Beskæftigelsesreformen markerer en frisættelse af beskæftigelsesområdet, hvor fokus flyttes fra proceskrav og kontrol til værdighed og tillid. Formålet er at give borgerne mere meningsfulde og individuelt tilpassede forløb – og samtidig mindske antallet af statsligt bestemte procesregler.

Aftalen indeholder seks hovedoverskrifter:

1. Forenkling af målgrupper
2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
3. Værdigt sanktionssystem i balance
4. Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
5. Mere plads til a-kasser og private aktører
6. Fra proceskrav til resultatstyring

Med reformen følger en forventet national besparelse på 2,6 mia. Kr. i 2030. I Mariagerfjord Kommune svarer det til cirka 16,6 mio. kr.

I Mariagerfjord Kommune er den overordnede økonomiske ramme for besparelserne beskæftigelsesområdet fastlagt af det tidligere Udvalg for Arbejdsmarked og Uddannelse. Endvidere vedtog det tidligere udvalg i september syv politiske pejlemærker, som sætter den strategiske retning for implementeringen af beskæftigelsesreformen.

På baggrund af disse beslutninger er der nedsat 11 designgrupper, som arbejder med at udvikle den fremtidige beskæftigelsesindsats inden for de fastlagte økonomiske og politiske rammer.

Det nye Udvalg for Arbejdsmarked og Uddannelse er nu trådt i kraft og har det overordnede politiske ansvar for den videre proces. Udvalget skal træffe de endelige beslutninger om, hvordan den fremtidige beskæftigelsesindsats konkret skal udformes. I den forbindelse har udvalget mulighed for at genbesøge og eventuelt justere de politiske pejlemærker som led i den videre proces.

Den 1. februar 2026 træder første del af lovgivningen i kraft. Det resterende træder i kræft den 1. juli 2026 og den 1. januar 2027.

De elementer, som træder i kraft fra den 1. februar 2026, er beskrevet herunder.

Frihed i organisering
Fra 1. februar har kommunerne større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold og vurdere, hvad der bedst understøtter den lokale indsats. Det indebærer mulighed for at placere dele af beskæftigelsesindsatsen organisatorisk under andre forvaltningsområder, eksempelvis socialområdet. Kravet om, at beskæftigelsesindsatsen skal være samlet ét sted under betegnelsen ”Jobcenter” med fælles navn og visuel identitet, er ophævet. Udvalget skal på et selvstændigt punkt i foråret tage stilling til, om der ønskes ændringer i Jobcenterets navn og visuelle identitet, herunder fælles navn, grafisk design og logo.

I Mariagerfjord Kommune er det i forbindelse med konstitueringen taget stilling til, at beskæftigelsesområdet stadig er samlet og under Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelses ansvarsområde. Samtidig er der nedsat en designgruppe, som skal sikre en fortsat tæt kobling til socialområdet og udvikling af en fælles indsats.

I de kommende fire år er det et krav, at de politiske drøftelser og beslutninger om beskæftigelsesindsatsen skal være forankret i ét udvalg for at sikre et tydeligt lokalpolitisk fokus i overgangsperioden. I Mariagerfjord Kommune er dette som nævnt Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.

Ny tilgang til opfølgning på beskæftigelsesområdet
Det skærpede statslige tilsyn afskaffes fra 1. februar. Tidligere blev kommuner, som ikke levede op til de fastsatte proceskrav i beskæftigelsesindsatsen, underlagt en skærpet opfølgning. Hvis manglerne ikke blev rettet, kunne kommunen i sidste ende blive sat under administration med statslige krav til, hvordan beskæftigelsesindsatsen skulle indrettes.

Fremover skal beskæftigelsesindsatsen i mindre grad styres af formelle krav og i højere grad have fokus på resultater. Skærpet tilsyn afskaffes derfor, da det i praksis har medført et uforholdsmæssigt stort fokus på formelle krav frem for effekten af indsatsen.

Den statslige opfølgning vil fremover være resultatbaseret og have fokus på, om kommuner og a-kasser lykkes med at få borgere i job eller uddannelse, sikre varig tilknytning til arbejdsmarkedet samt på borgernes og virksomhedernes tilfredshed med indsatsen. Den nye opfølgningsmodel træder i kraft i januar 2027. Udvalget orienteres om den nye opfølgningsmodel i udgangen af 2026.

Forenkling af målgrupper og færre overgange
Mange borgere oplever i dag lange og uoverskuelige forløb med gentagne målgruppeskift uden tydelig effekt i forhold til beskæftigelse. Derfor indeholder beskæftigelsesreformen en forenkling af målgrupperne, sådan at man går fra 13 til 5 målgrupper. En reduktion i antallet af målgrupper skal skabe større sammenhæng og kontinuitet for både borgere og sagsbehandlere gennem færre ydelses- og sagsbehandlerskift.

