt, indgår flere parametre, herunder:

 

Generelt gælder, at jo større beskyttelseshensyn, desto længere tid kan der gå, før passivitet indtræder. Forhold vedrørende f.eks. beskyttet natur, fredning eller brandkrav tåler derfor en længere reaktionstid end mindre forhold som skure, hegn eller mindre terrænreguleringer.

 

Når der er indtrådt myndighedspassivitet, kan der ikke kræves fysisk lovliggørelse. Forholdet betragtes dermed som lovligt. Hvis forholdet senere ønskes ændret, skal gældende regler overholdes.

 

Forvaltningen vil gennemgå sagerne fra 2013-2020 med henblik på at vurdere, om der er indtrådt myndighedspassivitet. Sager, hvor dette er tilfældet, lukkes. Det drejer sig typisk om sager om mindre terrænreguleringer, sekundær bebyggelse, mindre overtrædelser af vejbyggelinjer m.m., hvor der i en længere periode ikke har været foretaget sagsbehandling.

 

Disse sager afsluttes med en skriftlig afgørelse med klagevejledning. Afgørelsen vil beskrive, hvorfor forholdet anses for lovligt, og at gældende regler skal overholdes ved senere ændringer.

 

Det indebærer, at flere ulovlige forhold vil blive godkendt, selv om de ikke følger nuværende praksis. Dette kan medføre utilfredshed blandt naboer og borgere, der har klaget over forholdene.

 

For at undgå passivitet fremover vil forvaltningen regelmæssigt gennemgå lovliggørelsessager og løbende orientere parterne om, at deres sag fortsat er under behandling, samt hvornår der kan forventes en afgørelse.