Når en borger eller samarbejdspartner har en bekymring for et barn eller en ung er de forpligtet til at underrette barnet/den unges bopælskommune. Der findes en almindelig og en skærpet underretningspligt.

Hvor kommer underretningerne fra

Administrationen modtager underretninger fra mange forskellige instanser som f.eks. skoler, daginstitutioner, praktiserende læger, hospitaler, psykiatrien, privatpersoner, naboer og familie og andet netværk til familierne.

Sagsbehandling af underretninger

Administrationen gennemgår dagligt de underretninger, der bliver fremsendt. Såfremt underretningen vurderes at være akut, vil familien og barnet indenfor 24 timer blive kontaktet. Er der mistanke om, at barnet har været udsat for vold eller seksuelt overgreb er der også en frist på 24 timer, og der samarbejdes med Børnehuset Hovedstaden, hvor den relevante faglige ekspertise såsom sundhedspersonale, psykologpersonale og politi er repræsenteret.

Pr. 1. januar 2024 trådte barnets lov i kraft. For modtagelse af underretninger betyder det, at der ved nye sager skal foretages en screening, der skal tage stilling til de efterfølgende sagsbehandlingsskridt afhængigt af sagens karakter. Dette kan være

• At der ikke kræves yderligere afdækning
• At der kræves yderligere afdækning
• At der kræves iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse

Familien, som underretningen handler om, indkaldes til samtale, hvor de partshøres i indholdet af underretningen. Vurderes det, at barnet kan have behov for særlig støtte, skal sagen afdækkes nærmere. Formålet med afdækningen er at blive klogere på ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. Afdækningen kan betyde, at der ikke foretages yderligere eller iværksættes lempeligere støttende indsatser. Det kan f.eks. være tilbud om familie- eller psykologsamtaler på Møllevejen eller selvforståelseskursus, hvor et barn/ung er blevet nydiagnosticeret. Afdækningen kan også vise, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, der skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støttende indsatser og i bekræftende fald af, hvilken art disse bør være. Er der akut behov for hjælp kan der iværksættes en støttende indsats sideløbende med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse.

Ved alle underretninger – uanset karakteren- skal rådgiveren foretage følgende sagsskridt:

• kvitteringskrivelse skal sendes til underretter
• der skal registreres med henblik på indberetning til Danmarks Statistik
• forældre samt unge over 15 år skal parthøres på minimum et møde
• der skal afholdes børnesamtale
• der skal indhentes relevante statusskrivelser fra institutioner, skoler, hospitaler m.v.
• der skal foretages faglig vurdering af sagen på teammøde
• der skal træffes afgørelse med henblik på lukning af sag eller iværksættelse af afdækning eller børnefaglig undersøgelse
• der skal henvises til eventuelle støttende indsatser

Statistik over underretninger

Nedenstående figur 1 viser antallet af underretninger fra 2019-2025. Der har igennem mange år været en betydelig stigning i antallet af underretninger på børne- og ungeområdet. De blå søljer viser samlet antal underretninger pr. år, og de røde søjler viser underretninger pr. år, der omhandler mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn og unge. Der ses en procentvis stigning i antal underretninger fra 2019 til 2025 på 73,7 pct.

Stigningen i antal underretninger er en landsdækkende tendens med øget grad af generel mistrivsel blandt børn og unge. I perioden 2019-2024 er antallet af underretninger på landsplan steget med 32,8 pct. Herudover ses desuden en stigning i antallet af børn og unge, der fået stillet en diagnose. Der er ikke nogen specifik forklaring på stigningen i Fredensborg Kommune. Fra 2019 til 2025 er antallet af børn og unge mellem 0-17 år faldet med 1,7 pct., og kan derfor heller ikke forklare stigningen i antallet af underretninger.

På baggrund af stigningen i antallet af underretninger i 2019 blev Social- og Sundhedsudvalget den 25. juni 2020 orienteret om stigningen og håndteringen heraf. Byrådet traf efterfølgende beslutning om opnormering af rådgiverressourcer med i alt tre stillinger. Den 10. maj 2023 traf udvalget beslutning om ressourcetildeling på området som følge af en fortsat stigning i antallet af underretninger svarende til to rådgiverstillinger. Siden er antallet af underretninger steget til det hidtidigt højeste niveau med 1299 underretninger i 2025, hvilket i forhold til 2024 er en stigning på 9,3 pct. I 2025 har det betydet et øget ressourcetræk svarende til ca. en ½ rådgiverstilling.