Som led i denne forenkling afskaffes blandt andet ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalideringsordningen, særlig støtte samt en række rettigheder knyttet til indsatsen. Borgere, der ikke længere kan få forlænget sygedagpenge, overgår til en reduceret sygedagpengesats. De nye målgrupper træder først i kraft den 1. januar 2027, men allerede fra 1. februar 2026 afskaffes ressourceforløb, og der lukkes for adgang til revalidering.

Afbureaukratiseringen indgår som en del af designgruppernes arbejde og vil danne ramme for den fremtidige beskæftigelsesindsats.

Afskaffelse af krav om læse- skrive og regnetest
Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes fremover af samme regler som øvrige kontanthjælpsmodtagere. I den forbindelse afskaffes særregler, herunder krav om gentagen aktivering, ret til mentorstøtte samt obligatoriske læse-, skrive- og regnetest. Krav om læse-, skrive- og regnetest afskaffes fra 1. februar 2026.

Kommunen har fortsat mulighed for at tilbyde relevante indsatser og anvende læse-, skrive- og regnetest efter behov.

Også denne del af afbureaukratiseringen indgår som et element i designgruppernes arbejde og vil danne ramme for den fremtidige beskæftigelsesindsats.

AI hjemmel til kommuner
Kunstig intelligens har et betydeligt potentiale til at effektivisere den kommunale beskæftigelsesindsats og frigøre ressourcer til borgernære indsatser. Med beskæftigelsesreformen får kommunerne fra den 1. februar lovhjemmel til at anvende kunstig intelligens i opgaveløsningen, herunder til at forbedre match mellem ledige og virksomheder på Jobnet samt til at støtte borgerne i jobsøgningen på baggrund af kvalifikationer, erfaring, uddannelse, geografi og aktuelle jobmuligheder.

Som led i dette nye mulighedsrum skiftede Jobcenteret i efteråret fagsystem. Fagsystemet anvendes af medarbejdere og ledere til at tilgå oplysninger om borgernes sager, skrive journalnoter fra samtaler og møder, følge sagsbyrder samt kommunikere med borgerne. Det nye fagsystem giver samtidig mulighed for at anvende kunstig intelligens som støtte i den daglige opgaveløsning.

I systemet kan kunstig intelligens blandt andet anvendes som dialogstøtte, hvor samtaler med borgerne understøttes gennem løbende transskribering og forslag til journalnoter og aftaletekster i realtid. Derudover kan funktionen Summa give sagsbehandlerne et hurtigt overblik over borgerens sag gennem en samlet opsummering, mens Lexi fungerer som en søgefunktion, der giver adgang til relevant viden, vejledninger og svar på spørgsmål inden for beskæftigelsesområdet.

I arbejdet med den nye beskæftigelsesindsats er der et generelt fokus på, hvordan kunstig intelligens kan bruges i jobcenteret. Derfor ser hver designgruppe på, hvordan AI kan bidrage til forbedringer inden for deres områder.

Designgruppen for Digitalisering af borgerrettede løsninger har særligt fokus på at afsøge mulighederne for at anvende kunstig intelligens til at styrke den måde, borgerne møder og interagerer med Jobcenteret på, herunder gennem mere målrettede, tilgængelige og brugervenlige digitale løsninger. I den økonomiske ramme som Udvalget Arbejdsmarked og Uddannelse vedtog i oktober 2025 indgår en investeringen på 0,5 mio. kr. til digital vejledning og tilbud. Investeringen kan blandt andet bruges til anvendelsen af nye AI-værktøjer. 
 

Krav om én indgang for virksomheder
En øget frisættelse af beskæftigelsesindsatsen kan medføre større forskelle i kommunernes kontakt med virksomhederne. Derfor skal virksomhederne fra 1. februar have én klar og tydelig indgang til virksomhedsservicen i hver kommune, så adgangen til rekruttering af arbejdskraft er enkel og overskuelig. Kommunerne skal fortsat tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft i tilrettelæggelsen af indsatsen.

I Mariagerfjord Kommune er virksomhedsservicen forankret i Job- og virksomhedsservice, hvor virksomheder kan henvende sig omkring rekruttering, fastholdelse af arbejdskraft, partnerskaber med mere. Dette understøtter de tilbagemeldinger, der blev givet på advisory board-mødet den 15. december 2025, hvor virksomhederne efterspurgte nem og tydelig adgang til kommunen. Designgruppen for En stærk virksomhedsservice er i gang med udviklingsarbejdet af den nye indsats ud fra det politiske pejlemærke om ”et stærkt virksomhedssamarbejde, der tager udgangspunkt i borgernes behov”.