Med sundhedsreformen flyttes en række af de nuværende kommunale sundhedsopgaver til regionerne fra den 1. januar 2027. Ansvaret for samarbejdet om opgaverne vil være placeret i sundhedsrådene, hvor forretningsudvalget og regionsrådet har ansvaret for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet.

De fire kommunale opgaver, hvor myndighedsansvaret og det økonomiske ansvar overgår til regionen, er:

• Akut sygepleje
• Sundheds- og omsorgspladser (svarende til 70 % af de nuværende midlertidige pladser)
• Patientrettet forebyggelse
• Specialiseret rehabilitering, herunder dele af den mest avancerede genoptræning.

Driften af de fire områder kan fra 2027 varetages efter tre forskellige modeller

• Det Forberedende Regionsråd Østdanmark kan beslutte, at regionen varetager driften af opgaverne i en kommune fra 2027. Der indgås en delingsaftale om, hvordan aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte overdrages fra kommune til region.
• Det kan aftales, at kommunen varetager driften på vegne af regionen, som dog fastholder myndigheds- og finansieringsansvaret. Aftalegrundlaget vil være såkaldte ”horisontale samarbejdsaftaler”, hvor kommune og region skal beskrive det fælles grundlag for samarbejdet samt de formelle rammer ift. økonomi og organisering.

• Regionen kan pålægge en kommune at fortsætte driften af en konkret opgave frem til udgangen af 2028 for at sikre forsyningssikkerheden. Der indgås ikke en horisontal samarbejdsaftale, men kommunen afregnes ift. udgifterne ved at drive indsatsen.

Hvis der skal indgås horisontale samarbejdsaftaler, skal Forberedende Regionsråd Østdanmark og den enkelte kommunalbestyrelse godkende disse inden 1. april 2026. Byrådet skal derfor afklare, om der er ønske om at indgå aftaler med regionen om, at Helsingør Kommune varetager driften af et eller flere områder for Region Østdanmark, og på hvilke vilkår, det skal ske.

På tværs af opgaverne lægges der op til, at en aftale er gældende for 2027-2028 og med et opsigelsesvarsel på ni måneder. Samtidig beskrives det, at en samarbejdsaftale skal evalueres efter to år med henblik på, at sundhedsrådet kan vurdere, om samarbejdet om kommunal drift fortsat vil være den bedste driftsmodel for opgaven. Kommunerne vil for 2027 få tildelt, den økonomi som har været afsat til driften af den pågældende opgave. For 2028 kan der komme budgetmæssige justeringer. Kommunerne er forpligtet til at overholde det pågældende budget, og derfor tilpasse serviceniveauet hertil, da kommunerne hverken må tjene på opgaven eller medfinansiere et højere serviceniveau end der er afsat midler til.

Der vil være en række forhold for en horisontal samarbejdsaftale, som endnu ikke er på plads den 1. april 2026, og som derfor skal håndteres i tillægsaftaler. Herunder tillægsaftaler om hvordan samarbejdet om opgaverne skal organiseres. Det er udfoldet i afsnittet om økonomi nedenfor.

De kommunale og regionale administrationer har i efteråret 2025 drøftet oplæg til, hvordan driften af de fire opgaver kan løftes. Disse oplæg blev drøftet på mødet i Det Forberedende Sundhedsråd Nordsjælland den 20. januar 2026, men sagen blev som helhed udsat på baggrund af bemærkninger fra Allerød og Fredensborg til den 23. februar 2026, hvor sundhedsrådet har næste møde.

1. Scenarier for drift af akutsygepleje

Følgende scenarier for akutsygeplejen indgår i beslutningsoplægget:

1. Regionen overtager driften
2. Kommunen fortsætter driften
3. Midlertidig kommunal drift

Regionen foreslår at akutsygeplejen varetages af regionen pr. 1. januar 2027 (scenarie 1). Regionen ønsker en tæt kobling til regionale udførende funktioner og til specialister på hospitalet. Dette skal være med til at sikre faglig bæredygtighed og robust vagtdækning døgnet rundt. Det foreslås, at organisere akutsygeplejen i fire faste lokale teams, som hver dækker en geografi. Det fremgår endnu ikke, hvor baserne for akutsygeplejen påtænkes placeret eller hvornår dette afklares. Med afsæt i den geografiske befolkningsfordeling i Nordsjælland forudsættes det, at der placeres et team i Helsingør.

Den kommunale hjemmepleje, plejehjem og sociale botilbud er sammen med almen praksis de primære samarbejdspartnere for akutsygeplejen. Overlevering af viden om borgeren før og efter en indsats i akutsygeplejen er afgørende for patientsikkerhed og sammenhæng. Denne opmærksomhed er rejst i den administrative dialog mellem region og kommuner.

Kommunerne har også rejst opmærksomhed på, at der løbende skal ske kapacitetstilpasninger på dette område i takt med den demografiske udvikling i Nordsjælland og/eller fx flere hjemmeindlæggelser af borgerne.

Helsingør Kommune har mangeårig erfaring med og et velfungerende akutteam og ønskede som udgangspunkt at drifte denne opgave. Men i lyset af regionens ønske om samme driftsform for alle kommuner har det vist sig, at det ikke er en mulighed. 

2. Scenarier for drift af sundheds- og omsorgspladser

Følgende scenarier for sundheds- og omsorgspladser indgår i beslutningsoplægget:

1. Regionen overtager driften
2. Kommunen fortsætter driften
3. Midlertidig kommunal drift

Regionen ønsker at varetage i alt 169 sundheds- og omsorgspladser i Sundhedsråd Nordsjælland. Der lægges op til fleksibel anvendelse af pladserne på tværs af kommunerne, men med hensyntagen til nærhed for den enkelte borger. Derudover har borgerne frit valg på pladserne.

Regionen foreslår en model, hvor der ikke placeres sundheds- og omsorgspladser i Fredensborg og Allerød Kommuner. I stedet udnyttes i den foreslåede model en større kapacitet end i dag i henholdsvis Hørsholm og Helsingør. Dette har givet anledning til bemærkninger i Fredensborg og Allerød kommuner.

I udgangspunktet, skal der overføres 34 pladser (70% af 48 pladser) fra Helsingør Kommune til regionens myndigheds- og økonomiansvar. Regionen har i ovenstående model foreslået, at der placeres yderligere 10 pladser (som i dag er uudnyttede). Hvilken kapacitet, som udnyttes i Helsingør Kommune må afhænge af den samlede løsning i Nordsjælland, idet det antages, at der over tid under vil være behov for flere pladser i Nordsjælland, som helhed.

På tværs er de otte kommuner i Sundhedsråd Nordsjælland er der en stor opmærksomhed på at regionen følger og justerer kapacitetsbehovet for sundheds- og omsorgspladser i takt med den demografiske udvikling.

Kommunerne vil arbejde med forslag til en fælles tilgang til visitation til og fra sundheds- og omsorgspladserne og forløbskoordinering i samarbejde med Nordsjællands Hospital.

Helsingør Kommune har på baggrund af beslutning i Byrådet den 24. november 2025 ønsket drøftelser med Nordsjællands Hospital om samdrift/hybride modeller for drift af sundheds- og omsorgspladserne (SOP). Sådanne drøftelser har imidlertid vist sig ikke at være en mulige, da regionen ønsker at drifte samtlige sundheds- og omsorgspladser i Nordsjælland, og det har vist sig, at samdrift/hybride modeller ikke vurderes at være mulige inden for den gældende lovgivning.

3. Scenarier for drift af den patientrettede forebyggelse

Følgende scenarier for patientrettet forebyggelse indgår i beslutningsoplægget:

• Kommunen fortsætter driften

Der er opbakning til kommunal drift fra kommunerne i Nordsjælland med undtagelse af Allerød Kommune.

Der er faglige og økonomiske synergieffekter mellem patientrettet forebyggelse og den borgerrettede forebyggelse (som kommunerne fortsat skal varetage). Behovet forstærkes af den kommende folkesundhedslov, som træder i kraft fra 2027.

Kommunen møder borgerne i mange andre sammenhænge (fx hjemmepleje, socialområdet, jobcentret mv.) og kan derfra guide dem videre til de kommunale forebyggelsestilbud.

Derudover er der en kontinuerlig opgave i brobygning til lokale tilbud og foreninger i civilsamfundet med henblik på at skabe varige ændringer, sådan at forebyggelsesarbejdet ikke stopper ved afslutningen af det kommunale forløb.

Kommunerne kender på nuværende tidspunkt ikke kvalitetsstandarderne og vilkår for driften af opgaven. Ligesom der i nærværende udkast til horisontal samarbejdsaftale ikke har kunnet tages højde for, at der i 2024 er tilført kommunerne DUT-midler til forebyggelsesområdet. Der er derfor i den horisontale samarbejdsaftale en passus i afsnit 10 Økonomi om:

Hvis Helsingør Kommune senest den 1. juni 2026 kan dokumentere, at udgiftsniveauet i 2026 (alternativt 2025 afhængigt tilgængelige regnskabstal) er ændret siden 2023, fx som følge af et løft i kvalitet og service, kan dette reviderede udgiftsniveau indgå i en eventuel efterfølgende genforhandling af aftalen.

Helsingør Kommune har løbende fokus på udvikling og optimering af den patientrettede forebyggelse og har i sundhedshuset virkelig fine rammer samt et tæt samarbejde med både patientforeninger og boligforeninger vedrørende indsatser for borgere med kronisk sygdom. Helsingør Kommune ønsker at fortsætte driften af den patientrettede forebyggelse i en leverandørrolle og vil indgå en horisontal samarbejdsaftale med regionen. Der er vedlagt udkast til horisontale samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse, der beskriver de overordnede vilkår og økonomiske rammer.

4. Scenarier for drift af Specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning

Følgende scenarier for specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning indgår i beslutningsoplægget:

• Regionen overtager driften
• Midlertidig kommunal drift

Med undtagelse af voksenområdet i Hillerød Kommune, varetager kommunerne i Sundhedsråd Nordsjælland i dag ikke selv den specialiserede rehabilitering, men anvender private tilbud til børn og voksne. Der vil således forventeligt ikke skulle overdrages medarbejdere, men udelukkende økonomi.

Kommunerne vil fortsat skulle varetage en stor del af den avancerede genoptræning, da det kun er de mest specialiserede borgerforløb, der overgår til regionen. Der mangler dog afgrænsning af målgruppen for den mest specialiserede del af den avancerede genoptræning. Derudover er regionens plan for varetagelse af opgaven sparsomt beskrevet.

Helsingør Kommune ønsker, at regionen varetager driften af den specialiserede rehabilitering og den specialiserede del af den avancerede genoptræning. Helsingør Kommune fortsætter driften af den øvrige del af den avancerede genoptræning.