Figur 1. Underretninger 2019-2025.

Jf. nedenstående tabel 1 har der i perioden 2019-2025 været en stigning på 61,5 pct. i forhold til unikke personer. Tager man det samlede antal underretninger er stigningen på 73,7 pct.

Tabel 1. Modtagne underretninger 2019-2025

I tabel 2 er antallet af underretninger opgjort i en aldersfordeling, hvor antallet ligger nogenlunde stabilt fra 0-15 år. Der ses derimod en stigning i en antallet af underretninger på de 16 og 17-årige, der fra 2022 til 2025 er på 53,4 pct. Der er ikke nogen entydig forklaring på stigningen, men der ses en generel udvikling, hvor flere unge udvikler blandt andet angstproblematikker og psykisk mistrivsel.

Tabel 2. Underretninger fordelt på aldersgrupperinger

I tabel 3 ses fordelingen af antallet af underretninger for de fire bysamfund. Der ses en stigning i antal underretninger i alle bysamfund på nær Nivå, hvor der har været et fald.

Tabel 3. Underretninger fordelt på bysamfund

I tabel 4 fremgår antallet af underretninger modtaget fra skoler og daginstitutioner samt andre. Der er et marginalt fald i antallet fra skoler/daginstitutioner, hvorimod antallet fra borger, pårørende, hospitaler og praktiserende læger er steget med 12,8 pct. fra 2024 til 2025. Fra skoler etc. er stigningen fra 2019 til 2025 på 113,8 pct., og stigningen fra andre er på 64,6 pct.

Tabel 4. Underretninger fordelt på skoler/daginstitutioner og andre

I figur 2 fremgår antallet af underretninger sendt fra de enkle skoledistrikter, der viser at størstedelen af underretninger kommer fra Nivå, Kokkedal og Fredensborg Skoler.

Figur 2. Underretninger fordelt på skoledistrikter

Som det fremgår af figur 3, kommer de fleste underretninger fra sundhedsvæsenet eller fra skoler/dagtilbud. Herefter er det primært underretninger fra politi eller andre, hvilket primært er fra privatpersoner.

Figur 3. Hvor kommer underretninger fra

Nedenfor er nævnt de mest hyppige bekymringer/årsager til at der underrettes i 2025:

De mest hyppige bekymringer/årsager til at der blev underrettet i 2025 var:

• Bekymrende adfærd hos forældre eller barnet/den unge. Dette kan f.eks. være utilstrækkelig omsorg fra forældre eller udadreagerende adfærd hos barnet.
• Vold og overgreb. Her kan der være tale om både fysisk og psykisk vold
• Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos forældre eller barnet/den unge
• Skole og uddannelsesproblemer. Her kan der være tale om højt skolefravær.
• Sundhedsforhold hos forældrene eller barnet/den unge

Sagsbehandlingsfrister

Røde underretninger har en lovpligtig frist på 24 timer, hvor gule og grønne ikke har lovpligtige frister.

• Røde underretninger er der, hvor der er mistanke om vold eller overgreb.
• Gule underretninger er, hvor det umiddelbart kan antages at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte jf. barnet lov § 32.
• Grønne underretninger er, hvor det umiddelbart kan antages, at bekymringen kan afhjælpes i et frivilligt tilbud/på skolen eller dagtilbud eller med et forbyggende forløb.

Aktuelt er fristerne for behandling af gule og grønne underretninger henholdsvis 2 og 4 uger og er administrativt fastsatte frister. Det er altid administrationens ambition, at gule og grønne underretninger behandles hurtigst muligt og indenfor de aktuelle frister. Det stigende antal underretninger i 2025 har presset ressourcerne til behandling af underretningerne. Da antallet af underretninger varierer i antal fra måned til måned, kan der være perioder, hvor det er svært at overholde fristerne på 2 og 4 uger. Derfor rykkes fristerne yderligere til 3 og 5 uger, hvilket er en kortsigtet løsning, men giver samtidigt et vist manøvrerum til, at kunne tilrettelægge fordelingen af opgaverne. Det gør sig særligt gældende i vinterhalvåret, hvor antallet af underretninger typisk er væsentligt højere end i sommerhalvåret. I de måneder, hvor antallet ligger på et lavere niveau tilstræbes det at holde fristerne indenfor 2 og 4 uger.

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget.