I handicapsagsbarometrene har Ankestyrelsen gennemgået sager fra alle landets kommuner for at få et generelt billede af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet. Handicapsagsbarometrene er en række undersøgelser, der fandt sted i perioden 2023-2025. Handicapsagsbarometret 2025 er det foreløbigt sidste handicapsagsbarometer. 

I 2025 har Ankestyrelsen i handicapsagsbarometret haft fokus på tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen har derudover også kigget på tidligere handicapsagsbarometre med et særligt blik på, om kommunerne overholder sagsbehandlingsfristerne. I den forbindelse har Ankestyrelsen sendt et høringsbrev til kommunerne.

I alle landets kommuner skal kommunalbestyrelsen eller et stående udvalg behandle resultaterne af handicapsagsbarometret.

Denne sag fremlægger resultaterne af Handicapsagsbarometret 2025, først for kommunerne samlet og dernæst for Vallensbæk Kommune.

Til sidst i sagen fremlægges Ankestyrelsens høringsbrev sammen med forvaltningens forslag til foranstaltninger. De foreslåede foranstaltninger bliver fremlagt, inden de bliver sendt til høring i Handicaprådet. Efter høring i Handicaprådet bliver de forelagt igen til godkendelse i Social- Sundheds- og Ældreudvalget.

Orientering om Handicapsagsbarometret 2025

I Handicapsagsbarometret 2025 har Ankestyrelsen gennemgået sager om tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87. Det er sager, hvor borgere har søgt om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasning af et barn med en funktionsnedsættelse, og hvor kommunen har truffet en afgørelse om enten fuld bevilling, fuldt afslag eller delvist afslag. Da det er første gang, området ”tabt arbejdsfortjeneste” er blevet gennemgået, er der ikke et sammenligningsgrundlag fra tidligere år.

Resultater på landsplan

I Handicapsagsbarometret 2025 finder Ankestyrelsen retlige mangler i 54 procent af de 385 sager, der er blevet gennemgået på landsplan. Og i 48 procent af de gennemgåede sager ville afgørelsen være blevet hjemvist, ændret eller ophævet, hvis sagen havde været en klagesag i Ankestyrelsen. ”Hjemvist” betyder, at kommunen skal behandle ansøgningen igen, men det kan godt føre til det samme resultat. ”Ændret” og ”ophævet” betyder, at kommunens afgørelse ikke gælder, og at kommunen i stedet skal følge Ankestyrelsens afgørelse.

Den mest udbredte fejl i sagsbehandlingen på landsplan er utilstrækkelig oplysning af sagen. Det kan for eksempel være manglende oplysninger om pasningsbehovet eller om indtægtstabet. En anden udbredt fejl er, at kommunen ikke begrunder afgørelsen tilstrækkeligt.

Gennemgangen viser også, at kommunerne generelt er gode til at sikre partshøring (det vil sige inddragelse af borgeren), at bruge den rigtige lovgivning til formålet, at foretage helhedsvurderinger og at give korrekt klagevejledning.

Resultater for Vallensbæk Kommune

Ankestyrelsen har givet en tilbagemelding på de tre sager fra Vallensbæk Kommune, som har indgået i undersøgelsen. Ankestyrelsen understreger, at denne tilbagemelding ikke i sig selv kan bruges til vurdere den enkelte kommunes sagsbehandling. Det skyldes, at de udvalgte sager er for få til at give et repræsentativt billede.

De tre sager fra Vallensbæk består af to afgørelser med fuldt afslag og én afgørelse med delvist afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

I to ud af de tre sager har Ankestyrelsen ikke fundet retlige mangler. Det vil sige, at de ville være blevet stadfæstet, hvis der var blevet klaget over dem.

I den tredje sag, som er et fuldt afslag, har Ankestyrelsen fundet retlige mangler. De retlige mangler er utilstrækkelig begrundelse og utilstrækkelige oplysninger til vurdering af, om barnet er i målgruppen for, at forældrene kan få bevilget dækning af tabt arbejdsfortjeneste. For at få bevilget dækning af tabt arbejdsfortjeneste og andre handicapindsatser skal man ifølge barnets lov opfylde en række kriterier, herunder skal man være en del af den målgruppe, som er beskrevet i barnets lov. Forvaltningen afgør, om barnet er i målgruppen ud fra en konkret og individuel vurdering.

Forvaltningen har gennemgået Ankestyrelsens tilbagemelding på de tre sager og tager til efterretning, at den sidstnævnte afgørelse ikke er tilstrækkeligt oplyst og begrundet. Tilbagemeldingen fra Ankestyrelsen er en påmindelse om vigtigheden af at dokumentere og begrunde. Forvaltningen vurderer dog, at afgørelsen stadig ville blive et afslag, selvom forvaltningen havde været endnu grundigere i beskrivelser og begrundelse. 

Siden 2024, hvor afgørelsen blev truffet, har børnehandicapteamet indført en ny procedure om, at målgruppevurderinger bliver taget op til sparring med kolleger og leder med henblik på kvalitetssikring og ensartethed. Børnehandicapsager er et komplekst område, hvor det er et skønsspørgsmål, hvad man skal lægge vægt på i en målgruppevurdering.   

Foranstaltninger til overholdelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen har ved gennemgangen af sager over de seneste tre år konstateret, at kommunerne har udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne. Dette ses blandt andet i Handicapsagsbarometret 2025 om tabt arbejdsfortjeneste, hvor kommunerne overskred deres sagsbehandlingsfrister i 48 procent af de gennemgåede sager. Tilsvarende udfordringer gjorde sig gældende i handicapsagsbarometrene fra 2024 om merudgifter på henholdsvis børne- og voksenområdet.   

Ankestyrelsen har derfor bedt kommunerne om at forholde sig til dette. Hver kommune skal orientere Ankestyrelsen om behandlingen af Handicapsagsbarometret 2025, herunder om hvilke foranstaltninger der bliver sat i værk for at sikre, at sagsbehandlingsfristerne bliver overholdt.

Handicapsagsbarometret 2025 viste for Vallensbæk Kommune, at én sag var afgjort til tiden, én overskredet, og i den sidste sag var det ikke muligt for Ankestyrelsen at bedømme, om sagsbehandlingsfristen var overholdt.

I Vallensbæk Kommune har forvaltningen et kontinuerligt fokus på at understøtte, at sagsbehandlingsfristerne på handicapområdet bliver overholdt. Dette sker blandt andet som led i faglig sparring og ledelsesrevision, hvor stikprøver bliver udtrukket.

På børnehandicapområdet arbejder man med nye digitale tiltag i fagsystemet, som giver medarbejdere og leder påmindelser om ufærdige afgørelser, som nærmer sig fristen. Ledelsen har også fortsat fokus på at opkvalificere børne- og ungerådgiverne i systematik og struktur i sagsbehandlingsarbejdet.

På voksenområdet har man det seneste år haft særligt fokus på at give borgerne besked om en ny frist, når sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes.

Årsagen til overskridelse af sagsbehandlingsfristen er ofte, at forvaltningen afventer dokumentation, for eksempel lægelige oplysninger eller fra borgeren selv. Ligesom der i perioder er en større tilgang af sager.

Forvaltningen foreslår, at disse foranstaltninger bliver sat i værk på handicapområdet:

• at ledelsesrevisionen i 2026 har et øget fokus på overholdelse af sagsbehandlingsfrister. Det vil sige, at der udtrækkes ekstra, månedlige stikprøver
• at der fortsat er ledelsesmæssigt fokus på, at borgerne får besked, når sagsbehandlingsfristen ikke kan blive overholdt
• at børnehandicapområdet i 2026 fortsætter sit fokus på opkvalificering i systematisk sagsbehandling